Kemi

ligevægtskonstant

27. maj 2011 af davidaff (Slettet)

Hej, jeg håber i vil hjælpe mig. Har jeg forstået dette korrekt?:

 Ligevægtskonstanten er temperaturafhængig, da den vil falde ved stigende temperatur. Dette skyldes, at reaktionshastigheden stiger ved voksende temp. hvorved ligevægten indstiller sig hurtigere, og ligevægtskonstanten bliver mindre.

Desuden er jeg i tvivl om den præcise definition på exoterme og endoterme reaktioner:S

Mange tak på forhånd.


Brugbart svar (2)

Svar #1
28. maj 2011 af Vensa (Slettet)

Endoterm: reaktion, der forbruger varme

Exoterm: Reaktion, der danner varme.

Ligevægtskonstanten er ganske rigtigt temperaturafhængig, men det varierer fra reaktion til reaktion, om den falder eller stiger med temperaturen. For en endoterm reaktion vil ligevægtskonstanten blive større,når temperaturen stiger,  for exoterme bliver den mindre.


Brugbart svar (1)

Svar #2
28. maj 2011 af Tellesen (Slettet)

 Det er rigtigt at en ligevægtskonstant er temperatur afhængig, men om den vil falde eller stige med en temperaturstigning afhænger af om den givne reaktion er endoterm eller exoterm. Hvis reaktionen mod højre er endoterm vil reaktionen ved en temperaturstigning forskydes mod højre og du kan i dette tilfælde sige at ligevægtskonstanten bliver større ved en temperaturstigning, da der her vil dannes mere på produktsiden.

Man kalder en endoterm reaktion for varmesugende da den har brug for en energitilførelse for at forløbe, hvorimod en exoterm reaktion er varmeafgivende. 


Brugbart svar (1)

Svar #3
28. maj 2011 af djharsk (Slettet)

 Ja, som ovenstående beskriver.

Dog vil jeg lige tilføje, at ligevægtskonstanten INTET har at gøre med reaktionshastigheden. Dette er meget vigtigt at forstå. Ligevægts konstanten beskriver KUN hvordan et system indstiller sig ved ligevægt. Hvor lang tid det tager at opnå denne ligevægt, kan være alt fra millisekunder til millioner år


Svar #4
28. maj 2011 af davidaff (Slettet)

Ok, mange tak for hjælpen allesammen:)


Skriv et svar til: ligevægtskonstant

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.