Studievalg og videregående studie

Hjælp! 3 gangsreglen.

01. august 2011 af MustiD (Slettet)

 Hej til folket herinde.

Jeg håber der er nogle rare sjæle der har nogle råd eller selv har erfaring med ligende situation som har lyst til at hjælpe. Prøver at gøre det kort.

Både i år og sidste år søgte jeg ind på fysioterapeut udd. Begge med afslag. Jeg står i den situation at jeg skal søge om dispensation grundet 2 uafbrudte udd. 

Sidste år var jeg ikke oplyst om at jeg skulle søge om disp. Da jeg troede at det først galdt hvis man havde været stoppet fra udd 3 gange. (Blev heller ikke vejledt omkring det) det resulterede så i et afslag. - Sidste år fik jeg af vide at de havde vurderet min ansøgning selvom jeg ikke havde sendt disp. (Den lå godt til i bunken, hverken nederst eller i top.)  Som erfaring havde jeg et års erhvervs job, samt en selvbetalt udd som sportsmassør og kursus i akupunktur.

Jeg fik af vide, at det ville gøre godt på min ansøgning, hvis jeg fik et job inden for pædagogik eller sundhed, det ville give meget i vurderingen. Det ville være godt med menneskekontakt. Samtidigt skal jeg lave en disp. ansøgning til næste gang jeg søger.

Jeg har så hele sidste år arbejdet, som pædagogmedhjælper, lærervikar og massør. Der er rigelig med menneskekontakt

I år søgte jeg igen, denne gang med disp. Det resulterede i et afslag på disp, med begrundelsen "vurderet til ikke usædvanlige forhold."
- jeg har haft nogle socialrelateret problemer, der har gjort min valg af udd har være halvhjertet. for at få fred fra mine omgivelser. Det har altid været kaotisk omkring mig, tage hensyn til familie, været bange for at blive udstødt. Har ikke haft tid til fordybelse eller undersøge hvad jeg ville med mit liv. - Det har jeg så 1000% fundet ud af nu. Jeg vil være fysioterapeut. Det er helt holdent min egen beslutning og passion.

Med afslaget føler jeg at alt er sort lige nu. Kan ikke se hvad jeg kan gøre? Min disp. ansøgning næste år ville jo ikke være meget anderledes end den i år. Hvordan kan jeg opnå disp.  - Hvis jeg kunne betale for udd. ville jeg ha gjort det.

Jeg har ikke lyst til at opgive MIN drøm.


Undskyld den lange smøre, men synes i skulle have et indblik i hele situationen. Håber i har nogle råd eller ved hvad jeg kan gøre?

På forhånd tak.
 


Brugbart svar (3)

Svar #1
01. august 2011 af StarfishAndCoffee (Slettet)

Hej MustiD,

jeg kan ikke sige noget specifikt om 3. gangsreglen, men med en baggrund fra flere år som både faglig vejleder og medlem af et studienævn kan jeg sige nogle generelle ting om dispensationsansøgninger, og hvordan du håndterer de såkaldt 'usædvanlige forhold', der vurderes udfra -- forhåbentlig kan det hjælpe dig til at få den dispensation, der skal til for dig:

VÆRD AT VIDE OM STUDIERELATEREDE DISPENSATIONSANSØGNINGER:

- En dispensationsansøgning skal begrundes ordentligt, men ikke være én lang undskyldning for ens hidtidige valg i livet/studiet/etc.

- Afklar hvilke konkrete faktorer, der ligger til grund for din nuværende situation, og find ud af, hvordan de konkret har været problematiske for dig/dit studium -- beskriv disse faktorer og især deres konsekvenser kort og sagligt i ansøgningen.

- Måske allervigtigst: Afklar hvad der har ændret sig ved din situation i forhold til tidligere, så du nu kan forventes at gennemføre uddannelsen/kurset, såfremt du får dispensationen -- beskriv din nye, forbedrede situation kort og sagligt i ansøgningen.

- Få én med gode sprogkundskaber til lige at læse ansøgningen igennem for dig; både for at fange evt. sprogfejl og for at checke at ansøgningen indeholder de nødvendige informationer.

- Hold en saglig tone og beskriv kun de faktorer, der er relevante for din dispensationsansøgning: Skriv ikke en mindre biografi, men sørg for at få alle vigtige informationer med (den dispensationsgivende myndighed kan ikke gætte sig til dem).

MustiD: I din konkrete situation lyder det som om, du nok har vægtige grunde, men måske har du ikke rigtig fået dem og deres konsekvenser ordentligt formuleret -- eller det er ikke fremgået af din ansøgning, at din situation nu er væsentligt forbedret i forhold til at kunne gennemføre et studium (det er ikke nok, at du bare 'føler dig helt sikker denne gang'). Det sidste kan være absolut afgørende for, om det vurderes at være værd at give dig muligheden med en dispensation.

Jeg håber, det lykkes for dig - og især, at du finder din rette hylde og når derhen, hvor du ønsker dig at være:-)

Held og lykke,

MsByronic


Skriv et svar til: Hjælp! 3 gangsreglen.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.