Kemi

Kemieksamen??

31. maj 2005 af Jules (Slettet)
Hej...

Jeg skal op til mdt. eksamen i kemi HN på fredag, og tænkte om der var nogle der ville fortælle lidt om hvordan det foregår? Ved godt at man først skal gennemgå noget teori og derefter en rapport, men hvordan er det smartest at fremføre teorien? Er bange for at det blir for refererende... Vil også godt ha en lille hint om hvordan man skal fremlægge rapporten?
Og så endelig... Hvor meget kobler teori og rapport?

Mvh Jules

Brugbart svar (0)

Svar #1
31. maj 2005 af Maham88 (Slettet)

ja men jeg kan desvære ikk hjlpe dig på grund af der er heller ikke nogen der gider hjælpe mig så ville jeg helkler ike hjlpe nogen alle er bare selvstændige

Brugbart svar (0)

Svar #2
31. maj 2005 af Katty (Slettet)

#1 tør øjnene

#0, jeg citerer bekendtgørelsen:

Den enkelte eksaminand prøves i ét spørgsmål, som består af 2 delspørgsmål, hvoraf det ene delspørgsmål er ét af de opgivne eksperimenter, og det andet delspørgsmål er et spørgsmål i et teoretisk emne inden for eksamensopgivelserne. De to delspørgsmål skal være kombineret, således at de angår forskellige emner. Spørgsmålet i det teoretiske emne skal være bredt udformet og må så vidt muligt ikke overlappe det teoretiske indhold af spørgsmålet i eksperimentet. Under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed i den udstrækning, det er muligt. Forud for eksamen skal eksaminator have orienteret eleverne om en fremgangsmåde for det tilfælde, at to eksamensspørgsmål, der omfatter samme eksperimentelle udstyr, som det ikke har været muligt at dublere, trækkes umiddelbart efter hinanden. Data, tabeller, figurer eller lignende fra eksaminandens journal eller rapport kan inddrages i eksaminationen.

Brugbart svar (0)

Svar #3
31. maj 2005 af Katty (Slettet)

Forresten finder jeg det bedst, at man memorerer det vigtigste i rapporten, hvorefter man genfortæller det uden brug af støttepapir.

Brugbart svar (0)

Svar #4
03. juni 2005 af tronje (Slettet)

supergodt Katty!

En stor hjælp også for nogle af os andre... Har du selv været oppe eller skal op?
Endvidere er jeg nysgerrig efter at vide hvordan det gik for Jules.

Du må da meget gerne lige skrive lidt om hvordan det er og hvilken erfaring du trækker med dig fra eksamen.

For at sige det ærligt er det ikke gået godt i mine mundtlige teoretiske/praktiske naturvidenskabelige eksamener..

Mvh Tronje

PS: Jeg skal op i Kemi B d. 8

Brugbart svar (0)

Svar #5
03. juni 2005 af Katty (Slettet)

#4: #2 er for A-niveau; B-niveau er lidt ændret:

Bekendtgørelsen siger:

Den enkelte eksaminand prøves i ét spørgsmål, der skal være så bredt udformet, at eksaminanden har mulighed for selvstændigt at disponere fremlæggelsen ud fra spørgsmålet. Normalt indgår eksperimentelt stof i eksamensspørgmålene, og under eksaminationen skal relevant apparatur og relevante kemikalier være til rådighed i den udstrækning, det er muligt. Forud for eksamen skal eksaminator have orienteret eleverne om en fremgangsmåde for det tilfælde, at 2 eksamensspørgsmål, der omfatter samme eksperimentelle udstyr, som det ikke har været muligt at dublere, trækkes umiddelbart efter hinanden. Eksaminandens journal eller rapport kan inddrages i eksaminationen.

Jeg var oppe i 2g-årsprøve KemiHN, så har ikke været til rigtig eksamen, men vil godt fortælle, hvad jeg gjorde for at få 11 :)

Du trækker et spørgsmål (gætter på at der stilles spørgsmål ved teoretisk samt eksperimentielt stof). Du forbereder så din fremlæggelse. Du eksamineres:

Det jeg gjorde var, at jeg intet støttede mig til. Jeg stod ved tavlen og skrev og forklarede om mit eksamensspørgsmål; jeg underviste på en måde eksaminator og censor. Du kan også fremlægge uden brug af noter: Læs pensum flere gange; hver gang du møder et bevis (fx pufferligningen, Ostvalds foryndingslov osv.), skriver du dette af og forstår det helt. Når du har afskrevet alle beviser i pensum, giver du dig til at læse det, du nu har skrevet, hvorefter du afskriver beviserne igen. Afskriv gerne flere gange; så kan du med garanti opskrive det på tavlen til eksaminationen uden brug af noter. Det giver et godt indtryk.

Gætter så på, at du herefter skal gennemgå et eksperiment udfra noget udstyr samt en rapport. Din lærer holder sikkert apparaturfremvisning før eksamensdagen, så mød op der.
Læs alle dine rapporter op til flere gange; så kan du huske dem. Husk: det er ligegyldigt, om du kan huske tallene i dine rapporter; kun fremgangsmåde og symbolske beregninger er vigtige.

Kort sagt: jo mindre du støtter dig til desto bedre indtryk og karakter giver det.

Brugbart svar (0)

Svar #6
03. juni 2005 af Katty (Slettet)

Her ses i øvrigt de øvrige bedømmelseskriterier:

7.7 Bedømmelseskriterier

7.7.1 I bedømmelsen indgår, om eksaminanden
- besvarer eksamensspørgsmålet, eller om væsentlige forhold er forbigået
- anvender metoder, som er indlært på det pågældende niveau
- anvender fagets terminologi på en korrekt måde
- udtrykker sig klart, præcist og forståeligt
- kan disponere en sammenhængende mundtlig fremstilling
- behersker det kemiske sprog og kan koble det til dagligsproget
- udviser forståelse for sammenhænge mellem forskellige dele af teorien
- udviser forståelse for betydningen af eksperimentet og kan vurdere eksperimentelle resultater
- kan perspektivere stoffet eventuelt med eksempler fra dagligdagen.

Brugbart svar (0)

Svar #7
03. juni 2005 af Aurora (Slettet)

Lyder rigtig godt.. Og klogt. Jeg skal op i kemi c-niveau (1.g gym.) i næste uge. Rent ud sagt, så er jeg fuldstændig fortabt! Prøver virkelig og læse pensum så godt jeg kan, men mister lidt modet når jeg ikk forstår det :( Ret røv.. Er så eksamensangst at det er helt forfærdeligt. Lidt moralsk opbakning tak :) Ej, kunne også godt tænke mig og høre hvordan det er gået for jules? Og hvordan det hele forgik osv.. Mvh. A

Brugbart svar (0)

Svar #8
03. juni 2005 af Katty (Slettet)

#7: Læs pensum og skriv det ned, du ikke forstår. Opskriv så det du ikke forstår herinde; så hjælper vi ;)

Der er trods alt ingen beviser på C-niveau, så beviser skal du ikke kunne, men det grundlæggende kemiske skal du kunne; så er du godt på vej.

Svar #9
03. juni 2005 af Jules (Slettet)

Hej!

Har først lige været oppe idag og fik 11, så det var glimrende... '

Til Jer andre der skal op:
Man kommer som sagt op i et teorispørgsmål og en rapport. Der er to forskellige måder at gøre det på, enten kan man først fortælle teorien og gå videre til rapporten bagefter (gjorde jeg), eller man kan integrere de to ting. Gør man det, starter man med at fortælle om rapporten, og tager teorien som en del af den... Ved ikke hvad der er mest hensigtsmæssigt, tror det kommer an på emnet.

Jeg trak entalpi, og fulgte faktisk bare spørgsmålet fuldstændig! Det var en perfekt disposition! Men der er jo nok også en grund til at det ser sådan ud...
Skrev en smule stikord ned i forberedelsen, men lagde egentlig mest fokus på lige at sikre mig at jeg kunne genfortælle det hele. Skrev kun rækkefølgen ned.
Et godt råd vi fik af min lærer (og som virkede): Kig despositionen igennem en sidste gang inden i begynder at fortælle, læg den så fra dig og stol på at du kan huske tingene! Man kan tit huske mere end man umiddelbart tror... Og giv dig tid til at tænke lidt, specielt over reaktionsskemaer osv. (man kan altid se ud som om man regner på oxtal ;-) )

Rigtig meget held og lykke til Jer alle sammen!

/Jules

Brugbart svar (0)

Svar #10
03. juni 2005 af Sabrina (Slettet)

Hej Jules

Kan du huske ordlyden af dit spørgsmål om entalpi?

Hvis du kan huske det nogenlunde eksakt, må du meget gerne skrive det herinde...

Brugbart svar (0)

Svar #11
04. juni 2005 af 666_lucifer (Slettet)

Husk at starte med det du er bedst til hhv. rapport og teori...det gør et godt indtryk på censoren..held og lykke ;)

Svar #12
04. juni 2005 af Jules (Slettet)

Jeg fik spørgsmålet med hjem, så her kommer det:

Du kan redegøre for energiomsætningen ved kemiske reaktioner og give eksempler på endoterme og exoterme reaktioner. Og du kan redegøre for indre energi og sammenhængen mellem 1. hovedsætning og begrebet entalpitilvækst, for entalpiberegninger, Hess's lov, bindingsentalpi og beregning af entalpitilvækst ud fra bindingsentalpi. Endelig kan du redegøre for fordampningsentalpi og komme ind på smelteentalpi.

Rapport: Entalpiproduktion ved neutralisation af syre med stærk base. Stikord: Formål, teori, forsøgsbeskrivelse, eksempel på teoretisk beregning og beregning på forsøgsresultat, fejlkilder og konklusion.

Håber du kan bruge det?!? Held og lykke!

/Jules

Brugbart svar (0)

Svar #13
06. juni 2005 af Sabrina (Slettet)

Hej Jules!

Tak for dit svar :)

Trak heldigvis selv organisk kemi og en rapport om bestemmselse af entropiændring

Brugbart svar (0)

Svar #14
06. juni 2005 af frodo (Slettet)

hvordan gik det?

Brugbart svar (0)

Svar #15
07. juni 2005 af Aurora (Slettet)

#8 --> Puha, jeg prøver og prøver, og synes egentlig også at have lidt mere styr på det hele nu. Jeg tror bare hele min bekymring ligger i, at jeg skal op og forsvare et 9 tal.. Kunne være fantastisk hvis man lige kunne lande på det eller hvad det var højere :) Men men, nu må vi jo bare vente og se... Kan være der lige kommer et par spørgsmål eller tre en af dagene..


Mvh. Moi

Skriv et svar til: Kemieksamen??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.