Hej,

er der nogle der kan forklare hvorfor det er godt at have en høj BNP pr. indbygger?

BNP står for Brutto Nationale Produkt, som er værdien af alle varer og tjenester som produceres i et land i en given periode (oftest pr. år). minus de varer (udgifter) som bliver brugt under produktionen. (kan f.eks. være løn, mterialer osv).

BNP pr. indbygger er så denne opgørelse fordelt i gennemsnit pr. indbygger i et land.

Har et land en høj BNP pr. indbygger, vil det sige, at det har haft en stor fortjeneste i det givne år. (eller hvis de generelt har en høj BNP, har de generelt bare en stor fortjeneste.)

Så det er vel godt at have en høj BNP, fordi man har en høj profit.

Der skal bare huskes på - fordi der er en gennemsnitslig høj BNP pr. indbygger, er det jo ikke sikkert, at alle indbyggere producerer for høje værdier hvert år - og mange indbyggere producerer mere, end de får i løn - altså de er egentlig taget mere værd for landets økonomi, end de bliver betalt ( Tag f.eks. en børnearbejder, der måske får 1 kr om dagen, men i løbet af en arbejdsdag producerer for flere hundrede kr.). Hvorimod andre, højt betalte ansatte måske ikke er ligeså meget værd, som de lønnes for.

Og den balance kan man jo mene er unfair - hvilket jeg gør.

Hej igen :)

Jeg har lige set, at du er 2. års studerende på STX, og du har samfundsfag på A-niveau, så det er jo ikke sikkert du kan bruge en folkeskoleelevs svar til noget....

Men nu har jeg svaret, så skidt pyt med det ;)

Som regel hævder man at det er et "godt" fordi man anvender BNP. pr. indbygger som et udtryk for levestandarden.

BNP er som forklaret i #1 et udtryk for værdien af de producerede varer og tjenester, der produceres i et land i en given periode som regel et år. BNP pr. indbygger er dermed, hvor meget der er produceret pr. indbygger.

Pointen er at et land A sagtens kan producere 10 stykker rugbrød frem for et andet land B hvor der kun produceres 5 stykker rugbrød, men alligevel have en lavere levestandard fordi de i landet A er mange flere mennesker om at dele de ti stykker rubrød.

Folks levestandard afhænger naturligvis af mange andre faktorer en materielle økonomiske faktorer. Her vil man imidlertid argumentere at selvom nogle folk f.eks. får stor livsglæde ud af at læse et digt forudsætter dette, at der er nogen der skrevet dette digt og dermed, at der eksisterer skoler, hvor man lærer at læse og skrive, hvilket igen afhænger af materielle økonomiske faktorer.

Som det også bemærkes i #1 skal man huske at det er udtryk for den gennemsnitlige levestandard og hvis fordelingen i landet er meget ulige kan der sagtens være en stor gruppe personer i landet med en meget lav levestandard. Men bemærk dette er en anden problematik end hvis man ikke producerer særligt meget, det er netop en fordelingsproblematik.

USA har en højere bnp. pr. indbygger end Danmark, men de har også mere ulighed.

I andre lande har man imidlertid slet og ret et problem, bestående i at den gennemsnitlige levestandard, altså bnp. pr. indbygger er lav. Her er problemet ikke først og fremmest at man ikke fordeler tingene ligeligt, men at man ikke har så meget at fordele.

Tak for svar.

Det er ikke fordi jeg var helt blank på emnet, men manglede bare at høre det med nogle andre ord end mine egne til en opgave :)

Et svar som tager udgangspunkt i økonomisk teori og nationalregnskabet (det bringer muligvis ikke megen øget forståelse i forhold til #3, men det anskuer begrebet BNP pr. indbygger fra en lidt anden vinkel):

Ideen om, at BNP kan benyttes som en proxy for et folks levestandard, kan muligvis forklare ud fra Say's lov: udbuddet skaber sin egen efterspørgsel. Med det menes, at der må produceres, før der kan forbruges. Der skal så at sige skabes en værdi, som kan sælges, før en indtægt kan inddrives, som siden hen kan bruges. 

Når nu BNP er værdien af de varer og tjenester, der produceres i et land, svarer dette således til denne værdi. Derved må BNP naturligvis også forholde sig på en bestemt måde til indkomsten. Og faktisk kan BNP dekomponeres i aflønning af ansatte, bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst såvel som en hel del produktions- og produktskatter. Et faktum er altså, at hvis BNP er meget høj, må der være en meget høj indkomst i samfundet. Denne indkomst kan da fordeles ligeligt ud på enkeltindivider, og da haves BNP pr. indbygger. Begrebet skal da tolkes som det beløb, som den gennemsnitlige indbygger har til rådighed for forbrug.

Begrebet er naturligvis naivt i den henseende, at indkomsten naturligvis ikke fordeles ligeligt ud på enkeltindividerne i virkeligheden, jf. lighedsdiskussionen i #3. I den beregningsmæssige definition af begrebet er således indbygget en antagelse, som ikke er forenelig med virkeligheden. Men det gør ikke begrebet ubrugeligt, for BNP pr. indbygger er alt andet lige et mål for, hvor stort et potentiale for forbrug et land har, hvilket skam er meget relevant i sammenligninger mellem lande.