Ja, sådan hedder opgaven jeg skal skrive på engelsk. Hvad (jeg egentlig personligt) griner af. Problemet er at jeg synes det er svært at definere så hvis nogen har lavet en lignende opgave, eller kan komme med noget inspiration til hvad jeg kan komme ind på kunne det være vildt godt! skal aflevere i morgen så det haster lidt. 

Har selv tænkt på sådan noget med at jeg griner meget på andres bekostning, men hvad ellers? nogle forslag?

Right now I'm laughing at someone who was given a really great topic (ie no re-cycled, dated short stories, no PC crap about Apartheid or MLK, or whaddawehav), but instead an opportunity to write a really funny text about what makes people laugh.

We could've helped you so much. We could've suggested to you the so-called "Danish sense of humour" (dansk humor), according to which it is seemingly alright to belittle other people so long it be for the good of the greater communal laugh.

I for one could've assisted by bringing in the Bosnian "Mujo and Haso" jokes -- ie a legion of jokes, whose butts are the two stereotypical Bosnian nitwits Mujo and Haso.

Yet you chose to blow it by waiting until the very last minute. That somewhat amuses me. It entertains me. It makes me laugh.

Hey, thanks for the answer!! I asked my teacher if I was aloud just to write about danish humor. So if you can help me even more, i would be gratefull! 

Skal bare skrive om dansk humor! hvis nogen kan hjælpe ville det være vildt lækkert! hvad er typisk dansk humor? hvad griner vi af?

aloud = højt (fx 'He read the entire Bible aloud, much to the chagrin of his fellow passengers.')

allowed = tilladt; ('You're not allowed to pee in the garden; Mrs Bucket will have a fit.

Som jeg allerede har nævnt går dansk humor, i sin mest firkantede definition, ud på at alle må grine ad alle, og sætter man sig til værge, bliver man hurtigt stemplet som asocial eller mærkelig. Ikke alene fordi man ikke er med på en griner, men også fordi man har skabt "røre i andedammen" gennem at angribe det danske samfunds anden hellige ko; hyggen. 

Danskerne har gjort det til sin pligt at kommentere alt og alle, og hvis de formoder at de muligvis ér ved at krydse en grænse, gemmer de sig bag den gyldne ytringsfrihed. Det er fuldt ud tilladt at sammenligne burkaklædte kvinder med gående sorte affaldssække (billede i Ekstra Bladet herforleden) eller beskrive dem som "fotonegativer af et spøgelse" (figuren Stewart Stardust (Anders Matthesen) i 'Jul på Vesterbro') -- for det er humor.

Alt som ikke helt passer ind i danskernes verdensbillede er frit jagtbytte. Alt som bare på den mindste er anderledes er tilladt at pirke til verbalt. Dansk humor fungerer som en meget effektiv beskytter af samfundet; den advokerer en uniformering som ikke engang kommunisterne kunne drømme om. Således er højtkæftende indvandrere som kræver det ene og det andet i religionsvej "halalhippier", enhver indvandrer bruger stereotypisk "wallah" femten gange i en tyveordssætning (seeelv om, denne stereotype har faktisk en delvis gyldighed...), og alle mandlige indvandrere fra Tyrkiet eller Mellemøsten hedder kategorisk Ahmed eller Mustafa.

Der er også regionale udgaver af dansk humor, fx københavnerne der griner ad alle bonderøvene/provinsboerne, jyderne der griner ad alle dem fra Københavnstrup (og ikke sjældent tager hele Sjælland med i billedet, fordi "de æ jo alsammen Kjøwnhawn!"), bornholmerne (reservetyskere og-svenskere), molboerne (fx de famøse molbohistorier), osv.

Hvor længe dette "grin med alle og ad alle"-credo har eksisteret blandt danskerne er svært at sige, men noget tyder på at det går et pææænt stykke tilbage i tiden. Var fx navnet Harald Blåtand en spøgefuld henvisning til at Harald havde en rådden (sort/mørkeblå) tand?

Blot nogle strøtanker.

vildt godt! super fede tanker du gør dig og kunne ikke være mere enig i mange af tingene du har så ret. tusind tak! tak tak tak!