Du kan sammenligne det med en haveslange, hvor man sætter en dyse for enden af den. Vandet komer ud af dysen med høj hastighed, mens vandstrømmen i slangen bevæger sig med lavere hastighed. Men volumen af vand der pr. sekund kommer ud af dysen hhv. gennem slangen er da den samme. Dysen er den tynde leder og slangen den tykke. Og ja, strømstyrken på hver side af en modstand eller en el-pære er den samme, det fremgår af Kirchhoffs strømlov: Summen af strømmene, der løber til et knudepunkt = 0. Men igen, hvis modstanden på ene side er tilsluttet en tynd leder og på den anden en tyk leder, så må elektronernes hastighed i lederne jo blive forskellig, men altså ikke strømstyrken.
Hvad angår disse elektronhastigheder og dermed elektronernes kinetiske energi, skal jeg nævne, at strømmens udbredelseshastighed i en leder er i størrelsesorden 240000 km/sek ( lidt under lysets hastighed ). Denne hastighed er uafhængig af strømstyrken. Men bevægelseshastigheden for elektronerne i en 1 mm2 leder ved 1A er i størrelsesorden 0,5 mm/sek ( med stor usikkerhed, jeg har ikke regnet efter ). Hvis du samtidig beregner hvor mange gram frie elektroner, der er i 0,5 mm leder ( 1 Coulomb elektroner ), og beregner den kinetiske energi ved E = 1/2 * m * v2, så er der ikke mange μJ i det.