Hejsa
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår din måde at spørge på. Det er selvfølgelig fint nok gerne at ville "et eller andet i udlandet". Dog vil jeg tro, at du gør dig selv en tjeneste ved først og fremmest at overveje, hvad det er du brænder for at komme til at beskæftige dig med. Så kan du altid senere hen finde ud af, hvordan du anvender dette i international sammenhæng.
Der er jo hundrede studie/arbejdsretninger, som du kan bruge i andre lande - økonomi og medicin er gode (og i øvrigt meget forskellige) bud, det samme er kommunikation, markedsføring, matematik, historie, samfundsfag, you name it.
Mit bedste råd til dig er med andre ord, at fokussere på, hvad du gerne vil læse - og ikke så meget på, at du måske en dag gerne vil bo i Sverige. De studier du nævner, er langvarige og krævende... så det forudsætter for de fleste, at det er noget de brænder for :)
Held og lykke,
SMS