Phenylhydraziner i champignon

Opgave 4 i dette sæt: http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Proever-og-eksamen/Skriftlige-opgavesaet/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF11/110518_kemiA.ashx 

Du skal vurdere om stoffet er polært nok til at ville lægge sig i en vandig fase frem for en organisk fase (da heptan blot er en carbonhydrid-kæde).

Den bedste måde er at line de forskellige grupper af stoffet op - startende fra venstre har du:

- En aldehyd-gruppe, disse er kraftigt polariserede og vil derfor foretrække et polært miljø, så et + til vand.

- En aromatisk benzen-ring. Disse er sjældent polære, så på grund af deres apolaritet gives et + til heptan.

- En hydrazid gruppe (en amid, hvor der på nitrogen-atomet er forbundet endnu en amin) - disse grupper er som regelt kraftigt polære, hvorfor der gives et + til vand.

- En propan-kæde. Denne kæde er ikke polariseret på grund af manglende funktionalisering, men den er heller ikke lang nok til at give en apolar karakter, især ikke på grund af de følgende substitutioner.

- Den frie primær amin gruppe kan medvirke i et hydrogenbindingsnetværk, derfor gives et + til vand.

- Carboxylsyren burde være åbenlys som værende polær, derfor gives et + til vand.

Opsummerer vi fås i alt ét enkelt + til heptan mens vand har 4. Det tyder altså på vand er det bedste solvent.

Ydermere bør argumenteres for hydrogenbindingsnetværk.

Mange tak for svar. 

Men hvordan har jeg en chance for at vide alt dette? Mht. skr. eksamen kan jeg så lave en lang liste over, hvad der er polært og upolært og så bare argumentere ud fra det? Skal man ikke også argumentere ud fra oxidationstal?

Der er da ikke en aldehydgruppe længst ude til venstre. Det er bare en hydroxygruppe, ikke? :) 

Jo du har helt ret i, at det er en alkohol. Jeg har simpelthen kommet til at se på figuren af molekylet angivet A i opgavesættet, som i princippet er det stof, som du beder os kigge på, men hvor alkoholen er udbyttet med en aldehydgruppe.

Mht. din skriftlige eksamen, så synes jeg ærlig talt det vil være bedre for dig at stille din lærer dét spørgsmål - det er i realiteten kun ham/hende (eller undervisningsministeriet), der kan vurdere, hvilken metode, man bør anvende.

Hvis man skulle være rigtig snærpet, så kunne du nemlig ikke vide på forhånd hvilke gruppe der er polære, for mange kan interagere med hinanden. Den eneste måde, man kan få en forestilling om hvor polært molekylet er, er at regne på det elektronfordeling og så bliver tingene virkelig kringlede.

Personligt ville jeg bare lave et skema, hvor jeg skriver alle de almindeligt apolære grupper (Aromatiske carbon-ringe med få substitutioner og alifatiske carbonkæder uden substitutioner hvor kæden er større end 3 carbon lang) op i én række og alle de almindeligt polære grupper (grupper der har mulighed for at danne hydrogen-bindinger, såsom carbonylforbindelserne aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estre, amider samt aminer, alkoholer og så videre) samt de mere ualmindelige grupper (for eksempel kan ether-forbindelser være ret polære) op i en anden række. Hvis der er rigtig mange polære grupper i forhold til de apolære, så er der en rigtig god chance for, at dit stof som helhed er polært.

Det er nok den måde jeg ville gøre det på, mest fordi jeg mener det giver et godt overblik over stoffet som helhed og det er samtidig også en god træning i at identificere et molekyles funktionelle grupper.

Det er en farlig alkohol (EDIT: troede der stod champagne).

Jeg har hørt, at det er en farlig alkohol! :O

Super, så er vi enige :) 
God ide med den liste - jeg spørger ham lige for en sikkerheds skyld. Men ja, under alle omstændigheder god træning. 

Jeg har et andet spørgsmål, som jeg håber, du har tid til at svare på. Når jeg skal beregne pKb for optagelse af første proton i en titrering af Quinin (dihydron/diprot bas) med saltsyre. Bestemmes pKs halvejs til ækvivalenspunktet eller er det pKb, når det er en titreringskurve for en base?
Jeg kan se, at der har været lidt uenigheder om det herinde, og jeg har ikke kunne slå det op i min kemibog. Kan du hjælpe?

-log(kb)

#5: dén gav lige et godt grin.

- - -

#7: Hvis du titrerer med saltsyre, så er det pKb.

Ved en traditionel titrering er der tale om en syre, hvor man titrerer med en base. Der er det pKs man finder. Hvis man titrerer en base med en syre, så kan jeg ikke forestille mig andet, end at man får pKb ud istedet (medmindre titreringskurven er inverteret, men det tvivler jeg stærkt på at man vil udsætte elever for på A-niveau).

Jeg har fundet ud af, at det er pKs. Det kan man se på pufferligningen: pH=pKs+log(nS/nB). Brøken giver 1 og derfor er pH=pKs :)