Det vand som ikke fordamper fra planterne eller jordens overflade eller løber tilbage i havet igen, vil sive ned til grundvandet, og hvis der dermed er forurenende stoffer i det nedsivende vand, vil grundvandet altså blive forurenet. Nedsivningen kan tage op til 50 år, og derfor vil der altså gå lang tid før vi mærker konsekvenserne af fx landbrugets brug af pesticider og nitrat. Det er desuden vigtigt at huske på, at jordlagenes sammensætning har betydning for hvor hurtigt vandet nedsiver samt hvor godt det renses gennem nedsivningen.
Generelt gælder det, at:
- ved sandjord nedsiver vand hurtigt og det renses dårligere: især i vestjylland af terrænet præget af sand og grus(en konsekvens af istiden), hvilket er årsag til, at der på disse kanter ofte bliver tørke om sommeren samt at der findes flere forekomster af pesticid og nitratrester i grundvandet.
- ved lerjord nedsiver vandet tilgengæld langsommere og det renses bedre via kemiske og biologiske processer; bla. ved hjælp af lerjords indhold af jern, der kan binde ilten i nitrat(hvorved ved der frigives atmosfærisk kvælstof) og dermed mindske nedsivning af nitrat til grundvandet(korrosion - dvs. rustdannelse der viser sig som rødt okker i jorden): lerholdig jord findes især på Sjælland, hvilket betyder at der ved store mængder nedbør kan forekomme oversvømmelser, samt at grundvandet her er renere end i fx vestjylland.
Ud over forurening af grundvandet, kan vi også risikere, at nitrat bliver udvasket til søer, når vi dræner markerne. Konsekvenserne heraf kan være fatale for dyrelivet i de vandige miljøer, idet udvakningen af nitrat vil forårsage nitratforurening. Planterne bruger nemlig nitrat som et næringsstof til deres vækst, og der vil derfor ved nitratudvaskningen forekomme en stor plantevækst i søerne. De mange planter forbruger ilten ved respirirationsprocessen, hvorved der vil komme iltmangel i søen, og i værste fald vil dyrene(fx fisk) dø eller søge andre steder hen.
Konsekvenser af forurening kan altså på den ene side være:
- forurening af grundvandet, hvilket betyder at vi i fremtiden kan blive nødt til at rense vores drikkevand(dvs. grundvandet), og dette er både en dyr og resourcekrævende process.
- forurening af søer og vandløb, hvilket på længere sigt kan resultere i at vi simpelthen kommer til at ødelægge økosystemet, idet fisk og andre dyr vil dø eller flygte pga. iltmangel, og det betyder igen, at vi risikerer, at de dyr som lever af vandmiljøernes dyr også går tabt, idet der til sidst ikke vil være noget føde tilbage til dem.
Håber du kunne bruge hjælpen (: