Jeg vil istemme noget af det, de andre har skrevet.
Samtidigt må du dog tænke på, at karakterer er en subjektiv vurdering, der gives ud fra nogle objektive kriterier.
Sådan som jeg forstår det - og jeg fik selv for nogle uger siden 12 i mundtlig dansk A (HF) ved at følge min analyse af kravene til eksamen -, er de objektive kriterier for vurdering af en læsning af en litterær tekst, som nogen vist også kommer ind på, følgende (jeg behandler de vigtigste, for jeg gider altså ikke komme ind på alt, og de vigtigste elementer af de vigtigste elementer står i punktform):
1. Tekstanalyse
- Fortæller:
1. person (jeg-fortæller)?
3. person?
Synsvinkel? Kan fx en 3.persons fortæller gå ind i tankerne på en eller flere af personerne? Følges en af personerne?
Er fortælleren pålidelig? Den lille dreng, der er fortælleren i Kunsten at græde i kor er f.eks. temmelig upålidelig, og det ses på at hans fortolkning af begivenheder går imod det som for "voksne" ville være almindelig sund fornuft i situationen. Det er også et vink med en vognstang om upålidelighed, hvis fortæller åbenlyst modsiger sig selv.
Er fortælleren implicit eller eksplicit? En eksplicit fortæller fylder i teksten, og en eksplicit fortæller vil typisk komme med alle mulige meningstilkendegivelser (fx den spotsk ironiske fortæller i Henrik Pontoppidans Naadsensbrød)
2. Sproganalyse
- Særlige sproglige kendetegn (højt/lavt sprog, gammeldags, osv.?)
3. Symbolanalyse
Er der en række symboler, der har stor betydning for teksten, spejler eller indvarsler begivenheder deri?
Den kommunistiske naturalist Martin Andersen Nexøes Lønningsdags indledes fx med en naturbeskrivelse, hvor et tyndt lag sne dækker nøgne grene og farlige klipper, mens selve plottet handler om det som marxister ville kalde for falsk bevidsthed - gruppen af arbejdere forsøger at efterrationalisere og i et omfang at romantisere forholdet til en arbejdsgiver, der behandler dem skidt. Arbejdsgiverens søn (der må tænkes at overtage virksomheden) behandler dem endnu værre, og han bliver et symbol på industrialiseringen, der (igen som marxister ville sige) indvarsler øget udbytning af arbejderne.
Mange naturalistiske tekster præges af den natursymbolik. Fx finder man naturbeskrivelser, der behandler livets beskaffenhed som en biologisk proces, der er uungåelig og ikke uendelig (à la J.P. Jacobsens Evig og uden forandring), og det er et typisk naturalistisk træk - et træk, der ligesom knytter sig meget til perioden.
Romantkere kan ofte godt lide besjælinger (for de mener jo at naturen er på flere måder levende).
OSV.
4. Genretræk
Et folkeeventyr indeholder fx ofte en slags dannelseshistorie, hvor hovedpersonen/erne tager ud i verden og efter nogle strabadser finder deres plads i livet, der er triader (tre af et eller andet), der optræder måske en korsvej, osv. Et kunsteventyr vil typisk stamme fra romantikken og være mere... kunstnerisk ( :-P) i det, at det ikke nødvendigvis gennemterper de samme temaer som folkevisen og folkeeventyret.
OSV.
5. Litterær periode
Hvilken periode er teksten fra? Din lærer vil nok lære dig perioderne som et årstalsinterval, og hxn vil nok udvælge tekster fra de årstalsintervaler, der er typiske for den samtidige litterære perioden.
Derfor er det værd at lære noget om tanker og filosoffer fra de enkelte perioder:
- Middelalderen (folkeviser, folkeeventyr, osv.) var præget af katolsk kristendom og levn af overtro, hedenske værdier og feudale værdier om ære osv.
- Oplysningstiden (salmer og Holberg først og fremmest) var præget af en skarp rationalisme (mennesket er godt og klogt, osv., man skal stræbe imod traditionerne og stræbe efter ny (videnskabelig) viden), og det kan f.eks. i salmer fra perioden ses forsøg på at forene rationalisme med religion (fx Op! al den ting som gud har gjort prøver at argumentere og "bevise" Guds herlighed ved argumenter), mens Holberg tager tykt pis på traditioner og tendenser - også selvom budskabet i sidste ende ofte bliver temmelig konservativt.
- Romantikken (Eichendorff, H.C. Andersen, Oehlenschläger, Blicher, Heiberg, Aarestrup) kunne ses som en reaktion på oplysningstiden og var præget af meget af det modsatte: mennesket lever i en verden, hvor gud/ånd osv., spiller en rolle, osv., og alting er som det er, fordi det er sådan bestemt af overjordiske magter - og det er derfor godt. Derfor er nationalromantikken og nationalismen udløbere af romantikken.
- Naturalismen (Bang, Amalie Skram, Henrik Ibsen, JP Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø, Johs. V. Jensen, (sidste to på grænsen til andre perioder)) var en reaktion på romantikken og blev præget af tanker fra folk som Marx, Darwin, Nietzsche, Sigmund Freud, osv., der stiller spørgsmålstegn ved alle romantikkens forestillinger og angriber både religion og tradition.
- Modernismen (Tom Kristensen, Scherfig, Rifbjerg, Leif Pandor, Ivan Malinovski, Tove Ditlevsen, Rudolf Broby Johansen, Peter Seeberg) fortsætter i rillen efter naturalismen, men er formmæssigt ofte anderledes, og problemstillingerne er ligesom opdaterede med udgangspunkt i verdenskrigene. Den kolde krig (og evt. atombomber, der udsletter os alle) er temaer. Og der er i hvert fald i Danmark strømninger, der behandler konsekvenserne af den spirende velfærdsstat og velstandsstigningerne, der var nogenlunde konstante fra 50'erne og frem.
- Postmodernismen er på visse måder er tilbagefald til romantikken - dog uden religiøse henvisninger - og præges ofte af en hedonistisk tilgang til verden (nå ja, alt er sikkert noget lort, men se hvor sjovt jeg har det.)
Tekstens tema og budskab kan ofte sættes i sammenhæng af dens litterære periode.
---
Afsluttende vil jeg sige, at du nok får nogle spørgsmål til din tekst, som er formuleret af din lærer, og du skal ganske enkelt fremlægge teksten med 1. analyse, 2. redegørelse for det, spørgsmålene handler om, 3. perspektivering (helst litteraturhistorisk).
Undgå referater, med mindre der er grund til det.
Du har en time til at forberede et oplæg - så brug tiden til at finde de ting, som du synes er mest sigende for teksten, og besvare de konkrete spørgsmål, du får. Gør du det på en fornuftig måde, hvormed du udviser forståelse, så skal du nok få 10 eller 12.
Sidst, og måske allervigtigst: Lad være med at bilde dig selv ind, at du ikke kan fatte humaniora, for så er du relativt sikker på selv at have gjort størstedelen af arbejdet for at du faktisk ikke forstår det, og for at du ikke får det 12-tal, du ønsker.
Alle navnene, som jeg nævner, er nogle, som du bør (under alle omstændigheder) kende.