Hej,

Jeg skal på sommerkursus i dansk her til sommer (Gymnasial Supplering). Dvs. jeg tager dansk B->A på ca. 1 måned.

Jeg vil dog meget gerne vide, hvad der skal til for, at man får 12 (eller 10 i nødstilfælde) i dansk A. Jeg snakker om både den mundtlige del og om den skriftlige del.

Skal man have en vis form for 'talent' for at få høje karakterer i dansk? Jeg er meget god til de naturvidenskabelige fag (kemi, fysik & matematik, hvor jeg i alle fagene har scoret 12) .. Kan man på samme måde som i de fag lære diverse begreber og så blive bedre og få gode karakterer?

Hvad skal jeg gøre for at blive bedre til dansk og få topkarakterer i faget (på 1 måned)?

Takker :=)
 

Efter min opfattelse er dansk lidt mere af et "tænke-fag" end de naturvidenskabelige fag, som er mere redskabsfag. I De naturvidenskabelige fag lærer man nogle redskaber, som man så bruger. F.eks. formler, som man efterfølgende bruger.

I Dansk, historie, samfundsfag, religion og lignende, så skal man analysere. Det kræver selvfølgelig et kendskab til de analytiske metoder. Dernæst skal man kunne sætte emnet ind i en kontekst og forsøge at udlede en større sandhed fra emnet/teksten.

Selve analysen af en tekst, det er noget, man træner. I alle dansk timerne har man jo ikke lavet meget andet end at analysere tekster. Det vil sige, at du gerne skulle have ca. 3 års erfaring med at analysere tekster. Hvis du skal have 12, skal din analyse være knivskarp. Der er nogle gode basis ting, som du skal kunne.

- Perioder
- Vigtige forfattere
- Vigtige tekster
- Træne din analyse
- Sætte teksten ind i en kontekst.

Derfor kan det siges, at danskeksamen består af to led. For det første skal man analysere, dernæst skal analysen sættes ind i en kontekst. Altså udlede noget af teksten.

Hvis du har godt styr på din analyse, så skal du fokusere på at kunne udlede noget af teksterne. Hvis du ikke er så stærk i din analyse, ser det lidt svært ud, da man ikke kan hente 3 års træning på 1 måned. Det er svært at finde nogle genveje.

Du har jo haft dansk før, så det må du også selv have en ide om. 

Jeg tror ikke på, at det er muligt at stige til karakteren 12 i dansk, hvis man aldrig har været tæt på - og i særdeleshed ikke på en måned. Jeg er kun af den holdning, fordi jeg selv er belært at de humanistiske fag kræver mere end det og har indset, det er korrekt.  

Men du kan jo altid prøve og bevise det modsatte ved at arbejde intenst. Men som #1 har fat i, handler dansk meget om at have styr på værktøjer/analyseredskaber, perioder, pensum svarende til 3 års pensum osv.. Og så alligevel. Du kommer op i en ukendt tekst, hvor din analyse og fortolkning skal være formfuldent. Du skal også være hurtiglæser, og du skal være opmærksom på, at teksten kan være op til 8 normalsider. 

@ Roman Garcia

Bare nysgerrighed.....vigtige forfattere og vigter tekster knytter sig vel egetlig til nøgletekster. Kunne du gi mig nogle klassiske tekster som altid er værd at perspektivere til ?

Har tænkt mig at stopfodre min datter med lidt læsestof i ferie :) inspiration søges. Min viden stopper i 1970érne

@ Melissaaa

Man kan læse en hel masse herind og læse andres opgaver og analyser......det kræver Lang tid men det er vel lærerigt.

#1 - "tænke-fag"?? hah! Med fare for at starte en stor "naturvidenskab vs humaniora" debat så er jeg nødt til at protestere :D

Dansk er et "udenadslære-fag". Du skal lære alle de forskellige perioders navne, deres årstider og betydning. "Vigtige" forfattere og tekster.. Der er intet at "tænke" over her, det er bare noget du skal sluge rot indtil eksaminerne er ovre.

Naturvidenskab er ganske vidst et redskab, men ligesom et hvert redskab skal du ligesom kunne tænke for at kunne bruge det. Man kommer ikke særlig langt med udenadslære i naturvidenskabelige fag. 

#2 - Du skal tænke på det her er ét enkelt fag, det er ikke gymnasiet. Det kan sagtens lade sig gøre på en måned.

#4 Nu er jeg utrolig stærk til at lære ting udenad - hvordan kan det så lige være, at jeg fik lave karaktere i dansk og engelsk pga. analyserne, mens jeg i naturvidenskabelige fag altid har fået høje karakterer? 

Måske fordi det i naturvidenskab var nemmere at lære ting udenad og så bruge dem, hvor analysedelen var mindre krævende. Jeg har fysik på A, så jeg ved godt, at der også skal analyseres, men det er langt fra på samme måde. Faktisk har min oplevelse af fysik mere været, at der er udenadslære, forståelse og ræssonment. Matematik B var mest bare udenadslære og forståelse for mit vedkommende - det samme for naturfags vedkommende.

Til gengæld begyndte jeg at score højt i dansk på læreruddannelsen, da jeg først fik styr på analysemetoderne og deres baggrund, for det havde jeg ikke styr på i gymnasiet - de blev aldrig forklaret til os eksplicit. Så hvornår man analyserede ud fra biografisk, ideologisk eller tekstnært (bl.a.) blev aldrig forklaret. Det gjorde læreren bare naturligt, og så fulgte klassen efter. Skal man have 12 i dansk A, sådan som jeg har forstået det, så skal man også vide, hvilken analysemetode, man skal bruge og kunne begrunde sit valg, ligesom man i fysik og matematik skal kunne læse en opgave og vide, hvilke formler der skal sammensættes for, at man kan løse den pågældende opgave. Det er ikke en læs-og-sæt-ind-opgave. 

Og alt det, du refererer til som udenadslære, kan vist læses i 'Litteraturens Veje', og i kort form i 'Litteraturens Linjer'. Sidst nævnte kan man komme igennem i løbet af et par timer, hvis man læser den grundigt. 

#4 ud fra dine indlæg virker det da heller ikke til, at du har haft det særlig let med de humanistiske fag.... 

Jeg vil istemme noget af det, de andre har skrevet.

Samtidigt må du dog tænke på, at karakterer er en subjektiv vurdering, der gives ud fra nogle objektive kriterier.

Sådan som jeg forstår det - og jeg fik selv for nogle uger siden 12 i mundtlig dansk A (HF) ved at følge min analyse af kravene til eksamen -,  er de objektive kriterier for vurdering af en læsning af en litterær tekst, som nogen vist også kommer ind på, følgende (jeg behandler de vigtigste, for jeg gider altså ikke komme ind på alt, og de vigtigste elementer af de vigtigste elementer står i punktform):

1. Tekstanalyse

- Fortæller:

1. person (jeg-fortæller)?
3. person? 
Synsvinkel? Kan fx en 3.persons fortæller gå ind i tankerne på en eller flere af personerne? Følges en af personerne?

Er fortælleren pålidelig? Den lille dreng, der er fortælleren i Kunsten at græde i kor er f.eks. temmelig upålidelig, og det ses på at hans fortolkning af begivenheder går imod det som for "voksne" ville være almindelig sund fornuft i situationen. Det er også et vink med en vognstang om upålidelighed, hvis fortæller åbenlyst modsiger sig selv.

Er fortælleren implicit eller eksplicit? En eksplicit fortæller fylder i teksten, og en eksplicit fortæller vil typisk komme med alle mulige meningstilkendegivelser (fx den spotsk ironiske fortæller i Henrik Pontoppidans Naadsensbrød)

2. Sproganalyse

- Særlige sproglige kendetegn (højt/lavt sprog, gammeldags, osv.?)

3. Symbolanalyse

Er der en række symboler, der har stor betydning for teksten, spejler eller indvarsler begivenheder deri?

Den kommunistiske naturalist Martin Andersen Nexøes Lønningsdags indledes fx med en naturbeskrivelse, hvor et tyndt lag sne dækker nøgne grene og farlige klipper, mens selve plottet handler om det som marxister ville kalde for falsk bevidsthed - gruppen af arbejdere forsøger at efterrationalisere og i et omfang at romantisere forholdet til en arbejdsgiver, der behandler dem skidt. Arbejdsgiverens søn (der må tænkes at overtage virksomheden) behandler dem endnu værre, og han bliver et symbol på industrialiseringen, der (igen som marxister ville sige) indvarsler øget udbytning af arbejderne.

Mange naturalistiske tekster præges af den natursymbolik. Fx finder man naturbeskrivelser, der behandler livets beskaffenhed som en biologisk proces, der er uungåelig og ikke uendelig (à la J.P. Jacobsens Evig og uden forandring), og det er et typisk naturalistisk træk - et træk, der ligesom knytter sig meget til perioden.

Romantkere kan ofte godt lide besjælinger (for de mener jo at naturen er på flere måder levende).

OSV.

4. Genretræk

Et folkeeventyr indeholder fx ofte en slags dannelseshistorie, hvor hovedpersonen/erne tager ud i verden og efter nogle strabadser finder deres plads i livet, der er triader (tre af et eller andet), der optræder måske en korsvej, osv. Et kunsteventyr vil typisk stamme fra romantikken og være mere... kunstnerisk ( :-P) i det, at det ikke nødvendigvis gennemterper de samme temaer som folkevisen og folkeeventyret. 

OSV.

5. Litterær periode

Hvilken periode er teksten fra? Din lærer vil nok lære dig perioderne som et årstalsinterval, og hxn vil nok udvælge tekster fra de årstalsintervaler, der er typiske for den samtidige litterære perioden. 

Derfor er det værd at lære noget om tanker og filosoffer fra de enkelte perioder: 

- Middelalderen (folkeviser, folkeeventyr, osv.) var præget af katolsk kristendom og levn af overtro, hedenske værdier og feudale værdier om ære osv.

- Oplysningstiden (salmer og Holberg først og fremmest) var præget af en skarp rationalisme (mennesket er godt og klogt, osv., man skal stræbe imod traditionerne og stræbe efter ny (videnskabelig) viden), og det kan f.eks. i salmer fra perioden ses forsøg på at forene rationalisme med religion (fx Op! al den ting som gud har gjort prøver at argumentere og "bevise" Guds herlighed ved argumenter), mens Holberg tager tykt pis på traditioner og tendenser - også selvom budskabet i sidste ende ofte bliver temmelig konservativt.

- Romantikken (Eichendorff, H.C. Andersen, Oehlenschläger, Blicher, Heiberg, Aarestrup) kunne ses som en reaktion på oplysningstiden og var præget af meget af det modsatte: mennesket lever i en verden, hvor gud/ånd osv., spiller en rolle, osv., og alting er som det er, fordi det er sådan bestemt af overjordiske magter - og det er derfor godt. Derfor er nationalromantikken og nationalismen udløbere af romantikken.

- Naturalismen (Bang, Amalie Skram, Henrik Ibsen, JP Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø, Johs. V. Jensen, (sidste to på grænsen til andre perioder)) var en reaktion på romantikken og blev præget af tanker fra folk som Marx, Darwin, Nietzsche, Sigmund Freud, osv., der stiller spørgsmålstegn ved alle romantikkens forestillinger og angriber både religion og tradition. 

- Modernismen (Tom Kristensen, Scherfig, Rifbjerg, Leif Pandor, Ivan Malinovski, Tove Ditlevsen, Rudolf Broby Johansen, Peter Seeberg) fortsætter i rillen efter naturalismen, men er formmæssigt ofte anderledes, og problemstillingerne er ligesom opdaterede med udgangspunkt i verdenskrigene. Den kolde krig (og evt. atombomber, der udsletter os alle) er temaer. Og der er i hvert fald i Danmark strømninger, der behandler konsekvenserne af den spirende velfærdsstat og velstandsstigningerne, der var nogenlunde konstante fra 50'erne og frem.

- Postmodernismen er på visse måder er tilbagefald til romantikken - dog uden religiøse henvisninger - og præges ofte af en hedonistisk tilgang til verden (nå ja, alt er sikkert noget lort, men se hvor sjovt jeg har det.)

Tekstens tema og budskab kan ofte sættes i sammenhæng af dens litterære periode. 

--- 

Afsluttende vil jeg sige, at du nok får nogle spørgsmål til din tekst, som er formuleret af din lærer, og du skal ganske enkelt fremlægge teksten med 1. analyse, 2. redegørelse for det, spørgsmålene handler om, 3. perspektivering (helst litteraturhistorisk).

Undgå referater, med mindre der er grund til det.

Du har en time til at forberede et oplæg - så brug tiden til at finde de ting, som du synes er mest sigende for teksten, og besvare de konkrete spørgsmål, du får. Gør du det på en fornuftig måde, hvormed du udviser forståelse, så skal du nok få 10 eller 12.

Sidst, og måske allervigtigst: Lad være med at bilde dig selv ind, at du ikke kan fatte humaniora, for så er du relativt sikker på selv at have gjort størstedelen af arbejdet for at du faktisk ikke forstår det, og for at du ikke får det 12-tal, du ønsker.

Alle navnene, som jeg nævner, er nogle, som du bør (under alle omstændigheder) kende.

P.S. Som en sidste ting vil jeg understrege, at det, som jeg har skrevet, ikke er fuldstændig udtømmende, men jeg har efter bedste overbevisning fremhævet de vigtigste ting at komme ind på ifm. en eksamination i en litterær tekst, og jeg prøver at give nogle eksempler på hvilke ting, man bør forholde sig til, og hvordan.

Hvis du trækker en novelle og kommer ind på alt det, som jeg har skrevet, der har relevans for novellen, så får du nok 12, men det kræver sund fornuft, hvad angår hvad man kommer ind på, og en forståelse af først og fremmest analysebegreber og perioder. Det får du kun  ved at analysere tekster og forholde dig til tankerne i de enkelte perioder. Der er intet mere tåkrummende end nogen, der fyrer faglige begreber i hovedet på censor, uden at vedkommende rigtigt virker til at fatte, hvad hxn siger. 

Held og lykke.

Rigtig mange tak #7 og #8!

og til jer andre: Bliv endelig ved med at komme med diverse imputs :) - Det hele hjælper.

#0

Hvorfor er det så vigtigt for dig at få enten 12 eller 10?