Hvad får man ud af at læse om forfatteren?

Det kan da kun lette forståelsen af en tekst, at man sætter sig ind i forfatterens baggrund og at man sætter sig ind i, hvad der foregik i den samtid, hvor teksten blev skrevet.

Okay.

Som Andersen11 skriver, så handler det meget om at forstå, hvad der var baggrunden for teskten. Ved at læse om samtiden og forfatteren, kan du få en idé om hans holdninger og værdier, som du måske kan genkende i teksten. Det samme med samtiden - hvad der var vigtigt, hvad de gik op i og hvordan de så på de temaer, som teksten omhandler.  

Man begynder ofte på det meget tidligt i skolealderen med at se på H.C. Andersen, hans liv, hvordan han levede, og så læse "Den Grimme Ælling". De fleste på mellemtrinnet, nogle gange helt nede i indskolingen, kan nemt se parallelerne mellem historien og H.C. Andersens liv og fortælle noget om, hvordan han har haft det, har set på verden og samfundet, og hvad han har ment var vigtigt. Det er egentlig det samme, du rådes til at gøre med andre tekster, og nogle gange af det nemmere at gennemskue de ting end andre gange :)

Når man kan de ting, så vil det også være nemmere at kunne påpege, når forfatteren er ironisk i en tekst.

Hvorfor er det vigtigt at kunne?

Man kan jo f.eks. se på Biblen. Hvem er den skrevet af? Mange forskellige. Der var også mange tekster, der ikke blev valgt, da man lavede Biblen? Hvorfor ikke? Jo, fordi deres synspunkter ikke stemte overens med dem, der valgte teksterne. Forfatterens baggrund har spillet ind på, hvordan teksten har set ud. Kirken har spillet ind på, hvilke værdier man må se og efterleve.

Som det nok fremgår er det to ekstremer, jeg har sat op. Den Grimme Ælling og Biblen. Men jeg synes, at det illustrerer meget godt, hvad man kan bruge det til, og hvorfor det er vigtigt at kunne :) 

Det kritisike syn og altid se på afsender og hvilket miljø og samfund vedkommende kommer fra for at forstå holdninger og værdier er naturligt for nogen. For andre er det en teknik, der skal indøves :)

#3 

Gælder det her også i fx. engelsk og tysk, hvis man skal fortolke eller analysere en tekst?

Hvis jeg gør det ting, vil det så kunne ses på mine karakterer?

#4 - Ja og ja :) 

For det er straks nemmere at perspektivere til andre tekster eller forfatterskaber, når man har et bredere grundlag at gøre det på end bare temaet, som de fleste, der kun analyserer tekstnært, vil gøre. 

Der findes forskellige analysetilgange, og hvis man mestrer dem og kan vælge imellem dem og begrunde sine valg, når man analyserer en tekst, så vil det undre mig meget, hvis man ikke ville kunne se det på karakteren ;) 

At analysetilgange, jeg lige kan huske er: der Tekstnær (også kaldet nykritisk), biografisk (hvor man sammenligner med forfatterens liv), ideologisk (hvilke ideologier repræsenterer teksten), samfundskritisk (hvad siger teksten om samfundet på det tidspunkt, den er skrevet eller om det tidspunkt, teksten er skrevet om), og psykoanalytisk (Freud).

Jeg har ikke selv haft tysk på højere end G-niveau, men hvis der er analysekrav på samme måde som i fransk og engelsk, så gælder det også for tysk :)  Og det ville undre mig meget, hvis det ikke er sådan i tysk ;)

#5 Okay. 

Så når jeg fx. skal til at skrive en litterær artikel, skal jeg så beslutte, hvilken analysetilgang jeg skal brug, inden jeg starter på opgaven?

Det jeg plejer at gøre, når jeg skal skrive en litterær artikel, er at jeg laver et afsnit for henholdsvis fx. personkaraterstik, tema og fortæller. Når jeg er så færdig, så sætter jeg det sammen til en tekst, også har jeg en stil typisk til en karakter mellem 4(pil op)-7 :) 

Spændvidden mellem tidens gængse værdiopfattelse og livssyn
og en betydningsfuld forfatters livslange brændende ønske om og personlige kamp for
nytolkning af værdier og praktisering af et markant ændret (forbedredt) livssyn

forstås hyppigt langt bedre, når tidens politiske samfundsopfattelse og forfatterens sociale baggrund,
opvækst og åndelige udvikling kendes i hovedtræk.

Med denne ballast er det i højere grad muligt at vurdere forfatterens virke som kunstner, meningsdanner og tidehvervsindikator.
 

#6 - Altså hvis opgaven er, at du skal analysere og fortolke, så kan man sagtens bruge flere analyse tilgange, men det er en god idé at komme ind på, hvilken man bruger hvornår og til hvad. 

Det nytter ikke noget at skrive tema, fortællervinkel og personkarakterisitk, hvis man ikke kan fortælle, hvad det gør for teksten (det er fortolkning at lave den kobling). De elementer er tekstnære. Det er ting, du ser, når du kigger på teksten alene og kun forholder den til teksten. 

Med f.eks. Den Grimme Ælling, der kan du gå videre derfra og beskrive f.eks. hvilke karakteristika som H.C. Andersen lod til at mene, at han selv havde, og så sætte det i sammenhæng med personkarakteristikken. Du kan sætte hans miljø op overfor miljøet i fortællingen og sige, hvad det gør ved teksten. Er der mange paralleler, så skriv det som indledning til de afsnit, hvor du behandler hans liv overfor ællingens, for så har du begrundet, hvorfor du ser på det.

Jeg kan ikke sige, om det giver point at nævne, at man vil gå ind i en biografisk analyse, da man kan se mange paralleler. Jeg ville bede eleverne om det i folkeskolen for, at de skulle blive bevidste om, hvad de laver, men det betyder jo ikke, at man ønsker, at det bliver gjort eksplicit i gymnasiet :)  Du kan jo spørge din lærer? 

Med andre tekster kunne det måske blive relevant og skrive noget a la, forfatteren lægger gerne seksuelle undertoner ind i sin tekst. Det gør han, fordi (det står der i din bog han gør - men pænt omskrevet til, hvad det egentlig er, der står i bogen). Og du vil derfor gå ind i en psykoanalytisk tilgang til teksten. Så har du bevæget dig fra teksten, til forfatterskabet til en ny analysetilgang. 

#7

Okay.

#8

Okay.

Så hvis jeg fx vil analysere temaet, vil det være en god, hvis temaet havde en stor betydning for teksten og dens fortolkning?

Når man analyserer, er det en god i det at analysere de ting, som gør at teksten giver bedre mening? 

#9 - Analyse handler om at kigge på enkelte dele af teksten, hvor fortolkning handler om at tage de ting og sætte sammen, så man får en ny forståelse af teksten :) 

Selv sådan noget som fortællervinkel kan have en betydning for ens forståelse af teksten, selvom det virker banalt at skrive. Det, der er vigtigt, er ikke at kunne sige, om det er jegfortæller eller ej, men hvad fortællervinklen gør for forståelsen af teksten :) 

#10

Tror faktisk, at jeg endelig har forstået, hvad læreren ønsker af en i gymnasiet.

Det kan være, at jeg får de samme karakterer i gymnasiet, som jeg gjorde i folkeskolen (meget snart) :)

#11 - Skønt! Held og lykke :) Jeg forstod det desværre først, da jeg havde om analyse og fortolkning på læreruddannelsen. Hvem der bare kunne have taget gymnasiet om og få hævet de karakterer :P Nå, intet andet at gøre end at hjælpe de næste ^^ 

#12

Ærgerligt.

I min klasse er det typisk dem som har søskende, som går i de større klasser, der får de høje karakterer, fordi de netop får hjælp af nogen, som allerede har forstået det.

Men tak for hjælp!

#13 - ja, alle er ikke lige heldige :) Jeg er ældst, den første, der tog gymnasiet, og mine forældre gav op, før jeg gik ud af folkeskolen ;) Selv tak, jeg håber, at du snart ser fremgang i karaktererne :) Og ellers har du jo stadig studieportalen til hjælp, hvis du sidder fast et sted :) 

#14

Okay. 

Ja, SP, holder altid :)