Biologi

Økologi - Biologi!

09. oktober 2012 af katiarina (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej,

Jeg er RIGTIG dårlig til biologi, og kan overhovedet ikke finde ud af det. Jeg har nogle spørgsmål (som er for til imorgen), so´m jeg sidder med og ikke kan finde ud af :(

Vil i ikke nok være søde og hjælpe mig?? :))

 

1. Hvordan tilføres der energi til søens planter?

2. På hvilken måde er de dyr, der dør uden at blive ædt af et større rovdyr, til gavn for andre organismer i naturen?

3. Hvilke kulstofdepoter har ikke været med i det økologiske kredsløb i mange millioner år?

4. Beskriv, hvordan kulstof i form af kuldioxid i luften kan ende som kulstofdepoter i form af kul og olie langt nede i jorden:

5. Beskriv, hvordan kulstof i form af sukker i en sukkerroe kan ende som kuldioxid i luften:

6. Hvornår befinder kvælstoffet sig i ikke-levende miljøer, og hvad kalder man nogle af disse kvælstofforbindelser?

7. Hvornår befinder kvælstof sig i levende miljøer (dyr og planter)

8. Nævn nogle stoffer i dyr og planter som indeholder meget kvælstof:

9. Hvordan kan kvælstof forurene søre og have?

 

Tak på forhånd :)

 

 


Brugbart svar (2)

Svar #1
11. oktober 2012 af qwertyjoey (Slettet)

Slettet

Svar #2
11. oktober 2012 af katiarina (Slettet)

Er der ikke nogen der kan hjælpe? :)


Brugbart svar (1)

Svar #3
11. oktober 2012 af 123434

Følger lige med på tråden.

 


Brugbart svar (1)

Svar #4
11. oktober 2012 af Casabon

Jeg vil gerne hjælpe dig, men jeg vil helst ikke bare besvare alle spørgsmålene for dig. :) Derfor kunne jeg godt tænke mig, at vide hvad det er du selv har i tankerne i hvert fald i forhold til nogle af spørgsmålene, da jeg tvivler på at du slet ingen ide har. :)


Svar #5
11. oktober 2012 af katiarina (Slettet)

Altså jeg ved meeget lidt.. :) Jeg ved lidt om at noget af energien kommer fra sollyset. Og at energien bliver forvandlet til varmeenergi. Og lidt om den der reaktionsligning.. men med kulstof og kvælstof er jeg HELT blank :'(

Brugbart svar (3)

Svar #6
11. oktober 2012 af Casabon

1. Hvordan tilføres der energi til søens planter?

Det har du jo faktisk allerede svaret på. Sollys tilfører energi til søens planter, der via fotosyntese kan udnytte denne energi til at opbygge organiske molekyler såsom glukose. 

2. På hvilken måde er de dyr, der dør uden at blive ædt af et større rovdyr, til gavn for andre organismer i naturen?

Mikroorganismer på søens bund kan nedbryde døde dyr, så uorganiske næringsstoffer til sidst frigives og kan bruges i nye kredsløb. 

3. Hvilke kulstofdepoter har ikke været med i det økologiske kredsløb i mange millioner år?

Det her tror jeg du har en ide om?

4. Beskriv, hvordan kulstof i form af kuldioxid i luften kan ende som kulstofdepoter i form af kul og olie langt nede i jorden:

Kuldioxid i luften optages i planter og bliver via fotosyntese indbygget i organiske molekyler. Hvis disse organiske molekyler ikke bliver fuldstændig nedbrudt, men istedet sedimenteres og herefter ligger under tryk i lang tid, kan det omdannes til kul og olie.

5. Beskriv, hvordan kulstof i form af sukker i en sukkerroe kan ende som kuldioxid i luften:

Sukkeret i en sukkeroe er Sakkarose, som består af et glucose og et fructose molekyler. Begge disse molekyler kan nedbrydes ved respiration, hvor affaldsproduktet er CO2.

6. Hvornår befinder kvælstoffet sig i ikke-levende miljøer, og hvad kalder man nogle af disse kvælstofforbindelser?

Kvælstof er eksempelvis hovedbestanddelen af atmosfæren og udgør således 78,1% på sin N2 form. Den findes også i andre uorganiske forbindelser såsom ammoniak (NH3) og salpetersyre (HNO3).  

7. Hvornår befinder kvælstof sig i levende miljøer (dyr og planter)

Det er et yderst vigtigt komponent i rigtig mange organiske molekyler fx baserne i DNA. De forekommer ofte som nitrater, cyanider, aminer m.m.

8. Nævn nogle stoffer i dyr og planter som indeholder meget kvælstof:

DNA er et eksempel, og derudover indeholder alle proteiner masser af nitrogen, da disse jo er opbygget af aminosyrer.

9. Hvordan kan kvælstof forurene søre og have?

Simple planter såsom alger nyder godt af ekstra næringstoffer i søen, såsom kvælstof. Det betyder at hvis vi tilsætter store mængder kvælstof kommer der vildt mange alger i søen. Det blokerer for sollyset til bundplanter, hvilket forårsager iltsvind i søen, med den konsekvens at især større dyr i søen dør. 


Svar #7
11. oktober 2012 af katiarina (Slettet)

Tusind tak!!! :-)

Skriv et svar til: Økologi - Biologi!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.