Biologi

case

30. oktober 2012 af 213 - Niveau: Universitet/Videregående

Jeg har fået en case om en person med: Lavt BT 90/60, høj puls 115, lav Hgb 6,0mmol/l

Det jeg har tænkt mig at tag fat i er det lave blodtryk eftersom hun har fået revet en arterie over, og derefter vil jeg bruge formlen BT=MW*PM og forklare hvorfor pulsen er steget og hun måske har en tendens til at blive cyanotisk det jeg ikke helt kan forklare hvorfor han har en Hgb på 6mmol/l nogle der evt kunne hjælpe?


Brugbart svar (2)

Svar #1
31. oktober 2012 af BObama

Den lidt lave hæmoglobin kan være et tegn på blødning sammenholdt med de andre parametre. Ved en akut blødning falder Hgb ikke i begyndelsen. Dette falder kommer først når patienten "auto-transfunderer" dvs. extracellulærvæske fra vævnene trænger ind i karbanen og herved fortynder det tilbageværende blod hvorved Hgb koncentrationen falder.

Du kan i øvrigt ikke alene ud fra de givne parametre være sikker på at der skyldes blødning.


Svar #2
31. oktober 2012 af 213

Tak for svaret! I min case står der at hun har en større forblødning sorry for ikke lige at have skrevet det! Men lad os antage at hendes Hgb bliver ved med at falde hvad kan det "farlige" være ved det?
Og hvis du kunne hjælpe mig med formlen BT=MW*PM så ville jeg sige at blodtrykket falder og det vil medfører at MW vil stige men i denne case så vil Hjerte frekvensen (115 puls) stige og hvad ville der så ske med slagvolumen ville den os stige eftersom patienten har et større blodtab at så kroppen vil prøve at holde på blodet i de vigtigste organer i kroppen?

 


Brugbart svar (2)

Svar #3
31. oktober 2012 af BObama

Det er ikke nødvendigvis den lave Hgb der akut er det store problem - til en vis grænse naturligvis. Problemet er hvis patienten nedbløder så meget at der ikke kan opreholdes tilstrækkelig perfusionstryk til de vigtigste organer - hjerne, hjerte, nyrer og lever.

Ang. formlen angriber du det den forkerte vej rundt.

Problemet ved blødning er at MW falder da fyldningstrykket til hø. ventrikel falder grundet det lavere intravaskulære volumen. Kroppen søger at kompensere for dette ved at øge HR (søger at holde MW oppe) samt øger TPR (gennem udbredt vasokonstriktion). Disse mekanismer kan dog kun kompensere til en hvis grad og bliver blødningen ved tilstrækkeligt længe vil patient "vælte". Dette vil man søge at behandle. Meget kort går behandlingen ud på at sørge for at perfusionstrykker holdes oppe og cellerne får tilstrækkeligt ilt. Dette gøres ved at give ilt på maske, få nogle store I.V adgange, smide noget saltvand op, evt. bestille 0-neg blod samt plasma og trombocytter. Man kan også give tranexamsyre som er en fibrinolysehæmmer. Er det en ekstern blødning sørger man naturligvis som det første for at komprimere denne. Er den herimod intraabdominal efter f.eks. et knivstik må der åbnes for at stoppe blødningen.


Svar #4
31. oktober 2012 af 213

Men vil slagvolumen ikke også stige ? det kan godt være hun har mistet for meget blod og hjertet ikke når at blive fyldt op men vil kroppen ikke vælge at øge slagvolumet så patienten ikke vælter?


Brugbart svar (2)

Svar #5
31. oktober 2012 af BObama

På det stadie denne patient er i kan slagvolumen ikke øges. I de tidlige stadier af blødning kan man faktisk se en relativ bradykardi (langsom rytme) for at søge at hole slagvolumen oppe.

Problemet her at jo at der ikke kommer nok blod til hø. ventrikel og herved har hjertet ikke rigtig noget at pumpe med til trods for dets ihærdige forsøg. For at skulle øge slagvolumen må pulsen altså sænkes. Dette vil i sidste ende medføre nedsat MW hvilket jo ikke var meningen.


Svar #6
31. oktober 2012 af 213

mener nok min lære nævnte noget med når pulsen er så høj så vil det jo teoretiskset være en blodprop eftersom hjertet ikke rigtig har en distole hvor hjertet er i hvile og får fyldt hjertet op med blod fordi pulsen er så høj at den bare vil pumpe uden rigtig at pumpe den rigtig mængde blod ud i kroppen?


Brugbart svar (2)

Svar #7
31. oktober 2012 af BObama

Jeg mener ikke at din lærer har ret i dette. Denne puls og blodtryk vil jeg mene er nok til at hjertet perfunderes tilstrækkeligt til at der ingen permanent skade sker. Ved lavere tryk vil det kunne blive et problem som også nævnt tidligere og dette er en medvirkende faktor for at patienten vælter.


Svar #8
31. oktober 2012 af 213

Super fedt! jeg skal nemlig op til eksamen med en den case vi har fået hvor patientens blodtryk er lavt, så hvis der mulighed for at jeg kan gøre nogle spørgsmål klar til imorgen som du måske kunne vælge mig med at svare på, hvis det kunne lade sig gøre :) og vil såvidt mulig selv prøve at svare på dem så jeg ikke er ligesom andre folk herinde som regner med at få svaret serveret på et sølvfad :)


Brugbart svar (2)

Svar #9
31. oktober 2012 af BObama

Det skal du være velkommen til. Skriv evt. besked så jeg bliver mindet om det.


Svar #10
31. oktober 2012 af 213

Jeg sad lige og tænkte over du siger det du sagde ``På det stadie denne patient er i kan slagvolumen ikke øges. I de tidlige stadier af blødning kan man faktisk se en relativ bradykardi (langsom rytme) forsøge at holde slagvolumen oppe``

Hvordan vil kroppen vælge om det er pulsen eller om det er slagvolumen der skal stige? nu siger du at i starten vil kroppen øge slagvolumen men når forblødningen er høj så vil kroppen vælge at øge pulsen. kunne du forklare hvorfor kroppen vælger at gøre det? og kan de begge to godt stige på samme tid ?


Brugbart svar (2)

Svar #11
01. november 2012 af BObama

Det er svært at snakke om at kroppe vælger. Den bradykarde fase skyldes en refleks involverende strækreceptorer i ve. ventrikel. Den ses ikke altid.


Svar #12
01. november 2012 af 213

Det er det jeg ville fremlægge i anatomi og fysologi (Merete er patienten)

 

Merete lider af lavt blodtryk en såkaldt hypotension. Blodtrykket kan betegnes med hjertetsarbejdsfase(systoliske blodtryk) og hjertetshvilefase (diastoliske blodtryk). Som der kan ses i casen så er merets blodtryk 90/60 hvilket ik er normalt eftersom normal værdien er 140/90 systoliske tryk og 100/60 diastoliske tryk. Den størreblødning medfører at venetrykket falder og blodet ikke når op til hjertet. Nu hvor Meretes blodtryk er faldet så vil kroppen prøve at kompensere ved at øge MW(hvilket er mængde blod som pumpes ud af hver ventrikel pr min). Den måde kroppen vil kompensere på er at øge hjertefrekvens hvilket også kan ses Meretes krop har, hun har en puls på 115 hvor normalværdierne er 60-80, hun har takykardi en hurtig puls, hvilket medfører at diastolens opfyldningsfase bliver formindsket og når den bliver formindsket så vil der ske en dårlig blodforsyning til kranspulsårerne(de to arterier der forsyner hjertemuskulaturen med ilt-rigt blod). Dette vil så også påvirke hjertets kontraktion eftersom blodet ikke fylder hjertet helt ud i diastolen så hjertets slagvolume vil falde. Blodtrykket kan regnes ud via hjertes minutvolume og den totale perfiere modstand, måden kroppen kontroller vores minutvolume og totale perfiere modstand er via hormoner og autonome nervesystem, Disse mekanismer kroppen gør for at kompensere tabet af blod er kun til en hvis grad og bliver blødningen ved tilstrækkeligt længe vil patienten dø , så problemet med Merete er at der ikke kommer nok blod til hendes højre ventrikel . Man kunne også snakke om en forventning til hun bliver cyanotisk eller hendes lave hgb


Svar #13
01. november 2012 af 213

Kunne du endelig også forklare mig det du sagde (extracellulærvæske fra vævnene trænger ind i karbanen og herved fortynder det tilbageværende blod hvorved Hgb koncentrationen falder.) i forhold til blodtryk.  altså hvorfor trænger det extracellulærvæske fra vævene trænger ind i karbanen?


Brugbart svar (1)

Svar #14
01. november 2012 af BObama

Der er nogle sproglige fejl som jeg ikke vil kommentere på.

Det jeg vil kommentere på er:

- Du har ikke styr på det med det systoliske og diastoliske blodtryk. Et tryk på f.eks. 120/80 angiver at det systoliske tryk er 120 mmHg og det diastoliske er 80 mmHG. Normalværdien er ikke 140/90, 140/90 er grænsen for hypertension. Du kan evt. medtage at man også bruger MAP (mean arterial pressure) som er 1/3 * systoliske tryk + 2/3 * diastoliske tryk. Normal søger man at holde MAP på min 60 mmHG. I denne case er MAP 70 mmHg.

- Kroppen kompenserer ikke ved at øge MW. Den søger at mindske faldet i MW ved at øge pulsen. Den lave MW er grundproblemet. Øget TPR bidrager til at øge BT.

- Som sagt er jeg uenig i at der skulle være nævneværdige problemer med iltforsyningen til hjertet såfremt pt. i forvejen er hjerterask. Et blodtryk som i denne case er ikke usædvanligt under anæstesi.

- Det er ikke kun hø. ventrikel der ikke får nok blod. Det gælder naturligvis også venstre. Der kommer naturligsvis kun så meget blod til ve. ventrikel som hø. hjertehalvdel kan pumpe.

 

Ang. extracellulærvæske og autotransfusion så handler det blot om trykgradienter. Det kolloidosmotiske tryk "suger" væske ind i karbanen og da det hydrostatiske tryk er lavt sker der en nettotransport fra vævene ind i karbanen.


Skriv et svar til: case

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.