Hele forvirringen opstår fordi Danmark kegler rundt med tre sideløbende systemer (gammelt komma, nyt komma (1998) og revideret nyt komma (2004)). Det er imidlertid kun myndigheder der har pligt til at bruge de nye regler; vi, den gemene pøbel, må gøre som det passer os.
Hér opstår problemet; de færreste i Danmark har orket at sætte sig ind i hvert systems samtlige regler, men har derimod opsnappet lidt af hvert fra de to seneste systemer, og derfor ender vi med en salig kompot, såvel som vi er overbevist om at alle andres tegnsætning er ad Pommern til.
I.h.t. det gamle komma skulle der komma foran at hvis dette optrådte som bindeord: meningen med øl er, at det skal drikkes. Der skulle imidlertid ikke komma foran at hvis det optrådte som infinitivmarkør; de havde planlagt at tage til Bulgarien i ferien.
I 1998- og 2004-regelsættet skal der aldrig komma foran at (med mindre det indleder en indskudt bisætning eller er udslag af "kreativ licens"; dét han sagde til hende, at hun var dum og doven, sårede hende dybt.