Kemi

Endoterme og Exoterme reaktioner

06. februar 2013 af Lektier11 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej, jeg er lidt i tvivl om hvordan endoterme og exoterme fungerer, så jeg ville lige høre om I kunne give mig en hjælpende hånd til, at forstå dette lidt bedre. 

Jeg ved, at

Exoterm reaktioner= Afgiverenergi(Får reaktion til at løve mod venstre).
Endoterm reaktioner=Optager energi(Får reaktion til at forløbe mod højre).

For lige at perspektiverer, hvad jeg har forstået vil jeg lige kort forklare det kemi spørgsmål jeg arbejder med.

VI har lavet en kemisk ligevægt ved at blande Fe 3++SCN- --> FeSCN2+

Vi har anbragt noget af vores blanding i 2 forskellige reagensglas og nedsænket  det ene i isvand og det andet i et varmbad. 

Efter vi sammenligner dem, kan vi se at det reagensglas som har været i koldt vand er blevet mere rødt, da det er sket en forskydning mod venstre. Og at det reagensglas, som havde været i et varmbad var blevet lysere og at der var sket en forskydning mod højre.

I den opvarmede blanding, var der sket en exoterm reaktion, som vi kunne se ved at der var kommet færre FeSCN2+ ioner og at blandingen var blevet lysere. Jeg tror det er fordi, at der er blevet tilføjet energi til blandingen og derfor har den aktiveringsbarrierer, der havde været for FeSCN2+ været nemmere at komme over, da alle molekylerne har bevæget sig hurtigere og ramt ind i hinanden med større kraft. 

Det har jeg forstået, men jeg forstår bare ikke at den exoterme reaktion afgiver energi? Altså for mig lyder det som om, at der bliver brugt energi til at dette skal lade sig gøre, hvad er det jeg ikke helt forstår?

I den blanding der har været i det kolde vand bliver mørkere. Grunden til dette er, at det er en endoterm reaktion, og at den bliver forskudt mod venstre. Dette må så være fordi, at aktiveringsbarrieren for FeSCN2+ er så høj at det er svært og sjældent at den rammer i den rigtige vinkel med nok fart, hvorved at de 2 reaktanter ikke skal bruge så meget fart/energi når de rammer ind i hinanden. Jeg forstår så bare ikke hvorfor den endoterme reaktion optager energi? 

Plz hjælp, jeg synes det her er rimeligt svært...


Brugbart svar (2)

Svar #1
06. februar 2013 af KimT.T.

Der er nogle ting, som du har misforstået mht. selve begreberne exoterme og endoterme reaktioner. Lad os tage det fra en ende af. Som du selv skriver er det rigtigt at

Exoterme reaktioner - er reaktioner, der afgiver energi fra systemet til omgivelserne. Der forekommer en varmedannelse.

Endoterme reaktioner - er reaktioner, der optager energi fra omgivelserne til systemet. Der forekommer en varmeoptagelse.

Det forstår du, men den praktiske betydning af disse informationer har du vist vendt på hovedet. Måske mangler du at forstå, at hvis en ligevægtsreaktion fx er exoterm i den ene retning, så vil den være endoterm i den anden retning og vice versa (hvilket giver god mening; hvis en reaktion danner varme, må dens omvendte reaktion optage varme).
Man kan herved forskyde reaktionen mod den ene eller den anden retning ved at foretage et indgreb i form af en temperaturregulering (hvilket I netop har gjort); ligesom alle andre indgreb vil der forekomme en forskydning, der vil prøve at mindske dette indgrebs indvirken på systemet (Le Chateliers princip). Derfor gælder følgende:

En opvarmning - vil forskyde ligevægten i den endoterme retning - derved kan systemet skaffe sig af med den overskydende energi i omgivelserne, fordi den endoterme reaktion netop optager energien.

En nedkøling - vil forskyde ligevægten i den exoterme retning - derved kan manglen på energi i omgivelserne kompenseres, fordi den exoterme reaktion netop danner energi. 

I dit forsøg har I en indikator for, hvilken vej jeres ligevægt forskydes i form af reaktionsblandingens farve (thiocyanatjern(III)komplekset er rødt). I foretager så et indgreb på ligevægten ved opvarmning/afkøling, hvoraf I altså nu kan bestemme i hvilken retning, reaktionen er hhv. endoterm og exoterm.

1) Opvarmning - reaktionen vil forskydes i den endoterme retning. I observerede, at reaktionen blev lysere; derfor må den være forskudt mod venstre (idet de to ioner er farveløse). Dette må altså betyde, at reaktionen mod venstre er den endoterme.

2) Nedkøling -  reaktionen vil forskydes i den exoterme retning. I observerede, at reaktionen blev rødere; derfor må den være forskudt mod højre (idet thiocyanatjern(III)komplekset er rødt). Dette må altså betyde, at reaktionen mod højre er den exoterme.


Svar #2
07. februar 2013 af Lektier11 (Slettet)

Hey tak for svaret! Jeg tænkte på er det muligt, at du kan forklare mig hvad der sker på molekylært niveau :))


Brugbart svar (0)

Svar #3
28. august 2014 af Gloria1995 (Slettet)


Jeg har fået til opgave at svarer på de her spørgsmål, hvor overemnet er Emzymer og det er under for dette enzym: laktatdehydrogenase

Hvilken proces katalyserer enzymet?

Hvilken betydning har enzymet?
Er der tale om en endoterm eller exoterm proces? 
Hvilken enzymtype tilhører enzymet? 
Hvordan påvirker forskellige faktorer enzymets aktiviter?


Har prøvet, at kigge på nettet, men synes ikke rigtig jeg finder noget.

Nogen der kan hjælpe mig?


Skriv et svar til: Endoterme og Exoterme reaktioner

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.