Dansk

Hvor sjovt er det at gå i byen med hul i hovedet?

20. februar 2013 af NoNoNoNo (Slettet)

Hvis vi tager udgangspunkt i den første reklame med titlen "Hvor sjovt er det at gå i byen med hul i hovedet?", hvordan lyder din personlige analyse og fortolkning så af den i forhold til disse fokuspunkter?

1. Hvem er afsenderen, hvad er reklamen, og hvem er målgruppen?

2. Hvem er produktet/virksomheden, hvilket medie har den været bragt i, og hvem er reklamebureauet?

3. Hvad er blikfanget og hvorfor?

4. Hvordan vil du analysere og tolke billedet?

5. Hvad er overskriften, hvad er produktnavnet, hvad er brødteksten, og hvordan er sproget?

6. Hvad er attention (opmærksom) i reklamen, hvad er interest (interesse), hvad er desire (ønske), og hvad er action (handling)?

7. Er reklamen opdelt efter det gyldne snit og hvordan?

8. Hvad er for-, mellem- og baggrund?

9. Hvilke symboler er brugt i reklamen, og hvad symboliserer de?

10. Hvordan forsøger reklamen at overtale forbrugeren, og hvilke virkemidler bruger den?

Kilde: http://tosommerfugle.blogspot.dk/2011/03/det-rene-selvmord-at-kre-uden.html


Brugbart svar (1)

Svar #1
20. februar 2013 af tafi (Slettet)

Så du vil simpelthen have os til at lave dine lektier?

Jeg er villig til at hjælpe, men jeg er ikke villig til at lave dine lektier!

Du stiller ikke engang spørgsmål eller siger hvad det er du har problemer med, du "Copy paster" bare hele opgaven og så forventer du at der er nogen der gider at løse den for dig.


Svar #2
21. februar 2013 af NoNoNoNo (Slettet)

Her er min analyse og fortolkning af reklamen. Du må meget gerne komme med tilføjelser eller rettelser til den.

Afsenderen til reklamen ”Hvor sjovt er det at gå i byen med hul i hovedet?” er cykelhjelm.dk, hvilket fremgår af den nederste linje på reklamen. Fokus er dog ikke at sælge et bestemt produkt med det formål at tjene penge, men snarere at informere om, hvad skadevirkningerne ved ikke at køre med cykelhjelm kan være. Derfor er der i sagens natur tale om en informationsreklame, hvilket betyder, at folkene bag hjemmesiden cykelhjelm.dk formentlig er støttet af staten eller en statsstøttet organisation som Rådet for Sikker Trafik, da informationsreklamer ofte er det.
Målgruppen for reklamen er tydeligvis unge mennesker af han- og hunkøn, som er 13-25 år gamle. Dette fremgår både af udtrykket ”at gå i byen”, hvilket hovedsageligt unge mennesker gør, og man har også valgt at bruge en ung, kvindelig model stående med sin cykel og et udformet glashovedet, der er ødelagt. Derved prøver folkene bag reklamen at fremprovokere en handling fra modtagerne. Børn gør nemlig, hvad du gør – ikke hvad du siger. Derfor er det vigtigt at børnene ser, at det er helt normalt at bruge cykelhjelm, hver gang man cykler. De gode vaner skal grundlægges tidligt, så de beholder hjelmen på i teenageårene og i starten af tyverne, når risikoen for at komme til skade stiger.
Det er ikke kun for at være det gode eksempel, at mor og far skal bruge hjelm, men også for at beskytte børnene. Hvis du kommer til skade, går det også ud over dine børn. Og desuden slår en voksen sig lige så meget som et barn, hvis han/hun vælter. Voksne har ikke et tykkere kranium, som nogen ellers tror.
Blikfanget i reklamen er overskriften ”Hvor sjovt er det at gå i byen med hul i hovedet?”. Dette skyldes, at teksten skiller sig ud i forhold til farvebilledets mange facetter med en klar, hvid stor skrift. Teksten henvender sig i dette tilfælde direkte til modtageren og opstiller et worst-case scenario, hvor man forudsætter, at det allerede er gået galt, hvis man ikke bruger cykelhjelm. Ja, det er direkte skadeligt, fordi man så ikke længere kan komme til gå i byen eller være social og sammen med venner og veninder, som man kan i dag.
Interessen for reklamen skabes omkring pigefiguren med det iturevne glashoved. Hun er placeret i mellemgrunden mellem bybilledet i baggrunden og teksterne i forgrunden. Først og fremmest er det billedmanipulation at sætte et sådan hoved på et menneske, da det ikke kan lade sig gøre. Derudover fylder billedet op mod 90 % af den samlede reklameflade, så man kan ikke undlade at se det umiddelbart.Ønsket er jo i bund og grund at undgå en lignende situation, som pigen er havnet i. Hertil kommer reklamens brødtekst, som er der, hvor modtageren endelig beslutter sig for, at det er bedst at køre med cykelhjelm. Teksten lyder som følger:
”Brækker du en arm, vokser knoglerne sammen igen. Slår du hovedet, kan du blive hjerneskadet. Din hjerneskal er lige så skrøbelig som glas, og knalder du hovedet i kantstenen, kan kvæstelser i hovedet være så store, at du ikke længere kan tale - eller forstå, hvad der bliver sagt til dig.
Spænd hjelmen.”
Teksten er et udtryk for regulær manipulation og prøver via biologiske forklaringer at overbevise læseren om vigtigheden af cykelhjelme. For det første er det direkte forkert, at hjerneskallen i styrke kan sammenlignes med det glas, som pigens hoved er udskiftet med. Et moderat slag med en hammer kunne nemt knuse sådan en glasfigur, hvor et menneske blot ville få en bule og sikkert blive ret sur. Spørgsmålet bliver, om kampagnen er udtryk for inkompetence eller løgn. Uvidenhed kan ikke undskyldes her. For det andet fremføres skræmmende budskaber med det lille og meget elastiske ord "kan". Sprogligt set er betydningen "det er ikke helt 100 % utænkeligt, at…", men kampagnens åbenlyse præmis er, at cykling er så farligt, at det er dumt ikke at køre med "snublekyse". At det er ”hul i hovedet”.
Endelig er udtrykket ”spænd hjelmen” dobbelttydig her. Spænd hjelmen kan være en direkte opfordring til at sætte cykelhjelm så stramt, at risikoen for skader uden brug af cykelhjelm minimeres. Dog betyder det også, at reklamefolkene mener, at folk, der ikke kører med cykelhjelm, skal spænde hjelmen, altså tage sig sammen til at gøre det. I forlængelse heraf kommer teksten ” Tjek, hvor sej du i virkeligheden er på cykelhjelm.dk”, som også udgør action eller handlingen fra læseren af reklamen. Man kan handle og tage ansvar ved at gå ind på hjemmesiden og se, om man var sej nok til at køre med cykelhjelm eller ej. Ellers må man dygtiggøre sig og blive klogere.


Skriv et svar til: Hvor sjovt er det at gå i byen med hul i hovedet?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.