Matematik

Beregning af trekants ukendte stykker

16. maj 2013 af LiseAnders (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej jeg har fået denne opgave, som jeg ikke kan finde ud af.

Beregn de ukendte stykker i den spidsvinklede trekant ABC samt trekantens areal T, når

a) B = 82°, b=7,00 og c=6,55

b) A=73°, C=65°og a=4,5

c) C=80°, a=8,10 og c=8,44

Jeg helt lost.

Tak for jeres tid!


Brugbart svar (1)

Svar #1
16. maj 2013 af Andersen11 (Slettet)

a) Benyt sinusrelationerne.

b) Benyt vinkelsum og derefter sinusrelationerne.

c) Benyt sinusrelationerne.

For arealet, benyt en formlerne af formen

T = (1/2)ab·sin(C) = (1/2)ac·sin(B) = (1/2)bc·sin(A)


Svar #2
16. maj 2013 af LiseAnders (Slettet)

Skal jeg både finde A,a og B,b og C,c, altså som de ''ukendte stykker''?. Og I  sinusrelationerne a/sin(A) og b/sin(B), og c/sin(C). Hvad bruger man dem til at finde (hvert især)? og hvordan beregner man vinkelsum?


Brugbart svar (0)

Svar #3
16. maj 2013 af Andersen11 (Slettet)

#2

De ukendte stykker er de vinkler og sider, der ikke er opgivet.

Man benytter sinusrelationerne

a / sin(A) = b / sin(B) = c / sin(C)

til at isolere nogle af de ukendte stykker.

Man benytter, at i en trekant er vinkelsummen lig med 180º . Kender man to af vinklerne, kender man derfor også den tredje vinkel.


Svar #4
16. maj 2013 af LiseAnders (Slettet)

Nåår ok. Men f.eks. hvis jeg gerne vil finde a i første opgave. Skal jeg så benytte a/sin(A)? Og hvis jeg vil finde vinkel A skal jeg så benytte den samme? Hvordan fungere det hvis jeg bruger den samme formel til at finde a og A? Og med hensyn til selve sinusrelationerne, har de noget med tal at gøre? Altså når jeg bruger f.eks. a/sin(A), giver det et tal til sidst, eller er svaret bogstaver, eftersom vi skal isolere?


Brugbart svar (0)

Svar #5
16. maj 2013 af Andersen11 (Slettet)

#4

I opg. a) kender man B, b og c, så man starter med at finde vinkel C:

sin(C) = c · sin(B) / b    (trekanten er oplyst at være spidsvinklet),

hvorefter man finder vinkel A af vinkelsummen og kan så bestemme siden a til sidst.

Man indsætter de givne talværdier og beregner så talværdierne for de manglende stykker.


Svar #6
16. maj 2013 af LiseAnders (Slettet)

Ok jeg prøver lige at løse disse engang! Tak.


Svar #7
16. maj 2013 af LiseAnders (Slettet)

Til opgave a:

sin(C) = 6.55*sin(82)/7

Og så har jeg fået resultatet 0.926607979. Et det et rigtigt resultat?


Brugbart svar (0)

Svar #8
16. maj 2013 af Andersen11 (Slettet)

#7

Ja, det er korrekt for sin(C).


Svar #9
16. maj 2013 af LiseAnders (Slettet)

Perfekt!.

Så nu hvor jeg kender 2 vinkler, kan jeg finde den sidste som er A, men hvordan gør man det?


Svar #10
16. maj 2013 af LiseAnders (Slettet)

Det ligemeget, har fundet ud af det!


Svar #11
16. maj 2013 af LiseAnders (Slettet)

Jeg er nu igang med opgave b, og jeg har problemer. Jeg ved jeg skal bruge b/sin(B) = c/sin(C) for at finde en side. Men jeg kender kun 1 side, hvordan skal jeg finde b? Jeg har brug for 2 sider for at finde den sidste, men hvad gør jeg så?


Brugbart svar (0)

Svar #12
16. maj 2013 af Andersen11 (Slettet)

#11

Da man kender to vinkler, kender man alle tre vinkler. Benyt så sinusrelationerne til at finde de to manglende sider.

b = a · sin(B) / sin(A)


Svar #13
16. maj 2013 af LiseAnders (Slettet)

Tak skal du have!

Svar #14
16. maj 2013 af LiseAnders (Slettet)

Hvis jeg kun kender vinkel C, hvilken formel skal jeg så bruge for at finde vinkel B?


Brugbart svar (0)

Svar #15
16. maj 2013 af Andersen11 (Slettet)

#14

Hvilken opgave spørger du om her? Er det opg c) ? Man kender b og c og vinkel C, så man bestemmer vinkel B og dermed følger vinkel A af vinkelsummen.


Svar #16
16. maj 2013 af LiseAnders (Slettet)

Ja det opgave c. Ja men hvilken Formel skal man bruge for at bestemme B?:)

Brugbart svar (0)

Svar #17
16. maj 2013 af Andersen11 (Slettet)

#16

Læs svaret i #1. Man benytter sinusrelationerne.


Svar #18
16. maj 2013 af LiseAnders (Slettet)

Når ja ok, men jeg tænkte på, hvilken Formel inden for sinusrelationer jeg skal bruge til at finde vinklen B.

Brugbart svar (0)

Svar #19
16. maj 2013 af Andersen11 (Slettet)

#18

Når man nu kender b og c og vinkel C og skal finde vinkel B, kan det da kun være den del af sinusrelationerne, der involverer stykkerne b, c, B og C:

b / sin(B) = c / sin(C)

hvor man så isolerer sin(B) .


Svar #20
16. maj 2013 af LiseAnders (Slettet)

Hov der er en rettelse. Vi kender siderne a og c og ikke b og c. Skal man så bruge a/sin(A)=c/sin(C)?

Forrige 1 2 3 Næste

Der er 52 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.