Biologi

Proteiner c-niveau

10. juni 2013 af schooldude (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej! 

Jeg står og skal op til mundtlig biologi (c-niveau) meget snart. Et af spørgsmålene lyder:

- Hvorfra får mennesket og planterne deres byggemateriale til proteiner?

 

Jeg forstår ikke rigtig hvad der kan svares på spørgsmålet.

Jeg ved at dannelsen af proteiner foregår således: DNA --> RNA --> Protein

Er det så hvorfra mennesket får dets DNA eller hvordan?

 

Håber nogle kan hjælpe! :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. juni 2013 af Casabon

DNA ---> RNA ---> Protein

 

Denne sammenhæng kaldes "det centrale dogme", og beskriver egentligt at opskriften til alle proteinerne kan hentes i DNA og via RNA formidles videre til et protein. Det er dog "opskriften" - ingredienserne er noget andet. Ingredienserne er derimod aminosyrer. Alle proteiner består af en række aminosyrer, som kan variere meget i længde. Hvilke aminosyrer som benyttes fortæller noget om foldningen af proteinet. 

Mennesker kan både optage aminosyrer fra kosten fra nedbrudte proteiner og opbygge nogle selv (dog ikke alle). Jeg ved mindre om planter, men umiddelbart vil jeg mene at planter opbygger dem selv ud fra nitrogen og andre vækststoffer som den optager hovedsageligt gennem rødderne.


Skriv et svar til: Proteiner c-niveau

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.