Kemi

Redoxreaktion permanganat

18. juni 2013 af Brugernavn1234 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej!

Er der nogen, der kan afstemme denne redoxreaktion? Jeg har prøvet, men jeg er usikker om, hvorvidt jeg har gjort det rigtigt.

MnO4- + HSO3-  → Mn2+ + SO4(2-)   (sur væske)


Brugbart svar (1)

Svar #1
18. juni 2013 af KimT.T. (Slettet)

1) Giv oxidationstrin til de relevante atomer.
    +VII                    +IV                   +II                +VI
     MnO4- (aq) + HSO3- (aq) → Mn2+ (aq) + SO42- (aq) 

2) Afstem koefficienter, således at atomantallet passer (bortset fra for H og O) og således at stigning i oxidationstal er lig med fald i oxidationstal.

     O.T.(Mn) : +VII → +II ~ 5 ned           dvs. gang med 2 = 10 ned
     O.T.(S): +IV → + VI ~2 op                 dvs. gang med 5 = 10 op

     2 MnO4- (aq) + 5 HSO3- (aq) → 2 Mn2+ (aq) + 5 SO42- (aq)

3) Afstem ladningen med H+ i surt miljø og med OH- i basisk miljø således at samlede ladning er ens på tværs af reaktionspilen.

    Venstresiden: 2 · (-1) + 5 · (-1) = -7        dvs. plus 1 H+ = -6
    Højresiden: 2 · (+2) + 5 · (-2) = -6  

    2 MnO4- (aq) + 5 HSO3- (aq) + H+ (aq) → 2 Mn2+ (aq) + 5 SO42- (aq)

4) Afstem hydrogenatomantallet med H2O.

    Venstresiden: 5 · (1 H) + 1 H = 6 H
    Højresiden: O H                                       dvs. plus 3 H2O = 6 H 

   2 MnO4- (aq) + 5 HSO3- (aq) + H+ (aq) → 2 Mn2+ (aq) + 5 SO42- (aq) + 3 H2

5) Tjek efter med oxygenatomantallet.

    Venstresiden: 23 O
    Højresiden: 23 O

    Dvs. redoxreaktionen

    2 MnO4- (aq) + 5 HSO3- (aq) + H+ (aq) → 2 Mn2+ (aq) + 5 SO42- (aq) + 3 H2O

    er korrekt afstemt.


Svar #2
19. juni 2013 af Brugernavn1234 (Slettet)

Tusinde tak! Det hjalp meget!


Skriv et svar til: Redoxreaktion permanganat

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.