International økonomi

Multiplikatorvirkningen

18. september 2013 af Soerensen10 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej. 

Jeg sidder med en IØ aflevering, og jeg er gået i stå ved et spørgsmål.

Udenrigshandlen har ikke så stor betydning i USA som i fx den danske økonomi. Hvordan kan dette tænkes at påvirke multiplikatorvirkningen i den amerikanske økonomi? (dvs. bidrager den til at gøre den størrre eller mindre end multiplikatorvirkningen i Danmark?)

Hvordan kan dette spørgsmål besvares? :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
19. september 2013 af Walras

Som regel siges det, at der er tre udgange, hvorfra den simple multiplikator kan formindskes. Skatteraten er én, idet en større skat, mindsker den disponible indkomst, hvorfor (det indenlandske) privatforbruget stiger mindre ved en forøgelse af de offentlige udgifter end ved end lavere skat. En anden er opsparingsraten, idet større opsparing igen mindsker (det indenlandske) privatforbrug. Den tredje er så importraten, idet det indenlandske forbrug naturligvis mindskes, hvis en større andel af husholdningernes forbrug importeres fra udlandet (i stedet for at være indenlandsk forbrug).

Det er også årsagen til, at det var en elendig idé (min holdning), da den nuværende regering forsøgte med deres kickstart lige ved deres regeringsstart. Danmark er en lille, åben økonomi, vi kan intet påvirke alene, så vi er afhængige af de udenlandske konjunkturer. Hvis vi blot skruer op for det offentlige forbrug, imens de udenlandske økonomier trækker sig sammen, vil den danske ekspansivitet ikke have nogen større effekt. Det betyder dog ikke, at Danmark ikke kan føre ekspansiv finanspolitik, vi skal blot bruge instrumentet, når de udenlandske konjunkturer taler for det. En kickstart i dag ville give meget bedre mening end ved regeringsstarten.

USA er en så stor økonomi, at en kickstart vil influere positivt på hele verdensøkonomien (og dermed indirekte på deres egen. Denne mekanisme vil overhovedet ikke kunne måles for Danmark og indgår slet ikke i det multiplikatorbegreb, som du nok har hørt om) + deres egen økonomi er så stor, at ekspansiviteten vil få langt større virkning. 


Skriv et svar til: Multiplikatorvirkningen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.