Erhvervsret
Tinglysning TL § 1 eller TL § 27
L sælger en ejendom til A. A tinglyser ikke.
L sælger samme ejendom til B, men B er i ond tro om A's ret inden tinglysning, hvorfor A vindicerer. A er først i tid, bedst i ret.
B sælger boligen til C, som er i god tro. C tinglyser. B tinglyser før C men først efter salget til C.
Hvordan skal denne løses?
Er det ud fra det almindelige princip om, at erhververen ikke har bedre ret end overdrageren, eller kan man anvende gyldighedsvirkning?
Svar #1
09. november 2013 af SuhrB (Slettet)
Der er ikke tvivl om gyldigheden af tinglysningen. Det er § 1.
Svar #2
10. november 2013 af mettepihl (Slettet)
Hvis jeg antager, at det er TL § 1, skal betingelserne for ekstinktion gennemgås.
- Men for at der overhovedet kan diskuteres ekstinktion, skal der foreligge en gyldig aftale. - det gør der vel ikke, hvis B har handlet i ond tro?
Og tak for det hurtige svar :)
Svar #3
10. november 2013 af SuhrB (Slettet)
Det er TL § 1. Læs § 27 grundigt igennem. Den omhandler slet ikke den situation der foreligger her.
En gyldig aftale foreligger når der er afgivet tilbud, og en overensstemmende accept af tilbuddet.
Dette foreligger der.
Dit problem er at forstå at tinglysning er en sikringsakt. Og hvad der sker i retsforholdet mellem A, B og L, når C og B vælger at tinglyse, fsva. erstatning.
Svar #4
10. november 2013 af SuhrB (Slettet)
Et eksempel til statuere en gyldig aftale med ond tro.
Hvis vi to indgår en aftale, og jeg ikke kan opfylde den pga. et forhold som jeg er i ond tro om.
Vil du så mene jeg vil kunne påstå ikke at skulle betale dig erstatning pga. vi ikke har en gyldig aftale, da jeg jo var i ond tro?
Vil du ikke netop påstå erstatning positiv opfyldelsesinteresse, på baggrund af en gyldig indgået aftale?
Skriv et svar til: Tinglysning TL § 1 eller TL § 27
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.