Dansk

Hvor skal kommaet sættes?

30. maj 2015 af Pernille6 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Har lavet en debat for lidt siden, men tror jeg satte den ind under et forkert emne.

Hvor skal kommaet sættes i denne sætning?

Derfor er det af større betydning hvilke emner der interesserer vælgerne i valgkampen.

Mine to bud:
Derfor er det af større betydning, hvilke emner der interesserer vælgerne i valgkampen.
Derfor er det af større betydning hvilke emner, der interesserer vælgerne i valgkampen.

Håber nogen kan hjælpe


Brugbart svar (0)

Svar #1
30. maj 2015 af WhateverX (Slettet)

Jeg er rimelig sikker på at der skal være komma begge steder. :)


Brugbart svar (0)

Svar #2
30. maj 2015 af Stats

Jeg vil påstå at det er linje 2 :)

- - -

Mvh Dennis Svensson


Brugbart svar (1)

Svar #3
31. maj 2015 af K92H (Slettet)

Der skal komma foran hv-ord. Normalt sætter man også komma foran der og som (hvis de kan byttes om), men eftersom der ikke er hverken grundled eller udsagnsled i sætningen "hvilke emner", kan sætningen ikke stå alene, og der skal derfor ikke sættes komma. 

"Derfor er det af større betydning, hvilke emner der interesserer vælgerne i valgkampen."
 


Brugbart svar (0)

Svar #4
31. maj 2015 af OliverHviid

Bemærk at der også findes slutkomma.


Brugbart svar (0)

Svar #5
31. maj 2015 af Stygotius

 Den "regel" som nogle tror findes, om at man skal sætte komma hvis "som" og "der" kan ombyttes, er


Brugbart svar (0)

Svar #6
31. maj 2015 af Stygotius

1  Den "regel" som nogle tror findes, om at man skal sætte komma hvis "som" og "der" kan ombyttes, er  DET RENE NONSENS !!!

Den bliver gentaget på en af Studieportalens videoer, men det gør den ikke mere rigtig. Der er absolut  INTET om det.  

"som" og "der" kan  ombyttes hvis et af dem er subjekt i relativsætningen, -ellers ikke. Det har ingenting med kommaer at gøre.

 Der skal altid komma efter en ledsætning, -både når man bruger startkomma og når man ikke gør det.

 I spørgerens eksempel skal der et komma efter "betydning", dvs. hvis man bruger det tåbelige startkomma, men ikke foran "der"  Et komma her er det man kalder et "idiotkomma".

 Det trykløse ord "der" i denne sætning er ikke  det relative pronomen, men hvad man kunne kalde et "situativ", altså et ord som angiver en situation,  (nogle kalder det en "subjektsvikar") -det som man har f.eks. i "Der er mange gamle huse i denne by"  eller "Hvis der er nogen fra Kbh. her, skal de sige til"


Brugbart svar (0)

Svar #7
31. maj 2015 af Stygotius

ad 3  K92H

Jo, der er faktisk subjekt og verballed ifb. med "hvilke emner". Der er nemlig tale om en såkaldt ellipse, dvs. en forkortet sætning. Der skulle egentlig have stået "hvilke emner det er der interesserer vælgerne" -med en sætningskløvning.


Svar #8
31. maj 2015 af Pernille6 (Slettet)

@Stygotius

Men når sætningen er forkortet, og der ikke indgår "hvilke emner det er der interesserer vælgerne" men kun "hvilke emner der interesserer vælgerne", så skal der vel ikke sættes komma? Man skal vel ikke sætte komma i en sætning hver gang subjekt og verballed er underforstået?


Brugbart svar (0)

Svar #9
31. maj 2015 af Stygotius

1  Jeg har skrevet at der netop ikke skal sættes et komma her foran "der".

2  Man sætter også kommaer ved ellipser.

Eks.

"Peter kan tale engelsk, og jeg (kan tale) tysk."

"På dansk siger man et døgn, og på engelsk (siger man) 24 hours"


Svar #10
31. maj 2015 af Pernille6 (Slettet)

Okay tak for hjælpen :)

Vidste faktisk ikke at man satte komma ved ellipser


Svar #11
31. maj 2015 af Pernille6 (Slettet)

Men hvad så med denne sætning?

"Kagerne blev pakket i poser og blev tilddelt børnene."

Er det en ellipse? Eller skal der bare ingen komma være?


Brugbart svar (1)

Svar #12
31. maj 2015 af Stygotius

Der skal "intet" komma være (-ikke "ingen" komma. Ordet "komma" er intetkøn).

Dit eksempel indeholder ingen ellipse. Der er tale at ét subjekt har to verballed, og derfor skal der intet komma være. Der er jo ikke tale om to hovedsætninger da dette ville kræve to subjekter...


Svar #13
31. maj 2015 af Pernille6 (Slettet)

Skide godt! Mange tak du ;)


Skriv et svar til: Hvor skal kommaet sættes?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.