Side 2 - Poesibog og den poetiske tekst

....

Prøv at skrive det af. Brug f.eks Word eller Notebook.

.

#22 jeg tror du har helt ret jeg skal skrive hele teksten forfra, uden at kopierer. Når jeg kopierer teksten og sætter den ind i tomt word dokument ....Tror jeg den siger at filformatet er for stort.

Er det virkelig så svært at lære det dér med  "-r"???

Det er ret utroligt.

Det tror jeg faktisk lidt det er for mig:)

..

.

 http://file:///C:/Users/Golakam/OneDrive/Documents/m3_opg3_Vinterglaede%20cc.pdf

1

1

Vinterglæder

Se ud på november. Drikke te. Læse fem svære digte før kl. 0.8.00

Iføre sig noget sexet og enkelt.   Eller noget loddent og mørkt.  Ryste på hænderne.  Drømme om en by med kuplede tage hvide anigter i skumringen en duft af frost og hud.  Huske at ringe til sin mor og far.  Huske at trække vejret.   Ligge vågen og komme i tanke om et vers.  Synge indvendigt.  Drømme om en vulkan,om mad, om en hyacint i et jadefarvet glas. Møde en gammel ven og være genert.

Blusse op.  Vodkarus og støjende musik.  Huske at ringe til et barn.  Glemme sine vanter. Glemme sig selv. Købe ordbog over stednavne.  Trafikken, det røde lys fra hotellet.  Parken, våd og forvitret. To desperate spørgsmål der klinger i hovedet og så ryste på samme hoved når nogen spørger om vej,  som om man selv var turist. Vågne af onde drømme.  Ønske at være en anden.  Ønske at forsvinde. Klippe noget smukt af papir.     Vågne af lyst. Løse en krydsogtværs.  Drømme om troperne.  Tænke på rotter.  Tælle sine skridt. Arrangere et møde mellem to for hinanden ukendte. Fortryde sit samtalekøkken.  Opdage at tiden virkelig er gået.  Tage en kjole på, som sidder dårligt.   Dvæle ved skønhed: bløde arme, sprog så lette som skyer, en rød, varm mund.   Græde over et kys fordi det ikke føles.  Forbande sig selv.  Gå tur så tidligt, at der endnu er lys.  Huske at spise frugt.       Pludselig se sig selv udefra og blive forfærdet. Græde snot.    Tænke over hvad værdighed er.      Overbevise sig selv om at døden bare er fravær af liv og derfor ikke mulig at frygte. Se på stjerner.  Øve sig i at dividere.  Opdage en digter der for længst er død og en levende, undseelig og blive høj, høj.

Forstå at andre er trætte når man selv er manisk.  Drikke øl.  Dulme smerter.  Frygte at falde om.  Begære en andens bevægelser.  Give et godt blowjob.   Klæde sig af med skam.          Puste håb ind i et barns øjne. Holde hovedet koldt.   Ulmende kærlighed til en veninde.  Hypokondri.   Tulipaner mit i december, en sort nåleskov der suger alt til sig.   Ærge sig over sin bestilling.  Behandle et brandsår. Ikke at kende grænsen. Huske at ringe til skattevæsenet.   At genkende hjertet hos en fremmed og se: det er lavet at tin og fjer.

Ærbødighed over for astronomer. Et glimt af sin egen kantede skønhed i en andens blik. Trang til rødt kød. At gå en hel dag for at overhale et tab.   Eller fordi glæden kræver det. At ligge stille, bedøvet af sorg. Bekymring over et mærkeligt barn.  Være syg af misundelse. Alt det man ?gør,?? som man ikke ?vil. Glemme det vigtigste. At være for hæmmet til at danse. Endelig at få en sky mand til at smile i en forretning der sælger te.  Te der hedder gunpowder.?  At hulke af grin, lykke, lykke.    At genkalde sig en, i juli, pludseligt opstået feber.   Våde drømme. At finde en død fugl under et birketræ. Nybrud, nysne. Tusind brikker i et puslespil. At være for dum.  En bus der lugter af menneske.  At se en anden gøre noget, det ikke var menningen skulle ses.

At foragte sin herkomst. At indånde ? noget der minder om de fortræffeligheder af duft og tone der er i slægt med smerte og nydelse.   Ønske at gå i børnehave igen.  Ikke at kunne lide at lege. Tjekke sin mail mens man steger kylling i en wok.  Høre Debussy når man er vildledt af sig selv. Savne en afdød ven gudsjammerligt,  dvæle ved hans fine, klodsede breve.   At have født et rasende barn.  Og et blidt.  En grankogle der rådner under en seng. Sorte kastanjer på bunden af tasken. Og turen gennem byen i tung regn når man har brug for trøst.  Den brutale lyd af en orkan.  Novemberhimlen over tagene, et sus.

Modvilje. Havnens skummende vand om natten. Forestillingen om et kontinent og det at  man  måske ikke når at se det.   Vild glæde ved synet af en sky der ligner et dyr, velvære som var kroppen forvandlet til rislende bæk, floder, skovbund...              At lade sig sænke ned i et bad af  mælk.  At kunne flere hundrede popsange udenad. At føle sig forlegen.   En togrejse gennem et snelandskab, rå kulde i nylonstrømper. En by som et stort, rigt ornamenteret smykke af guld, set fra luften om natten.  At mærke sin notesbog i lommen.  Betagelse over bygningsværker.  Et fotografi af en dreng bøjet over et firben. To pudevår man har arvet.  Et værelse så tilpas anonymt at man føler sig fri.  Den måde tiden går på, når  man er alene. Overtryk.  Alt det man vil, ?som man ikke gør. Sin egen distraktion som en hån mod andre.  Og dette bløde kongeblå lys der flyder gennem dagen. Samtaler der åbner hjernen.  En hed krop under dynen. Og fravær: nattemørkt, det klagende køleskab trin på trappen, væk, ud.  At give en marcipangris væk, et hårbånd, en billedbog.

Ord der koer snigende og forsvinder fordi man salig faldt i søvn. Kvalmende lede. En svævende engel på træet. Et hav af lys. Flygte på cykel. Og stilheden i januar.  Og februar, næsten stum. Ikke at være tilfreds. Pludselig at være det alligevel:  Alt det man gør, som man vil dø for:  Forelskelsen i alting alligevel forsøge sig med dans komme hjem kl. 06.00 for fuld til at børste tænder og gentage sine ritualer:  Drikke te ( gunpowder) læse fem svære digte før klokken 08.00.

Se ud.

Dette er hele digtet, jeg har stadig brug for hjælp til det spørgsmål jeg stilte i starten af min tråd. Det vil være en kæmpe hjælp hvis der er nogle der har tid eller lyst til lige at kigge digtet igennem og hjælpe mig lidt igang med spørgsmålene.

Jeg har stadig brug for hjælp til spørgsmålene vedrørende digtet, så hvis der er nogle der kan hjælpe, hører jeg meget gerne fra jer

Nogle der har læst digtet? af Naja Marie Aidt