Biologi

Antibiotikaresistens

29. september 2016 af Signes785 - Niveau: B-niveau

Hvordan kan følsomme bakteriestammer udvikle resistens mod ambiotika? 



 


Brugbart svar (0)

Svar #1
29. september 2016 af DrNielsen

Når du behandler eksempelvis staphylococcus aureus med penicillin, vil bakterierne udvide deres egne forsvarsværker for at beskytte sig selv. Det har de gjort ved eksempelvis at udvikle penicillinase som er et enzym der nedbryder enzym når det entrerer baktericellen. Derudover øger man resistensen, hvis ikke behandlingsregimet følges. Er du på penicillinkur i ti dage, men tager det kun 7 fordi du føler dig rask her, vil de stærkeste bakterier stadig være levende. Når du så stopper din antibiotikakur kan disse gro igen, og du har nu en ny stærkere koloni :-)


Brugbart svar (0)

Svar #2
30. september 2016 af stranddart (Slettet)

Det er ikke noget en enkelt bakterie udvikler som forsvarsværk, men noget der sker over tid og ved bakteriernes genudveksling. Det skyldes bakteriernes evne til at mutere. Mange enzymer vil ved små ændringer efter mutationer kunne påvirke nye reaktionsveje. Er der, som eksempelvis ved en penicillinkur, et seletkionspres for et særligt enzym, vil denne mutation favoriseres og derved spredes via ukønnet formering, hvorved resistente bakterier vil dominere. Modsat, hvis den gældende penicillinkur standses, vil dette protein - enzymet - ikke længere favoriseres, og de resistente bakterier vil igen erstattes af 'vildtype'-bakterien (altså den ikke-muterede).

Brugbart svar (0)

Svar #3
01. oktober 2016 af DrNielsen

Bakterier kan udveksle arvemateriale via konjugation, transformation eller transduktion. Og nej, det er ikke den enkelte bakterie, men den enkelte bakteriekoloni. Forskellige kolonier inden for samme bakterieart har vidt forskellige resistensmønstre. Derudover er det ikke kun via mutation at resistens opnåes. Det er sådan det over tid udvikles, men ved behandling 'favoriseres' de kulturer som ikke responderer. Man kan sige det er naturlig selektion.

:-)


Skriv et svar til: Antibiotikaresistens

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.