Samfundsfag

Hjælp til sociologisk teori til SRP omkring social ulighed og våbenkultur i USA

06. december 2016 af BøfBearnaise (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej Stuedieportalen.dk. jeg er i gang med at skrive mit 3.g Studieretningsprojekt med emnet "Social ulighed og våbenkultur i USA". Til det vil jeg først redegøre for den historiske baggrund for USAs våbenkultur, social arv, det senmoderne samfund og derefter sociologiske teorier omhandlende social ulighed. Bagefter skal jeg analysere tre artikler på baggrund af bevæggrundene for skryderier i USA, og diskutere mulighederne for at mindske skyderierne i USA. 
Af sociologiske teorier aktuelt for social ulighed har jeg besluttet at redegøre for Giddens habitus og kapital begreber først, da de kan understøtte påstanden om at brug af våben kan være indgroet i lavere samfundsklasser og at sådanne sociale tendenser kan være svære at bryde. Derefter inddrager jeg Bourdieus teori omkring frisættelse af individet i det senmoderne samfund, for at sætte det i kontrast til Giddens deterministiske menneskesyn. Med disse teorier kan jeg stille spørgsmålstegn ved forholdet mellem social ulighed og en høj skyderirate, og om hvorvidt det kan brydes. Det jeg mangler er sociologisk teori som bekræfter at lavere samfundsklasser har en tendens til at begå kriminalitet som f.eks. at skyde mere og som kan forklare hvorfor de gør det. Har kigget lidt på Honneths Anerkendelsesteori, Goffmans dramatisering af individet, og især Albert Cohens teorier omkring hvordan individers sekundære socialisering kan fremme kriminaliteten for især unge fra lavere samfundsklasser. 
Det er nok vigtigt at pointere at opgaven er skrevet i Samfundsfag B niveau, som jeg afsluttede sidste sommer, og jeg føler mig derfor ikke særligt stærk i teori og sociologer. Jeg synes det er meget udoverskueligt at se præcist hvad jeg burde bruge af sociologisk teori og hvad der ikke er aktuelt for min opgave. Hvordan synes i jeg burde gribe det an, og hvilke sidste teori skal jeg bruge? Tak fordi i tog jeres tid til at læse mit lange og lidt kringlede spørgsmål. God jul, mvh. :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
07. december 2016 af xSL (Slettet)

Jeg kan desværre ikke være dig særlig behjælpelig med hvad du skal  vælge af teorier til at besvare din opgave, men jeg vil alligevel gerne lige påpege at det Bourdieu og ikke Giddens der taler om habitus og kapitalformer, og omvendt med Giddens. Det er rimelig vigtigt at du får det slået fast, hvis det altså ikke bare var en skrive fejl :-) 

God dag, og god skrivning


Svar #2
07. december 2016 af BøfBearnaise (Slettet)

Haha, en farlig skrivefejl xSL. Så meget har jeg da styr på ;) 
Tak og i lige måde


Skriv et svar til: Hjælp til sociologisk teori til SRP omkring social ulighed og våbenkultur i USA

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.