Historie

Det Amerikanske demokrati

26. september 2017 af SuneSN - Niveau: 8. klasse

Hey Studieportalen, jeg har idag fået en opgave for om det Amerikanske demokrati og mangler derunder nogle arbejdsspørgsmål til min problemstilling. ( Hvordan er det Amerikanske demokrati opbygget? )

Tak på forhånd :)

-Sune Nielsen


Brugbart svar (1)

Svar #1
30. september 2017 af Maribu (Slettet)

I forhold til selve systemet:

"Præsidentvalget er et indirekte valg: De amerikanske vælgere vælger ikke præsidenten direkte, men vælger derimod i hver stat et antal valgmænd, der har forpligtet sig til at støtte en bestemt kandidat" (Kilde: Wikipedia)

Du skal læse om det der hedder "Electoral College" (Valgmandskollegiet), som karakteriserer Amerikanske præsidentvalg: "Meningen med valgmandskollegiet er at give de små stater større tyngde. Kandidaterne er derfor nødt til også at interessere sig for de små stater, og man undgår, at valgkampen kun drejer sig om de folkerige stater. Problemet er imidlertid, at den kandidat, der vinder præsidentvalget, ikke altid er den, der har fået flest vælgeres stemmer på landsplan."  - Her er der amerikanere der stiller spørgsmålstegn ved, hvor demokratisk valget egentlig er, når en person kan blive præsident selvom han ikke fik flest antal stemmer ved valget. Det skete eks. med Donald Trump. Hillary fik faktisk flere antal personlige stemmer end han gjorde. Systemet blev lavet sådan fordi de små stater (med få indbyggere til at stemme) frygtede ikke at få nogen indflydelse i forhold til store stater (med mange indbyggere).

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Valgmandskollegiet_(USA)

Du skal læse om det der hedder "checks and balances": Indebærer at den lovgivende magt (parlamentet), den dømmende magt (domstolene), den udøvende magt (præsidenten) udøver en form for "kontrol" med hinanden, som sikrer, at eks. Præsident Trump (udøvende magt) ikke bare kan gøre hvad der passer ham. Det er sådan de har indrettet deres system dengang deres "Constitution" (det der svarer til deres Grundlov i DK) blev skrevet omkring 1787. 


Brugbart svar (1)

Svar #2
30. september 2017 af Maribu (Slettet)

Er valgsystemet demokratisk indrettet? Hvad er demokratisk og hvad er ikke demokratisk?


Skriv et svar til: Det Amerikanske demokrati

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.