Oldtidskundskab

Eksamen

26. maj 2006 af Chrizzer (Slettet)
Hej..
Jeg skal op til eksamen i old d. 8 juni, og jeg er vildt nervøs for er ret usikker på hvordan det foregår.. vores lærer prøvede at lave en prøve eksame for os men det endte med at det kun var hende der sagde noget.. jeg ville godt hører om der er nogen som kan forklare mig hvad der sker til eksamen og hvordan jeg bedst forbereder mig...
knuz og kram Chrizzer

Brugbart svar (1)

Svar #1
26. maj 2006 af Tinejn (Slettet)

Her er noget som vores lærer har givet os:


Forberedelse
25 minutters forberedelsestid, inkl. Materialeudlevering og instruktion

I forberedelsen findes rene bøger til hele pensumet og eksaminanden må medbringe hjælpemidler efter eget valg, herunder egne noter.
Eksaminanden må medbringe alle hjælpemidler og har selv ansvaret for at medbringe udleverede kopier (oversigter, billedmateriale, artikler osv.), men det er god praksis, at eksaminator sørger for, at de er til stede i forberedelseslokalet.
Dispostion
En god disposition indeholder en (meget) kort introduktion til tekststedets umiddelbare kontekst, ikke nødvendigvis til handlingen, men fx en kort redegørelse for den aktuelle problemstilling.
Den skal desuden indeholde en redegørelse for tekststedets indhold (et ræsonneret referat), der gennemgår teksten i væsentlige enkeltheder (gerne ud fra stikord), og som kan danne grundlag for en analyse og fortolkning af teksten i dens helhed og i en større sammenhæng, og som kan danne grundlag for eksaminandens egne vurderinger.

Eksaminanden skal i sin eksamenspræstation tilstræbe at udtømme teksten. Det må derimod frarådes, at eksaminationstiden bruges på leksikalsk eller andet uselvstændigt, refereret stof. Det gælder f.eks. i en eksamination i et drama, hvor eksaminanden begynder med at give den græske tragedies historie, gennemgår græske teaterbygninger, dramaets mytologiske baggrund, forfatterens biografi, forhold for tragedieopførelser i Athen, refererer hele den foregående handling osv. Sådanne realia har betydning som forståelsesramme for det pågældende tekststykke, men det er teksten og monumentet, der skal behandles.
Når det drejer sig om monumentet, går beskrivelse altid forud for datering og fortolkning.

Man skal op i ca. 1 normalside (dvs. 1300 bogstaver eller 30 verslinier) + et monument, dvs. skulptur, keramik eller arkitektur.

Teksten er ikke forsynet med spørgsmål af nogen art, men forfatter, værk og side- og linietal angives, således at eksamensteksten let kan identificeres af eksaminanden i forberedelseslokalet.

Eksaminanden skal selv
o Disponere sin besvarelse, både i kunst og tekst (Dvs. I selv skal begynde at udlægge teksten for censor og mig – og helst ud fra en tydelig disposition, som I har lavet i forberedelsen!)
o Gøre rede for tekststedets indhold som helhed (Dvs. ”Hvad”, ”Hvem”, ”Hvorfor” og alle de andre spørgsmål af den kaliber besvares.)
o I væsentlige enkeltheder kunne sætte det ind i en større sammenhæng (Dvs. snakke om noget helt overordnet, f.eks. i forhold til skæbnen, hvor man ellers har set skæbnen omtalt som emne i pensum, hvornår skæbnetroen bliver mindre pga. individualiseringen, osv.)

Eksamination
25 minutters eksamination, inkl. Votering

Begynd med monumentet (Kunst) og husk at beskrive, så datere og dernæst, hvis det er muligt, at tolke på billedet.
Og så skulle I gerne have talt jer nogenlunde varme til tekstgennemgangen.

a. Hovedvægten ligger på teksten, både under eksamination og karaktergivning
b. Bedømmelsen af præstationen sker på baggrund af elevens evne til at
i. Analysere tekststedet i væsentlige enkeltheder, dvs. f.eks. kunne forklare tragisk ironi eller et patronymikon
ii. Samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende fortolkning af tekststedet, dvs. kunne fortælle, hvad Achilleus egentlig siger og gør, når han indkalder til hærforsamling i 1. sang.
iii. Gøre rede for tekststykkets sammenhæng med værk, genre og forfatterskab, dvs. kunne forklare korsangen hos Ødipus, hvor koret spørge, hvem der så skal danse til gudens ære – her forklarer man så om dramaets opførsel i religiøs sammenhæng, hvem forfatteren er og hvad dramaet skal gøre godt for.
iv. Beskrive monumentet, datere det og fortolke det, dvs. man f.eks. nævner, at en kylix er et drikkebæger til vin, hvorfor der ofte er vinstokke, Dionysos eller drikkegilder afbildet. Fortolkning kan også være forklaring af en myte eller mytisk person; jeg lægger bogen ”Græske guder og helte” i forberedelsen for det samme.
v. Perspektivere til andre dele af pensum og derved vise overblik over hele pensum.
vi. Forholde sig til fælles europæisk begrebsdannelse og formsprog i tekst og dokument. F.eks. kan man fortælle om klassicismen, hvis man orker den slags, i forbindelse med et tempel, eller fortælle om demokratiets dannelse. Dette punkt er ikke så kryptisk, som det lyder: Også de analoge historier mellem Kroisos, Tornerose og Balder-myten hører hjemme her.

Endvidere skal man tage disposition, argumentation (Er den logisk), evne til at gå fra det konkrete til det abstrakte og elevens selvstændige vurdering af monument og tekst.

Karaktergivning
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

Hvordan forbereder man sig derhjemme på eksamen?
I kommer kun op i en forsvindende lille del af pensum: Prøv selv at tælle de første 30 vers af Ødipus eller Iliaden op. Derfor kan det være svært at lave forarbejdet derhjemme.
Men I kan gøre følgende for hver enkelt tekst:
1. Find temaet eller temaerne i teksten – det kunne f.eks. være skæbnen i Herodots historie.
2. Markér hvor i teksten, I selv kan se tematikken særligt tydeligt – det kunne f.eks. være i hans erkendelse af hybris i § 91 eller hvor Atys bliver dræbt, trods Kroisos’ bestræbelser på at undgå skæbnen. Der er blevet varslet ham i en drøm. (Her er altså egentlig TO temaer: Hans egen skæbne og skæbnens uundgåelighed)
3. Find øvrige tekster fra pensum, hvor det samme tema er behandlet – det kunne f.eks. være Iliaden for skæbnen i al almindelighed og Ødipus for de frugtesløse forsøg på at undgå skæbnen...hvilket også er en hybris.
4. Er der nogen forskelle og ligheder imellem behandlingen af temaet – der er ikke den store forskel imellem Homers, Herodots og Sofokles’ skæbnetro.
5. Hvorfor er der forskelle / ligheder – det er der ikke, fordi de tre forfattere kronologisk ligger tæt på hinanden og fordi individualiseringen ikke var slået tilstrækkeligt igennem på Sofokles’ tid.
6. Kan man drage paralleller til anden samtidig eller senere litteratur, kunst eller kultur – her ville det være oplagt at nævne Tornerose og Balder-myten som andre og senere forsøg på at undgå skæbnen. Her er rigeligt at tage fat på!

Brugbart svar (1)

Svar #2
30. maj 2006 af Hvamos (Slettet)

havde ikke set dette "forum" da jeg selv oprettede et. vores lektor og rektor siger at vi ikke må have bøger med noter i med ind til eksamen, men som #1 skriver (taget direkte fra ministeriet) ja så er alle hjælpemidler tilladte.. deri vel også bøger med noter.. håber at nogen kan give mig et svar

Brugbart svar (1)

Svar #3
30. maj 2006 af AbCdE.. (Slettet)

#2 kig i diskussionen: hjælpemidler under eksamen..

Skriv et svar til: Eksamen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.