Kemi

Energiforsyning

12. marts 2004 af Mette-vunds (Slettet)

Hej.
Skal skrive en mindre afhandling om enmet bæredygtig energiforsyning. Er der nogen, der har gode ideer til hvad, jeg kan skrive om. Faget et kemi, men forslag der har relevans til fysik og eventuelt biologi er også velkomne.

Mette.

Brugbart svar (0)

Svar #1
13. marts 2004 af Peter B (Slettet)

Jeg skrev engang om tidevandsenergi. Det kan du nemt lave tværfagligt med matematik. Eks. Du kan med rimelighed antage at tidevandet følger en sinuskurve. Den kan du integrere over tid, og få dit energiudbytte.

Svar #2
13. marts 2004 af Mette-vunds (Slettet)

Interessant, men hvordan kan tidevandet frembringe energi?

Brugbart svar (0)

Svar #3
13. marts 2004 af Peter B (Slettet)

Du kan forestille dig to muligheder. Enten udnytter du flowet i vandet, eks. ved at opdæmme en smal passage (tror nok der er sådan et værk et sted i Holland), eller du kan udnytte højdeforskelle ved eks. at opdæmme vand ved flod (potentiel energi), og derefter sluse det ud gennem turbiner igen ved ebbe.
Du kan også forestille dig en simpel opstilling:
Placer en container på bunden af havet (helst et sted hvor der ikke er så dybt:) indeholdende en generator, der er koblet på en tromle med et reb der går til overfladen hvor der ligger en flyder. Når tidevandet hæver vandstanden trækkes i snoren, og generatoren kører.

Svar #4
13. marts 2004 af Mette-vunds (Slettet)

Tak for forslaget, det må jeg prøve at arbejde med.

Brugbart svar (0)

Svar #5
13. marts 2004 af iB (Slettet)

En mulighed var også at sammenligne energiforsyningen i Danmark, Norge og måske Island. Her får man energien fra vidt forskellige resurcer. I Danmark mener jeg, at det er noget med 45% fra kul, 10-15% fra vind, og resten fra naturgas og olie. Norge får 95% af deres elektriske energi fra vandkraft, men oplvede sidste vinter, næsten ikke at have nok vand til at producere tilstrækkelig med elektrisitet, og er derfor så småt ved at se sig om efter tillægskilder. Et vigtigt aspekt af norsk energisforyning, er også, at de bruger el til opvarmning, og stort set ikke har fjernvarme
Island har derimod sin varme undergrund fra vulkanismen, og bruger den til fjernvarme, og vist nok også til produktion af el.

(tallene her er bare ca sådan som jeg husker det)

Brugbart svar (0)

Svar #6
13. marts 2004 af Peter B (Slettet)

Havde ikke lige set, at det var i kemi.
Hvis du kan finde ud af at lave fotosyntese in vitro, så bliver du helt sikkert populær :)
Jeg har helt ærligt ret svært ved at komme på noget inden for det fag, men under fysik er der jo både vindenergi og solenergi.
Biologisk: biogasanlæg måske.... pilotforsøg har (iflg en svag erindring om en tv-avis for et par uger siden) vidst desværre vist sig, at omkostningerne ved sortering og transport af organisk materiale var for stor i forhold til at brænde det.

Brugbart svar (0)

Svar #7
13. marts 2004 af Peter B (Slettet)

-> helt sikkert. Så få Mette også et samfundsøkonomesk aspekt på opgaven.
Faktisk er det jp sådan, at vi eksporterer energi til norge om vinteren, hvor deres vandkraftværker står stille. Om foråret får vi tilgengæld billig energi fra dem, da de har enormt overskud.

Svar #8
13. marts 2004 af Mette-vunds (Slettet)

Men hvis man nu vil have et af de rigtig hotte emner, må brændselsceller da være det bedste emne, da det dækker mange af grenene inden for naturvidenskaben. Men ideer til produktion af brændselscelleenergi har jeg ikke...

Brugbart svar (0)

Svar #9
13. marts 2004 af iB (Slettet)

#7
Vandkraftværkerne står ikke stille om vinteren heroppe! Hvert kraftværk har store magasiner, som de tærrer på om vinteren, og grunden til at de i Norge er nød til at købe energi fra bla Danmark om vinteren, er, at man ikke kan dække toppene af kurverne. En af grundene til at der ikke altid er nok vand i magasinerne til hele vinteren, er at det norske energiproduktion er blevet privatiseret, og ved at sælge billig strøm til Danmark i efteråret, er der mindre vand i magisinerne om viteren, og udbud og efterspørgsel giver højere pris og dermed større fortjeneste om vinteren.

Brugbart svar (0)

Svar #10
13. marts 2004 af Peter B (Slettet)

ok, det var nu heller ikke ment som en total stilstand af vandkraftværkerne, men mere en beskrivelse af, at der er enorme energimængder om foråret, og mindre om vinteren.
Men: ret skal være ret. Dårligt svar i #7 :)

Brugbart svar (0)

Svar #11
13. marts 2004 af iB (Slettet)

hehehe, ja, jeg er typen som bare skal have ret!!! -Tak for at du gav mig det ;o)

(men det vare en god pointe du havde i #7)

Brugbart svar (0)

Svar #12
13. marts 2004 af iB (Slettet)

Hvor stor er det projekt du skal skrive? Hvis du gider at ligge lidt arbejde i det, ville jeg da foreslå at sende fx en mail til DTU, eller nogen andre, og sprøge dem, om de ikke kan give dig noget godt info om stadsen. Det kan godt tage lidt tid før de svarer, men de fleste af dem som arbejder med det, vil nok hellere end gerne hjælpe dig lidt på vej...

Brugbart svar (0)

Svar #13
13. marts 2004 af Peter B (Slettet)

hehe. ikke noget flueknepperi herfra. Det ender altid i mudderkastning.
Tør man spørge hvad der har fået dig til at læse til ingeniør i Norge?

Brugbart svar (0)

Svar #14
13. marts 2004 af iB (Slettet)

En tur på højskole til Norge, hvor jeg ikke kunne holde mig fra de søde norske jenter ;-)

Jeg studerede 2 år ved DTU, før jeg flyttede til Trondheim sammen med min kæreste...

Brugbart svar (0)

Svar #15
13. marts 2004 af Peter B (Slettet)

Ahh. Det må altså komme ind under kulturelle anliggender.

Svar #16
13. marts 2004 af Mette-vunds (Slettet)

Hej Peter.
Har undersøgt dit forslag om tidevandsenergi, men kan ikke rigtig se, hvordan man kan komme frem til en sinuskurve der viser energien. Har du eventuelt noget materiale vedr. dine overvejelser omkring beregninger? Hvis du har, ville det hjælpe mig meget, da jeg snarest skal sammenstykke en øvelse, jeg kan lave i forbindelse med mit emne.

Mvh. Mette

Brugbart svar (0)

Svar #17
13. marts 2004 af Peter B (Slettet)

hej mette.
Jeg har desværre for nogle år sidewn mistet mine gymnasieopgaver.
Det jeg mener er, at tidevandet skyldes månens tiltrækningskraft. da jorden roterer (og tilnærmelsesvis antager kugleform) vil afstanden til månen (såfremt jordens center er i fast afstand til månen) variere i som en sinuskurve. Så vidt jeg husker er massetiltrækning proportional med afstanden mellem objekterne, hvorfor vandstanden også vil variere efter en sinuskurve.
Hertil skal så tilføjes, at der er sæsonvariationer i tidevand.
Hvad dette skyldes er jeg ikke sikker på, men det kan du garanteret finde ud af.
Jeg sad og overvejede en forsøgsopstilling, men det er altså svært.
Enten skal du lægge vægt på tidevandsvariationer, eller også skal du lave en forsøgsopstilling der viser hvordan man udnytter tidevandsvariationer.
Hvis du er heldig kan det være, at du kan få nogle gode idéer fra bygningsingeniøren in spe (iB).
Mvh.
Peter

Brugbart svar (0)

Svar #18
13. marts 2004 af ""Anne"" (Slettet)

OK, tak for din indsats Peter.

Svar #19
13. marts 2004 af Mette-vunds (Slettet)

Øhh, ja, lige mine ord. Skal du tilfældigvis også lave noget lignede Anne?

Brugbart svar (0)

Svar #20
13. marts 2004 af ""Anne"" (Slettet)

He, ja, fulgte interessant med i tråden, da jeg selv skal lave noget lignende ja. Kan bare anbefale dig at læse denne måneds udgave af KVANT, der står en masse nyttige ting.

Skriv et svar til: Energiforsyning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.