Sokrates' forsvarstale

http://studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=102332

Måske ville det hjælpe dig hvis du har et overblik over hvad du skal kigge efter. Her er lidt kort forklaret hvad de tre begreber overordnet dækker.

logos = taler til fornuften, det er oftre stramt opbygget, ofte fagligt sprog og har ofte en klar struktur

Patos = taler til følelserne
f.eks billedsprog, eller der hvor mennesket bliver inddraget

Etos = troværdighed

Hvordan opbygger man etos?
Se aristoles tre etos dyder:
-klogskab (man viser viden og kompetence)
-den gode karrakter (man lytter mere til anstændige)
-velvillighed overfor publikum (man imødekommer dem)

Man kan også få sponsoership etos hvis andre kloge folk har sagt noget om emnet (måske lidt svært i Sokrateses tilfælde)

Noget du tilgengæld også kan have god brug for er at kigge på hvordan han argumenter. Du får lige et udpluk af mine notater til retorik i "Argumentationens dynamik" Der er 4 forskellige faser i argumentationen, og visse faser er mere logiske og andre mere følelsesladet.

Argumentationens dynamik

Ofte vil en argumentation bevæge sig frem og tilbage mellem fire tvivls spørgsmål i forhold til en påstand.

1) Er det tilfældet?
2) Hvad er det?
3) Hvilken værdi har det?
4) Hvad skal der gøres ved det?

De fire faser hvori vi afklarer de fire grundspørgsmål, kaldes:

1) Den konstaterende fase (spørgsmål vedr. realitet)
2) Den definerende fase (spørgsmål vedr. identificering)
3) Den evaluerende fase (spørgsmål vedr. vurdering)
4) Den advokerende fase (spørgsmål vedr. handling/beslutning)

Fasernes opstilling afspejler de dynamiske muligheder i argumentation. Rækkefølgen kan bruges som en ide- og kontrolliste. Rækkefølgen bestemmes af de valg man træffer i overensstemmelse med hele kommunikationssiutationen.


Den konstaterende fase (realitet)

Argumenter under denne fase vedrører tvivl om kendsgerninger. Er der ingen tvivl, udledes fasen. Enighed om den konstaterende fase er det fælles udgangspunkt for parterne i en debat. Uden enighed om sagens fakta vil det som regel være umuligt at nå til enighed i de sidste faser.

Der kan ske tre ting

1) Debatten ophører
2) Debatten strander i den konstaterende fase (i det der hentes belæg fra den definerende fase)
3) Eller den benægtende part bliver i fase 1 eller fase 2

Den definerende fase (identificering)

Man definere noget ved hjælp af en definitionsligning mellem det der skal defineres, og det der definere.
Tre ting man skal passe på når man definere: At den ikke bliver for bred, at den ikke bliver for snæver, at den ikke kører i ring.

Der findes fire typer definitioner

Den beskrivende definition udtaler sig om almindelig sprogbrug og skal være så objektiv som muligt. Typiske eksempler findes i ordbøger og leksika. Det karakteristiske ved den beskrivende definition er at den har gyldighed over den enkelte situation.

Den stipulative definition forekommer typisk i fagbøger og faglitteratur, hvor man udtrykkeligt fastsætter hvilken betydning et udtryk har i den faglige sammenhæng. Den gør det muligt at bruge et ord i en snævrere og mere præcis betydning. Den behøver heller ikke at have gyldighed ud over den sammenhæng den optræder i. Man vælger den fordi den er håndterlig. Det karakteristiske for den stipulative definition er at man ud fra dens formulering kan læse at den er skabt til den aktuelle sammenhæng.

Den selektive definition gør ikke krav på at være dækkende eller fyldestgørende på samme måde som den beskrivende og stipulative definition. Den selektive definition skal vurderes på om den er relevant, dvs. om den er hensigtsmæssig og brugbar i sammenhængen.

Overtalelsesdefinitionen er en subjektiv opfattelse. Den er primært knyttet til afsender og udtrykker hans personlige mening. Den bruges ofte i private samtaler mellem ligesindede. Men når vi bruger dem i en offentlig argumentation, bør vi overveje hvor hensigtsmæssige de er i relation til de modtagere vi vil have tilslutning fra. Man bruger kun overtalelsesdefinition hvis de i forvejen er enige.

Den evaluerende fase (diskussionen og vurdering)

Argumenter under denne fase vedrører tvivl om følelser og normer. Her tilkendegiver man sine sym- og antipatier. De værdiladede ord er karakteristisk for fasen. Det er vigtig at udvilke argumenter i den evaluerende fase. Her er det i de fleste tilfælde hensigtsmæssigt at indskyde en gendrivelse og styrkemarkør.

Advokerende fase (Fremad synet, konstruktiv, handling – beslutning)

Argumenter under denne fase vedrører tvivl om fremtidige handlinger og beslutninger. I den advokerende fase tager vi kun stilling til hvilke handlinger der skal udføres. Spørgsmål om handling har fundet sted, eller vil finde sted høre til i den konstaterende fase. I den anden fase kan vi definere en handling, og i den evaluerende fase kan vi tage stilling til om en handling er god eller dårlig.

Mange tak til jer begge! Hjalp rigtig godt!