Dansk

Essay

17. august 2007 af Mussy06 (Slettet)
Hej folkens.
Hvad er et essay helt præcis?
Hvad skal det indeholde?
Og er der nogen som har nogle essays om hovedemnet lykke, som jeg kunne læse og bruge som inspiration, hvilket kunne være meget brugbart.

På forhånd tak.

Brugbart svar (1)

Svar #1
17. august 2007 af kleif

Der står lidt her:

http://da.wikipedia.org/wiki/Essay

http://en.wikipedia.org/wiki/Essay

Brugbart svar (1)

Svar #2
17. august 2007 af kleif

Ham her skiver også lidt:

http://home1.stofanet.dk/bjoern.roennike/b04/essay.htm

Brugbart svar (1)

Svar #3
17. august 2007 af kleif

Samt der er en masse andre der har spurgt om det samme :)

https://www.studieportalen.dk/Forums/Search.aspx?query=essay&id=2

Brugbart svar (1)

Svar #4
17. august 2007 af mathon


citat fra Litteraturens veje: ISBN 87-12-02835-5

Essay betyder - direkte oversat - et FORSØG.
Det er en genre, der tager udgangspunkt i den enkeltes subjektive refleksion over et emne.

Genremæssigt tilhører essayet sagprosaen, men vægten ligger på essayistens egen oplevelse og sproglige udtrykskraft. Genren grundlægges af renæssancehumanisten Michel de Montaigne i 1850.

I dag finder vi essayet i avisernes kronikker, i den danske stil og i forskellige kortprosagenrer.

Af store danske essayister kan nævnes Georg Brandes, Jakob Paludan, Knud Sønderby, Martin A. Hansen, Karen Blixen, K.E. Løgstrup og Carsten Jensen.

Brugbart svar (1)

Svar #5
17. august 2007 af akadina (Slettet)

Jeg har skrevet et essay om 'Lykke' sidste år. Det ligger under opgaver, hvis du går ind på min profil.
Der er nogle kommafejl i det. Min lærer skrev blandt andet dette:

"Indholdsmæssigt bevæger du dig på et højt niveau – dog nærmere argumenterende i din stil end essayistisk. Det der kan forstyrre er, at du i høj grad argumenterer ud fra faglig viden, og ikke i så høj grad ud fra din personlige erfaringshorisont. Det synes jeg ikke er en svaghed, men alligevel skal du være opmærksom på forskellen mellem en argumentation og et stykke essaystik."

Go' fornøjelse med skrivningen :-)

Brugbart svar (1)

Svar #6
18. august 2007 af mathon


Svar #6
d. 22-04-2007 kl. 17:14 af Alkymisten (Docent)- teksten let redigeret af mathon.

Et essay: oplevelser + egne ideer + meninger + individuel opfattelse af et emne kort sagt: at skrivetænke.

1. et essay er en kort, almenforståelig, subjektiv fremstilling af et litterært, filosofisk eller videnskabeligt emne, som kan læses i ét stræk!

2. Essayet fortæller om den, der skriver personlig mening om sit emne… hvilket som helst emne.

3. Emnet er grunden til forfatterens personlige fremstilling af sine oplevelser, indtryk, erfaringer, tanker og forestillinger. Tanker og oplevelser er spontane og opstår undervejs i skrivningen.

4. Forfatteren er en amatør der er optaget af sit emne.. søgende, spørgende og undrende.

5. Når forfatteren skriver om emnet, er det let og elegant, ikke symmetrisk. Hans/hendes oplevelser blandet med ideer og meninger, han/hun har i øjeblikket… undertiden springende, omkringdansende.

6. Essayet skal udfordre og skabe interesse, overraske læseren. Den giver ikke færdige løsninger/svar.

7. Essayet er en oplevelsesrejse, hvor forfatteren og læseren følges.

Brugbart svar (1)

Svar #7
18. august 2007 af Erik Morsing (Slettet)

essay, af det franske "essai" = "forsøg" er et kort prosastykke. Emnerne i essayet kan være af historisk karakter, af filosofisk karakter eller med en historisk baggrund. Essayet er karakteriseret ved en personlig stil hos forfatteren, for eksempel, at han ikke blot gengiver det historiske, men inddrager sine egne helt personlige holdninger til temaet. Forfatteren Michel de Montaigne (1533-92) var skaberen af essayet. Han var jurist og filosof. Han studerede historie, filosofi og litteratur og gjorde under sine studier nogle notater herom, små afhandlinger. Han kaldte dem sev for essais. De danne så grundlaget for genren.

Svar #8
19. august 2007 af Mussy06 (Slettet)

Tusind tak allesammen

Og Akadina ekstra tak til dig ;D

Skriv et svar til: Essay

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.