Kronik. 700 ord, haster

Jeger gået helt i stå, skal skrive 1200 ord og er kun på 700. Er der nogle der vil kigge den igennem og evt komme med ideer, er åben for det meste i denne krisesituation :)


Horror

Dette essay er skrevet af Søren Vinterberg. I essayet belyser Vinterberg temaet gys og død, og hvor meget det egentlig indgår i vores hverdag.
Med udgangspunkt i dette essay vil jeg skrive en redegørelse og diskussion. Jeg vil starte med at karakterisere for tekstens overordnede indhold og derefter diskutere dette.

Vinterberg starter med at beskrive to scenebilleder præget af død, skræk og forfølgelse; første scenebillede er et filmklip fra nyere tid, en ung kvinde, Jennifer Lopez, som har forvildet sig alene ind på et øde område forfulgt af kvindemorder. Andet scenebillede er et maleri fra 1541, maleriet illustrerer bland andet en vandgrav fuld af døende, der trækker nye ofre ned til sig. Ved at stille disse to scenebilleder op mod hinanden gør han klart, at skræk billeder/scener altid har vandret gennem vores kulturhistorie. Vi ser skræk og død overalt, i billedkunst, tegneserie, litteratur, film osv.
Vinterberg inddrager en undersøgelse fra ”American Medical Assiciations”, der oplyser, at et amerikansk barn har set 16.000 mord ene og alene i fjernsynet, før det fylder 18 år. Udover ”fjernsyns-mordene” er der også adskillige film i biografen, og de mord de selv begår gennem computerspil, hvor det går ud på, som Vinterberg fint udtrykker det:
”.. imponerende mængder af digitale video- og dvd-spil går nu snarere ud på at berøve virtuelle modstandere livet”.
Mord, incest og kannibalisme anerkendes ikke i de fleste kulturer, men det illustreres i kunsten – altså gør kunsten tabu til tema. I kunsten ser vi konsekvensen af hvis vi, fx begik et mord, og det bekræfter os i, at alt dette må forblive tabu.
Vinterberg kommer ind døden og kønnet. Er der umiddelbar forbindelse mellem vores reaktioner på døden og på kønnet? Han vender tilbage til de to scener som stod beskrevet i indledningen. På de første scene hvor Jennifer Lopez ses i en let sommerkjole hvor kun det nødvendige dækkes, der appelleres tydeligt til seksualiteten, dvs. i denne forbindelse går kønnet og døden hånd i hånd. Jeg vil i diskussionen komme mere ind på dette.
Anderledes ser det ud hvis man kigger på det andet scenebillede, dog ligger der nøgne kroppe, men i denne sammenhæng skal det forstås på en anden måde; at vi kommer lige så nøgne af med livet som vi fik det.
Vinterberg beskriver filmen ”Psycho” fra 1960 – filmen siges at være filmhistoriens ikon for gys og mord: i lang tid følger vi kvindens synsvinkel, som er i brusebad hvorefter der skiftes synsvinkel til morderen, og da hun rammes af kniven, forenes døden og kønnet.


Vinterberg forholder sig kritisk til det emne han behandler – han pådutter ikke læseren én holdning og bruger heller ingen demagogiske former, altså tricks til at overbevise os om, at hans holdning er den rigtige. Denne objektivitet gør, at vi selv kan danne os vores egen personlige holdning til temaet. Vinterberg har altså meget neutralt beskrevet emnet gys, han opstiller ikke et problem som senere løses og derved opnår han, efter min mening, ikke en spænding i det, begrundet på den måde, at hans essay ikke skrider frem mod et absolut klimaks.
I medierne har der været stor debat om hvorvidt computerspil med en masse vold/død skader børnene og om det overhovedet gør. Nogle mener, at elementerne i spillene fascinerer nogle børn så meget at de ikke kan skildre hvad der er rigtigt og forkert mens andre mener, at de sagtens kan skildre den fiktive verden fra virkeligheden. Nogle forældre forbyder deres børn at spille den form for computerspil, men hvad hjælper det? Det er jo ikke kun gennem computerverdenen, at de har adgang til vold og død. I fjernsynet er der tusindvis af film der belyser netop disse temaer.
Død og gys – er det ikke en syg måde at søge underholdning ved? Nogle afskyr denne form for underholdning mens andre elsker det. Men alligevel kender alle det, hjertet der galoperer af sted. En del af sig vil ikke se det mens den anden er spændt på hvad der kommer til at ske. Det er ikke længere nok at sætte en sort/hvid film på uden meget handling for at underholde folk – der skal ske noget og det skal være så realistisk som muligt.