Dansk

nationalromantik

18. august 2004 af frodo
Hej.

Er der ikke nogen, som kender til nogen gode salmer,dertydeligt afspejler nationalromantik, Jeg fatter virkelig ikke hvad forskellen på det og så universalromantikm så hvis der er nogen der kender til det sidste ligeledes, er de meget velkomne..

Brugbart svar (4)

Svar #1
18. august 2004 af Maslow

Kig i en salmebog!

Eller søg på google...

Svar #2
18. august 2004 af frodo

er også det jeg prøver på.. Men det er lidt svært at finde en nationalromantisk salme, når man fatter hat af hvad nationalromantik handler om!!

Brugbart svar (0)

Svar #3
18. august 2004 af Lokach

Hej

Jeg har også om romantikken lige for øjeblikket. I mit kompendie står Adams Oehlsläger "Guldhornene" som en universelromantisk digt eller sang. Danmarks Fædrelandssang står under nationaltomantikken.

Svar #4
18. august 2004 af frodo

ok.. Mange tak. Hvorfor er det så lige det gør det?

Brugbart svar (4)

Svar #5
18. august 2004 af Lokach

Teori om nationalromantikken:
Englænderne bombarderede København i 1807 og Danmark var derfor i krig. Krigsomkostningerne var store og i 1813 gik staten bankerot. Desuden måtte Danmark afstå Norge i 1814.
Oplevelsen af økonomisk og moralsk opløsning er den konkrete baggrund for den nationalromantiske digtning. Angstens for nutidens ouovberskuelighed resulterede i en flugt til en storslået fortid eller til en drøm om et fremtidigt tusindårsrige.
Nationalromantikerne forestillede sig oldtiden og middelalderen som en gylden tid, en guldalder. I guldalderen var alt en helhed. Det åndelige og det legemlige var ét og det samme. Men nationen var faldet ned fra denne guldalder og befandt sig nu i indre opløsning. Kunstnerens opgave blev derfor at skildre den ideale, harmoniske guldalder for derigennem at genrejse nationen, så den atter kunne få sin indre sammenhæng og identitet.

Svar #6
18. august 2004 af frodo

okay..
Er der ikke noget med dualisme eller monisme, der er karakteristisk for nationalromatikken.

Syns også bare, at der burde være noget med noget natur eller sådan noget??

Brugbart svar (0)

Svar #7
18. august 2004 af Lokach

Man kan sige at nationalromantikken er en periode i romantikken som også kaldes universalromantikken.

Teori om romantikken (universalromantikken):
Romantikken opstår som en reaktion på den udadvendte og samfundskritiske rationalisme, der præger hele 1700-tallet, og samtidig viderefører romantikerne den moderne følsomhed, der præger 1700-tallets slutning. Endelig udtrykker romantikken den nationalisme, der gennemstrømmer Europa i kølvandet på Napoleonskrigene. (hvad gør hvad???)

Brugbart svar (0)

Svar #8
18. august 2004 af Lokach

Jo.... "Al romantik rummer en dualisme mellem realiteternes verden og idealets verden".

Idealernes verden er på et åndeligt og mere hævet plan end realiteternes verden.

Brugbart svar (0)

Svar #9
18. august 2004 af Lokach

idealernes verden bliver ofte kædet sammen med natur og den idyl og harmoni der forbindes med naturen.....

Svar #10
18. august 2004 af frodo

ok..tror jeg har fattet det lidt mere nu.

Tak for hjælpen..

Brugbart svar (0)

Svar #11
18. august 2004 af tante_toffee (Slettet)

nationalromantikken var en af de 4 hovedstrømninger inden for romantismen... prøver at oploade en blandet samling af oplysninger (brugt som baggrundsstof for en fremlæggelse)

Svar #12
18. august 2004 af frodo

romantismen???

Er det ikke noget helt andet igen?

Brugbart svar (0)

Svar #13
18. august 2004 af erdos

Måske kan du bruge www.da-net.dk...

Brugbart svar (0)

Svar #14
18. august 2004 af tante_toffee (Slettet)

min fejl... (nationalromantik OG romantisme er begge en af de fire hovedstrømninger inden for romantiKKe
EN) men tjek alligevel opgaven ud, der er massere af perspektivering, hvilket ikke nødvendigvis er så dårligt... =)

Svar #15
18. august 2004 af frodo

hvad er det for en oogave du snakker om?
Den er ikke på endnu eller hvad?

Brugbart svar (0)

Svar #16
18. august 2004 af tante_toffee (Slettet)

nok ikke så...
kort sammenfatning:

Romantikken kan deles op i forskellige strømninger:
Universalromantik, nationalromantik, biedermeier, romantisme

*Universalromantik (1800-07): Panteisme (organismetænkning) og dualisme (nyplatonisme)
*Nationalromantik (1807-20): Forestillingen om ånden i naturen bliver til forestillingen om det nationale i folket, landet og historien
*Biedermeier (1820-1870): Borgerlig idyl, kernefamilie, det rørende og sentimentale, det problemfortrængende
*Romantisme (1830-1850): Det splittede, det dæmoniske, det erotiske, det farlige

Brugbart svar (2)

Svar #17
18. august 2004 af madsbs

Uddrag af stil skrevet på HHx, 3. år (derfor refereres der til tekster, men der står noget om ronamtikken):
"Som jeg nævnte tidligere foregår eventyret udelukkende inden døre. Dette er et karakteristisk træk for den periode i romantikken, man kaldte poetisk realisme. Før 1830 gengav historier primært det (smukke) udendørs miljø, men omkring dette år begyndte en tildens til at man rykkede indenfor og skildrede livet i familierne, også kaldet borgerlig romantisme, da det hovedsagelig var borgerlige familier der fortaltes om.
Netop denne overgang fra udendørs til indendørs ses meget tydeligt på de to billeder ”Vinterlandskab. Ved Vordingborg” fra 1829 og ”Familien Raffenberg” fra 1830. Det første billede forestiller et træ, der er omgivet af nogle sten og dækket af sne. På disse sten sidder nogle fugle. I baggrunden ses en mand og noget der ligner en hund på vej hen til en gård. Dette billede er altså universalromantisk. Det andet billede forestiller tre personer, der sidder inden døre og kigger på et billede. De er alle nydeligt klædt på og sidder og nyder familiehyggen. Dette billede kan man derfor kalde borgerlig romantisk.
Perioden fra 1800-1830 er inddelt i universalromantik (ca. 1802-1807) og nationalromantik (1807-1830). Den første af disse er karakteriseret ved at der er sammenhæng mellem alt, alt er en enhed, hvilket også indebærer panteisme, dvs. Gud er i alt. Nationalromantikken er kendetegnet ved skildringer af den danske natur og af det Danmark var engang. Man havde en stærk nationalfølelse, og man havde mange forestillinger om guldalderen, dengang Danmark var stort (man havde tabt Norge i 1814).
Før beskrev jeg hvor tydelig denne overgang var ved hjælp af tekst 3 og 4. det skal dog nævnes at overgangen fra universalromantik til borgerlig romantik var flydende. Det var ikke sådan så man ikke komponerede ting med universalromantiske træk efter 1830. De to malerier er blot et glimrende eksempel til at belyse forskelle i de to perioder.
Perioden fra 1830-1850 kaldtes for poetisk realisme eller biedermeier. Der var en tendens til at man begyndte at skildre hverdagsproblemer, der var dog stadig noget glansbilledagtigt over fortællingerne. Man blev altså mere realistisk, men huskede også det idylliserende. Eventyret er et godt eksempel på dette. Nissen har et problem med at vælge om han skal være hos spækhøkeren eller studenten, dette problem bliver særligt stort da branden starter (det vigtigste er at redde bogen). Imidlertid bliver branden slukket (den ender altså godt), han har reddet bogen, og valget er derfor ikke svært (han vælger som beskrevet tidligere spækhøkeren)."

Brugbart svar (0)

Svar #18
18. august 2004 af madsbs

Endnu en:
"Netop det føromtalte emne om det åndelige er karakteristisk for universalromantikken, som man siger hovedsageligt var fra 1802-1807. Man anså det åndelige som værende fantastisk og som noget kun ganske få personer var i stand til (dygtige nok til) at kunne. Man skal skelnede mellem idéernes verden og fænomenernes verden. Et nøgleord i universalromantikken er panteisme, dvs. at Gud optræder i alt. Dette er der ligeledes et snært i ”Selv-Citationen”. Således taler Holm om, at der er der er en trehed i alt liv, både i verden og i guddommen (l. 120-121), ligesom jeg ikke tror, det er tilfældigt, at Holm læser teologi.
Noget ad det samme behandles i Schack Staffeldts digt ”Indvielsen” fra 1804 (vi læste det på 2. år). Her har fortælleren en stor længsel efter at komme op til den åndelige verden; hans liv kan ikke blive fuldkomment før det jordiske og himmelske mødes. Han bruger således den beskrevne oplevelse i naturen til at få kontakt med sit indre jeg (Gestalt). På den måde ligner de to værker altså hinanden. Dog bruger Staffeldt en mere poetisk indgangsvinkel, medens Ingemann bruger, jf. afsnittet om sproget, en mere stemningspræget indfaldsvinkel.
Men det, at Holm fravælger den højere guddommelige natur, viser klart, at der var nogle ændringer i litteraturen, efter Danmark gik bankerot og tabte Norge i henholdsvis 1813 og 1814. Således søger han ikke det åndelige og vælger et meget virkelighedsnært liv på jorden.
Netop efter tabet af Norge og statsbankerottet udmøntede sig i nogle ændringer i litteraturen. Man begyndte at skrive om dengang, Danmark var stor (guldalderen, vikingetiden), og om den danske natur, det danske sprog etc. Et ordsprog, der meget præcist karakteriserer tankegangen, lyder sådan: ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”. Denne periode kaldtes for nationalromantikken, og man siger tidsmæssigt, at den varede fra ca. 1807 til ca. 1830. Det er inden for denne periode, at mange at Ingemanns værker er skrevet (hans historiske romaner, som han er meget kendt for). Som eksempel kan nævnes digtkredsen ”Valdemar den Store og hans Mænd” fra 1824. Heri står bl.a. ”Hvad Danmark var, kan det atter blive endnu er fædrenes ånd i live” . Han referer altså til dengang, Danmark var stort, og det er et meget tydeligt værk fra nationalromantikken. Den danner ligeledes grundlag for hans historiske romaner. Og netop disse romaner har betydet meget for den danske litteratur senere hen.
Omkring 1830 begyndte man at skildre livet inden døre i stedet for udendørs og skildrede familielivet i familierne. Dette kaldes for borgerlig romantik. Denne overgang ses umådelig tydeligt på billederne ”Vinterlandskab. Ved Vordingborg” malet af J.C. Dahl i 1829 og ”Rudolph von Arthaber med sine børn” malet af Friedrich von Amerling i 1837 (tekst 3). Det første billede forestiller et træ, som er omgivet af nogle sten og dækket af sne. På disse sten sidder nogle fugle. I baggrunden ses en mand og noget, som ligner en hund på vej hen imod en gård. Dette billede er universalromantisk. Det andet billede forestiller en mand med sine tre børn rundt om sig. De er alle klædt anstændigt på, og de sidder indendørs. Billedet er altså borgerlig romantisk (biedermeier kan det også sagtens kaldes).
Det skal nævnes, at overgangene mellem de forskellige perioder inden for romantikken var meget flydende. Således kan man ikke placere de enkelte forfattere i én periode. Det samme gælder netop for Ingemann. Selv-citationen er skrevet i 1847, men bærer præg af tendenser, der startede i begyndelsen af 1800-tallet.
Perioden fra 1830-1850 blev ligeledes betegnet poetisk realisme eller biedermeier. Der var en tendens til, at man begyndte at skildre hverdagsproblemer; dog var der stadig noget glansbilledagtigt over fortællingerne. Man blev altså mere realistisk, men huskede også det idylliserende. Dette fremgår ligeledes af novellen. Sålunde kæmper Holm med kærestesorger og har en skræmmende oplevelse på kirkegården, men historien ender stadig godt. Se også foregående afsnit om billederne for en gennemgang af borgerlig romantik. Grunden til disse ændringer må findes i, at samfundet begyndte at opleve økonomisk vækst, og det blev demokratiseret i 1848-1849 med vedtagelsen af Grundloven. Derudover havde man et ønske om mere en vedkommende litteratur for en bredere målgruppe.
Endelig skal nævnes noget, man ligeledes så i andre af Ingemanns værker. Det er nemlig mystikken. Det ses både her i form af den ukendte stemme, men det ses også i hans novelle ”Glasskabet”, som også er fra 1847 (vi læste den på 2. år). I denne novelle forsvinder Mr. Seyferts diamanter, og man finder aldrig ud af, hvem der har taget dem, ligesom man heller ikke finder ud af, hvem det er, som taler til ham på kirkegården. Temaet i Glasskabet var dog, at rigdom ikke fører til lykke eller, at man kommer i himlen, men jeg mener stadig der er nogle fortællermæssige ligheder imellem de to noveller."

Brugbart svar (0)

Svar #19
18. august 2004 af madsbs

Og den sidste:
"Billedet er et typisk maleri af Caspar David Friedrich; således er det forholdet mellem mennesket og naturen der er karakteristisk for netop ”Vandringsmanden over tågehavet”. Det samme ses på billedet ”Munken ved havet” fra 1808-1810. Som kunstner formår han at få læseren til at føle sig som en del af billedet. ”Vandringsmanden over tågehavet” er malet så man føler at man selv kigger på og oplever de ting, manden ser.
Ydermere ses det tit på hans malerier at sammensmeltningen af naturen og religionen spiller en stor rolle, hvilket ligeledes er gældende ved ” Vandringsmanden over tågehavet” (jeg har beskrevet nogle eksempler på denne sammensmeltning i selve analysen). Det samme er gældende på maleriet ”Korset og katedralen i bjergene” fra ca. 1811. Billedet kan ses i bogen ”Fra runer til graffiti”, s. 72.
Jeg tror grunden til at naturen spiller så stor en rolle i Friedrichs malerier er at naturen er udødelig og evig, hvilket er karakteristisk for ideernes verden. Temaet i hans malerier er altså forholdet mellem naturen, mennesket og/eller religionen. Samtidig udtrykkes der en længsel for at opleve det sublime, det åndelige.
Derudover hænger Friedrichs evigheds- og dødsmotiver (”Munken ved havet”) formentlig sammen med hans barndomsoplevelser . Han mistede i en tidlig alder sin mor og 4 søskende. Hans bror Johann Christoffer døde i 1787 da den 13-årige Friedrich gik gennem isen under skøjteløb. Johann Christoffer reddede ham, men omkom selv derved."

Brugbart svar (0)

Svar #20
26. august 2004 af Heidi_87

nogen der kan nævne nogle digtere der specielt skrev i nationalromantikken...??

Forrige 1 2 Næste

Der er 27 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.