Almen studieforberedelse (AT)

Er mit udkast til AT ok? (martin luther king "i have a dream"

01. marts 2008 af caro89line (Slettet)
Problemformulering

Racisme og diskrimination har præget Amerika gennem mange generationer. Mange fortalere for ligestilling blandt sorte og hvide, har kæmpet deres kamp for at komme igennem med deres budskab. Manden dette lykkedes for var Martin Luther King der fik talt sit budskab ind i historiebøgerne. Til frihedsmarchen den 28. august 1963 holdt han sin tale ”I have a dream”, som senere viste sig at være en af de helt store taler gennem tiden. Talen omhandler hans drøm om et ligestillet samfund uden racediskrimination. Jeg vil i denne synopsis undersøge, med udgangspunkt i ”I have dream”, om Martin Luther Kings vision om et samfund hvor, små sorte drenge og piger en dag ville gå hånd i hånd med små hvide drenge og piger, en drøm om, at hans børn ville vokse op, uden at blive dømt ud fra deres hudfarve, i løbet af de 45 år er blevet opfyldt.


Problemstilling

1. Hvordan kommer Martin Luther Kings vision til udtryk i talen?
2. Hvorfor fandt frihedsmarchen og talen sted lige i 60’erne?
3. Hvad gør at netop ”I have a dream” fik så stor en succes?
4. Har hans vision nogen betydning for den enkelte sorte amerikaner i dag?


Teori, metoder og begreber

Jeg har valgt at skrive i samfundsfag, samfundsvidenskab, og i engelsk, humaniora, og vil derfor benytte mig at den nomotetiske metode til at foretage nogle generaliseringer om sortes forhold i USA i dag. Dette vil jeg gøre ved hjælp af den kvantitative metode som hårddata, statistikker m.m. USA er meget optaget af enlargement, at videreføre nationens værdier, normer og ikke mindst de universelle menneskerettigheder til andre lande. For at undersøge om USA selv overholder disse rettigheder, med henblik på racediskrimination, vil jeg se om sorte, 45 år efter talen, stadig bliver ekskluderet af samfundet, eller om drømmen, om et samfund hvor sorte bliver inkluderet, er gået i opfyldelse. Endvidere vil jeg benytte den hermeneutiske metode til at opnå en forståelse af ”I have a dream”, og kigge på retorikken og analysere talen, og udlede hvorfor netop Martin Luther Kings tale blev verdenskendt. Ud fra den deduktive metode, hypotese ? empiri, vil jeg slutte af med at verificere, falsificere eller modificere, om hans vision er en realitet den dag i dag.

Brugbart svar (0)

Svar #1
01. marts 2008 af trif (Slettet)

Er der en forudsigelse?.Har hans tale og det der skete nogen betydning for racediskrimination pt.

Brugbart svar (0)

Svar #2
02. marts 2008 af PinguP (Slettet)

det er jo ikk en problemstilling.. den skal indholde:
1. vuderende
2. analyserende
3. diskuterende/vuderende

jeg skriver oz om den tale og om Malcolm X og min ser sådan ud:
1. redegør for de grundlæggende utopier Martin Luther King jr. beskriver
i talen I Have A Deam og for dem Malcolm X beskriver i sin tale The
Ballot or the Bullet.
2. Analyser hvilke politiske holdninger de 2 taler har taget udgangspunkt
i.
- Sammenlign her med Barack Obama under USA´s præsidentvalg i 2008.
3. Diskuter ud fra samtidens samfund hvilken utopi der ville have størst
chance for at blive realiseret.

Brugbart svar (0)

Svar #3
30. september 2008 af ajda (Slettet)

Hvorfor fandt frihedsmarchen og talen sted lige i 60’erne?
 

Er der nogen der kan hjælpe mig med det? :/


Brugbart svar (0)

Svar #4
12. maj 2009 af juli2816 (Slettet)

Hej :)

Jeg skriver opgave om præcis det samme, men er helt på bar bund!

Kan du evt. give mig noget inspiration til at komme i gang? :-)


Skriv et svar til: Er mit udkast til AT ok? (martin luther king "i have a dream"

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.