AT Synopsis

Lig den op her så skal jeg kigge på den.

Kampkunst

Tidsperiode
Zhou Dynastiet i Kina. Ca. 1200f.Kr-200 f.Kr. Den periode hvor kampsport først opstod.
Inddrager eksempler fra senere tidsperioder.

Kampkunst Før og Nu
Kamp og krig har altid været forbundet med hinanden. Så der er meget passende blevet udviklet faste rammer for hvordan og hvorledes man pacificerer eller dræber en fjende – kampsport.

Krig er et begreb der altid har ligget mennesket nært – det har eksisteret siden tidernes morgen og har altid været noget vi mennesker har været fascineret af – eller frygtet.

Selv i nyere tid har vi stiftet bekendtskab med det.

Problemformulering
1. Hvad var kampsportens rolle i datidens samfund?
2. Hvilke formål tjente kampsport?
a. Her inddrages analyser af Krav Maga og Kali.
3. Hvad er kampsport blevet til i dag, sammenlignet med hvad det var dengang?

Oversigt over væsentlige problemstillinger
1. Hvilken rolle havde kampsporten i gamle dage?
2. Var kampsport mere end blot at slå folk fordærvede? (Er der et filosofisk niveau?)3
3. Hvorfor blev kampsporten udviklet? Alternativer til kampsporten?
a. Samfundsvidenskabelig analyse af kampsportens rolle i samfundet.
b. Vurdering af dens betydning for forskellige samfund.
4. Hvordan har kampsport ændret sig? Er man gået væk fra de gamle idealer?
5. Hvordan har specifikke kampsports grene udviklet sig, nu da man har supercomputere til at simulere og den nødvendige viden til at optimere diverse slag og spark? (Kender fysikkens love)
6. Har kampsporten i dag stadigvæk den store spirituelle, ideologiske og filosofiske værdi som den havde engang?

De væsentligste delkonklusioner
ad 1. I gamle dage havde kampkunsten både filosofiske og spirituelle niveauer. Det var for eksempel vigtigt, i en kampsport som ”Tai Chi”, at bevare roen og fokusere sit sind. Det var noget krigerne/udøverne benyttede sig af, før de skulle kæmpe eller træne, sådan at deres stressniveau blev sænket, og de blev mere rolige. I nutiden, har man fundet frem til, at Tai Chi er et fantastisk værktøj til bekæmpelse af stress.
Her har forskere udført et forsøg der gik på at man havde 2 hold af personer, der blevet udsat for stress. Forskellen mellem dem var, at det ene hold udøvede Tai Chi, og det andet ikke gjorde det. Man konkluderede i slutningen af testen, at Tai Chi holdet havde sænket deres stressniveau med 37%.

ad 2. I det gamle Japan, var det vigtigt, ikke blot at være en dygtig kriger, men også at udvide sine grænser hvad angår det filosofisk. Der er en legende om en legendarisk samurai ved navn Miyamoto Musashi, der efter at have tævet sin værste fjende med en åre, tog til en fjernliggende hule hvor han resten af sit liv levede som en eneboer, og skrev meget filosofisk stof om kampkunsten. Desuden annoterede han også, at det ikke blot var nødvendigt bare at kunne besejre sin fjende, men også at have hjertet med. Man skulle kæmpe ædelt og besejre sin fjende alene gennem talent, selvom fjenden benyttede sig af beskidte kneb.

ad 3. Kampsport blev udviklet til angreb mod andre, det værende forsvarer såvel som angribere. Med udviklingen af kampsport blev det muligt at uden hjælp af våben og kunne nedlægge folk med våben. Da denne type af ”krigskunst” blev udviklet tilbage i Zhou dynastiet var det med henblik på at den mindre skulle have en chance mod den store, den ubevæbnede mod den bevæbnede og den ensomme mod gruppen. Under udviklingen af kampsport blev man klar over at man skulle bruge en indre ro, med denne ro kunne man fokusere bedre, og derved opnå bedre resultater når man kæmpede. I stedet for kampsport kunne man lære at begå sig med våben, men dette blev også meget snart en del af kampsporten. Kampsporten var ikke meget udbredt under Zhou dynastiet. Dette betød at når man mødte nogen der kunne kampsport blev man forbløffet og bange. Hvad nu hvis han gik til angreb på mig? Derfor ville man gerne være venner med folk der kunne kampsport, det gjorde at de ”kæmpende” blev respekteret. I Kina har kampsport betydet meget for folket og samfundet. De var nogen af de første til at indføre det som træning til deres hær. Da Japan fandt ud af det gjorde de det samme.

ad 4. I Zhou dynastiet var ”sporten” ikke en sport, det var en måde at nedlægge en fjende på, værende som angreb eller forsvar. Kampkunst var ikke så udbredt og avanceret dengang som det er i dag. Dengang fokuserede man meget på en indre ro og balance, hvorimod man i dag er meget mere fokuseret på det fysiske aspekt ved brugen af kampsport. I dag er kampsport derimod en sport. Man bruger ikke kampsport som sit hovedvåben i krig, man har i dag gevær og kanoner til den slags. Vi bruger det som selvforsvar mod røvere, vi opviser hvad vi kan, og vi deltager i store konkurrencer for a vinde præmier og ikke for at holde naboen væk.

ad 5. Kampsporten har udviklet sig meget siden den blev opfundet. Man er gået fra simpel brydning til højt avancerede slag mod fysiks svage punkter på kroppen. Efter at have grundlagt den menneskelige anatomi sort på hvidt og med super computere der kan simulere den korteste vej fra A. til B. er det blevet en smal sag at slå folk ihjel med de bare næver. Computere der kan udregne den egentlige skade på kroppen, kraften af et slag/spark, hastigheden af bevægelsen og hvor man præcist skal ramme for at gøre størst mulig skade på en modstander. Vi er i dag ved at presse kampsporten til det yderste for vi kan ikke bryde fysikkens love, men vi kan udnytte dem. Judo er et godt eksempel. Med et Uchi Mata , som er et kropskast, kan man uden videre brug af energi overføre et slag mod jorden på mere end 5000 pund.

ad 6. Kampsporten har mistet meget af sin åndelighed. Man tilbeder ikke rigtig længere den spirituelle del som tilhører kampsporten, man er mere fokuseret på den fysiske. Det at man er gået væk fra den indre ro har også fjernet det filosofiske bag kampsporten.

Oversigt over, hvilke metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne i samfundsvidenskab
I oldtidens samfund var der ingen advokater eller politi der kunne rede trådene ud blandt to modparter. Var der et problem, løste man det som regel med sine hænder. Der har naturligvis været samfund, hvor det her ikke gik, men som regel gik det ud på at man følte sig fornærmet, eller at man havde mistet en slægtning til en fjende og så gjaldt det bare om at hævne sig. I oldtidens Grækenland, havde man et avanceret retssystem, så den her hypotese holder ikke tæt ved alle civilisationer i verden.
Man så også i Japan, at hvis en af deres nu mest berømte krigere, en samurai havde mistet sin herre. Var han blevet til en ronin. Dvs. herreløs, ikke meget bedre end en vagabond der flakkede rundt fra sted til sted. Man havde også et ritual for samuraier i Japan, der gik på at hvis man havde mistet sin ære på en eller anden måde, kunne man begå selvmord ved brug af en wakizashi.

I humaniora vil jeg undersøge hvor folkeslagene befinder sig rent mentalt, i forhold til kampsport.
Grundet at historierne bag den meste kampsport i verden ikke er blevet nedskrevet, men rettere overleveret mundtligt fra generation til generation, gør det utroligt svært at finde frem til hvordan de egentlig er opståede.

Det er måske også meget vigtigt at pointere i denne sammenhæng, at hele den Japanske kampkunst lærte krigerne både at være ærefulde, og disciplinerede. Kigger man på Japanerne, som et folkefærd eller som et samfund, ser man også at kampkunstens idealer afspejlet i dem. De er ofte blevet omtalt som Jordens mest disciplinerede og flittige mennesker. Eller også ligger landet sådan, at et kampsport vil være påvirket af udøvernes mentalitet, og i dette tilfælde, selve samfundet der opfandt det.

Hvad angår en anden kampsport ”Krav-maga”, er den præget af aggressive kampteknikker, der igen afspejler det udøvende lands mentalitet ”Selvom vi er omringet af fjender, bider vi altså igen hvis I chikanerer os”. Dvs. at israelernes mentalitet også er afspejlet i deres specielle kampsport. De er jo omringet af palæstinensere der gerne vil have deres land tilbage.

Til slut har vi Kinesernes kung fu, her ser man atter et folkefærds mentalitet . Kineserne er som et folkefærd kendt for at være høflige og beskedne. Her er der naturligvis tale om den gennemsnitlige kineser.

Samlet konklusion
Fra Zhou dynastiet til i dag må vi konkludere at der ikke har været den store udvikling inden for kampsporten generelt. Der er kommet nye kampsports grene til siden den første blev grundlagt, men de har alle en ting til fælles. Mangel på udvikling. Man har arbejdet intenst og voldsomt med de enkelte teknikker og principper da man udviklede de enkelte kamp grene, og det har gjort at det ikke har været muligt at udvikle teknikkerne mere end de allerede er. Selv med hjælp fra super computere der kan simulere alle bevægelserne opnår man kun en lille smule øget præcision, men teknikkerne forbliver de samme.

Spørgsmål til videre arbejde

• I samfundsvidenskab
1. Hvordan kan kampkunsten udvikle sig fra nu af?
2. Hvor meget kan kampsport ændre sig, nu når et samfund har behov for endnu stærkere og mere effektive tæt kamps teknikker?

• I humaniora
1. Er det etisk korrekt at udvikle så effektive kampsport? Hvis de misbruges imod folk der eksempelvis ikke har nogen formel træning?
2. Hvordan kunne det her emne belyses med eksempler fra hverdagen på kampsports udøvere der er gået for vidt?

Litteraturliste
1. Peter Føge og Bonnie Heger: Primus 2. Almen studieforberedelse på studieretningen. Systime 2006.
AT- fagets bibel.
2. www.youtube.com/results?search_query=fight+quest&search_type=
Stort set alle Fight Quest videoer, er blevet brugt, for at vi kunne danne os et indblik i de forskellige kulturer.

Perspektivering
Kampsport er i dag, i forhold til Zhou dynastiet, har ikke rigtig udviklet sig og er derfor gået lidt i stå. I dag bruger man den til opvisninger, selvforsvar og til konkurrence, hvor man under Zhou dynastiet kæmpede for livet. Det skyldes selvfølgelig den udvikling vi har haft i teknologien og vores skærpede sikkerhed. Man kan jo ikke bruge et næveslag mod en tank, F16 eller geværer på lang afstand. I dag bruger man det som en ”backup” når det kommer til krig o. lign. Sikkerhedsfolk har også en uddannelse inden for kampsport til afvæbning.
Nogle aspekter af kampsport ville ikke være mulig uden viden om tyngdepunkt og inertimoment. I gamle dage har man fundet ud af det ved at prøve sig frem, i dag kan man beregne det ved hjælp af formler og ligninger. I mange låse teknikker bruger man vægtstangs princippet til at tvinge fjenden til at overgive sig eller få brækket en arm. I kaste teknikker skal man også kende tyngdepunktet for at kunne udnytte modstanderens egen masse til at få ham længere væk.

Hej,
Det eneste jeg vil sige er, at du under punktet "De væsentligste delkonklusioner" måske skulle kotte noget af det ned? Da jeg i min tidligere synopsis skrev 5-8 linjer synes min lærer det var for mange linjer til, at man kunne kalde det "væsentligst". Derfor vil jeg mene, at du skulle skære det til 2-4 linjer - så har du også mere at snakke om til en mundtlig eksamen.

Det var det jeg lige udmiddelbart kunne komme på - jeg ser på den igen, engang i aften.

Tusind tak for indlægget.