Nyplatonisme og universalromantik

Du kan vel søge på nettet eller på et leksikon, som jeg har gjort:
Nyplatonisme: http://www.aschehougsleksikon.dk/ns/default.htm

Universalromantikken 1800-1807 - http://www.da-net.dk/romantiknoter.html#Universalromantikken
Staffeldt er nok den eneste repræsentant for en rendyrket universalromantik i Danmark. Hans bånd til Tyskland og manglende perfekte mundtlige beherskelse af det danske sprog kom imidlertid på tværs af tidens begyndende nationale orientering. Oehlenschläger løb med laurbærrene og Staffeldt fik aldrig den anerkendelse han længtes efter. Ikke desto mindre var Staffeldt en fremragende digter.
Det der gør Staffeldts digtning interessant er at hans filosofiske forståelse mødes og smelter sammen med hans egne oplevelser og erfaringer.
I digtet Indvielsen fortæller han om sin egen oplevelse af en solnedgang ved havet. Staffeldt får pludselig og uventet en mystikerpræget oplevelse af enhed med alt(et). Denne for ham voldsomme og spontane oplevelse sættets i digtet ind i en platonistisk begrebsramme.

Kunstnerens digteriske udtryk er "universelt" : en universel - ofte mystikerpræget- religiøsitet i parløb med den græske platonisme har erstattet kristendommen. Jvf. Staffeldts Indvielsen - hvor den unge digter taler med "Ånder" í modsætning til Oehlenschlägers mere kristeligt orienterede Simon Peder
Der er heller ikke elementer af vor nationale fortid i lyrikken.

HISTORISK
OVERSIGT
GENERELT OM
ROMANTIKKEN
ROMANTIKKENS
PERIODER
OM DEN ROMANTISKE KUNSTNERROLLE
FILOSOFI &
RELIGION

Slutningen af
1700-tallet
Den
dynamiske romantik
Højromantik
Universal National

Poetisk realisme

Romantisme

Kritisk idealisme

Epigondigtning

Platonismen


Mystik

Moderne teknik
og ny industri
ROMANTIK &
FOLKEOPLYSNING

Schelling & Rumi

Demokrati &
nationalfølelse
Grundtvig,
statskirken &
selvejerbønderne
STIKORDSLISTE






Slutningen af 1700-tallet - Den florissante periode & nedturen


Det rige Danmark
I slutningen af 1700-tallet var det krigsneutrale Danmark i besiddelse af en af verdens største handelsflåder. I denne blomstrende (florissante) periode nåede hidtil usete velstandsbølger fra nær og fjern de danske kyster.

& Danmarks nedtur - 1801 til 1820
Slaget på Reden i 1801 hvor englænderne angreb København, indledte imidlertid en byge af ulykker der i løbet af få år fratog Danmark dets økonomiske velstand og samtidig sendte os på en arealmæssig slankekur:
I 1807 tabte vi vores stolte verdensflåde til Englænderne, i 1813 gik staten bankerot og i 1814 tabte vi Norge til Sverige. Opløsningen af tvillingeriget Danmark-Norge medførte at Danmark nu heller ikke længere havde let adgang til råstoffer fra Norge.

Hvorledes reagerede nu det lille Danmark der var tilbage på denne "udfordring"?

Problemet blev tacklet på to tilsyneladende uforenelige måder:

1) Udvikling af moderne teknik og nye industrielle produktionsformer

2) Opkomsten af en romantisk "nyreligiøs" kultur med rødder i græsk filosofi og middelaldermystik


Moderne teknik og nye industrielle produktionsformer


DAMP PÅ DANMARK
Danmark fik sin første dampmaskine allerede i 1795. Den gik imidlertid i stå efter syv år på grund af manglende vedligeholdelse. Imens kørte dampkedlerne på fuldt tryk ude i det store Europa.
Men i begyndelsen af 1800-tallet lærte "nød nøgen kvinde at spinde". Katastroferne tvang Danskerne til nytænkning og anvendelse af ny teknik.
Fra 1820´erne begyndte flere danske fabrikanter at anvende dampkraft i deres produktion.

Danmark var hastigt på vej ind i en tid med gennemgribende samfundsmæssige forandringer i et hidtil uset tempo.

Transportnettet udvikles med stormskridt
Dampkraften kom også til at spille en rolle i den gennemgribende udvikling af transportnettet som fandt sted i samme periode. Dampskibe krydsede for første gang Storebælt i 1828 og der blev oprettet en damprute mellem København og Holsten. Den efter vore dages målestok klodsede og uproduktive dampmaskine var også forudsætningen for det jernbanenet der afløste hestevognen som den tids hovedtransportmiddel.

Landboreformer og opkomsten af den velhavende danske gårdmandsstand
Danmark skulle dog i mange år fremover stadig være et landbrugsland. Den nye teknik og de nye produktionsformer blev kreativt taget i anvendelse af bønderne. De gamle landbrugsredskaber og forældede produktionsmåder blev udskiftede.

Først og fremmest N. F. S Grundtvig "opdagede" denne nye gårdmandsstand. Han blev en totemfigur i udformningen af selvejerbondens nye kultur. Højskolebevægelsen og det tilhørende begreb "folkeoplysning" har sine historiske rødder her.

Den dynamiske romantik - en generel beskrivelse


FØLELSE OG INTUITION mod 1700-tallets fornuftsideal
Romantikken var en kunstnerisk bevægelse i Europa med udgangspunkt i Tyskland i første halvdel af 1800- tallet. Den understregede fantasiens - intuitionens - anelsens og følelsernes forret i reaktion mod 1700-tallets fornuftsdyrkelse.

UNG TYSK UNIVERSALFILOSOFI bliver til danske guldhorn
En enkelt ekstatisk samtale i 1802 (på 16 timer!) mellem den filosofistuderende Heinrich Steffens og den unge digter, Adam Oehlenschläger, førte gnisten der skulle tænde et bål i Danmark. Steffens var lige kommet hjem fra en dannelsesrejse i Tyskland hvor han var blevet optændt af samtaler med de førende tyske romantikere, herunder især Schelling.
Efter samtalen med fætteren Steffens gik Oehlenschläger hjem og skrev på ganske kort tid Danmarks mest berømte romantiske digt Guldhornene.

I mange litteraturhistorier reduceres den danske romantik til en reaktionær virkelighedsflugt:

Oplevelsen af økonomisk og moralsk opløsning er altså den konkrete baggrund for den
nationalromantiske digtning. Angsten for nutidens uoverskuelighed resulterede i en flugt til en
storslået fortid eller til en drøm om et fremtidigt tusindsårsrige. (s.78 Fra Runer til graffiti)

Men den romantiske kultur, især i 1800-tallets begyndelse, demonstrerede også en bemærkelsesværdig og i vidt omfang undervurderet evne til kreativ nytænkning!

DEN GENIALE ENER - en forløber for vore dages individualisme
I romantikken blev det muligt, uanset om man havde adeligt blåt blod i årerne eller ej, gennem kunsten i et nu at hæve sig over mængden og den sociale arv. Arketypen den guddommelige ener blev født i den romantiske periode. Den geniale ener kunne fortage klassespringet fra fattigdom til rigdom og laurbær.
H. C. Andersen er nok det mest kendte eksempel på dette fænomen, men også bl.a. Louise Heiberg kom fra lave sociale kår.

Den romantiske kunstner tiltog sig en "guddommelig" ret til at skabe nye kunstværker og kunstformer på tværs af normer og gamle traditionelle mønstre.

Dynamisk kreativitet
Derigennem blev den romantiske kunstner også en aktiv fødselshjælper for periodens gennemgribende teknologiske og produktionsmæssige omstillinger.
Digterne, malerne, komponisterne og billedhuggerne blev periodens fakkelbærere og fællessymboler for alle de der turde nytænke og realisere et mere moderne Danmark. Se også Form under Højromantikken.

Kunsten som skjult bærer af dristige politiske holdninger - poesi som politisk stedfortræder
Frem for alt var det højromantikkens kunstnerne der havde det profetiske mod til at gøre op med de statisk antikverede og enevældige tankesystemer.
Fra 1770 1799 havde Danmark under den liberalt sindede kongelige stedfortræder, Struense, haft en meget fri presselov.
Men i 1799, under indtryk af de truende borgerlige revolutioner ude i Europa, skærpedes censurbestemmelserne i den danske presselov.
Eftersom direkte politiske ytringer nu var forbudte, måtte de nye politiske tanker finde andre
måder at udtrykke sig på.
Kunsten blev dette indirekte politiske talerør.
Kunsten blev en lille, men vigtig murbrækker der aktivt kunne bidrage til at bane vejen for nødvendige forandringer i samfundet.

Rebelsk "nyreligiøsitet" & begejstring for videnskabens landvindinger
De romantiske kunstnere indeholdt også en dynamisk cocktail blandet af lige dele rebelsk universalreligiøsitet og interesse for de naturvidenskabelige landvindinger og teknologiske fremskidt.

Især H.C. Andersen var en begejstret tilhænger af moderne teknologi. Her er et citat fra en beskrivelse af en togrejse i Tyskland:

Vor magiske hest spænder vi for vognen, og rummet forsvinder;
vi flyver som skyerne i storm, som trækfuglene flyver.

Denne eventyrlige beskrivelse leder tankerne hen på en flyrejse. Selv det at det skulle blive muligt for mennesket at flyve har H.C. Andersen forudset i sit visionære eventyr: Om Årtusinder.
Men at der kun ville gå mindre end 100 år før det første menneske lettede fra jorden i et fly havde selv ikke H.C.A. evnet at forestille sig! Virkeligheden overhalede selv den romantiske fantasi.

ÅNDEN I NATUREN - digterens og videnskabsmandens fælles projekt
Hvordan kunne det nu lade sig gøre både at være skeptisk over for fornuften og samtidig være tilhænger af videnskaben?
Selvom denne kabale vistnok aldrig går helt op, vil et svar være at både 1800-tallets kunstner og forsker i videnskabens stræben så et guddommeligt projekt.
De kræfter som videnskaben søgte at kortlægge var grundliggende åndelige fænomener.

Heroverfor havde de fornuftsdyrkende oplysningsfilosoffer i 1700-tallet søgt at adskille fornuft og følelse - videnskab og Gud.

Ånden i naturen var den "Hellige Gral" for både kunstneren og videnskabsmanden i den romantiske periode.

Intetsteds kommer denne vistnok særligt danske romantik tydeligere til udtryk end i H. C. Andersens eventyr, Klokken. Det er de to H.C.´er der i skøn forening finder eventyrets guddommelige klokke - nemlig fysikeren H.C. Ørsted og digteren H.C. Andersen. De beundrede hinanden og udforskede hver på sin måde det dynamisk nye og ukendte: en tilsyneladende universel kraft som bandt alle fænomener sammen.

RELIGIØSE FORESTILLINGER
Højromantikken blev i begyndelsen via den tyske inspireret af den græske mytologi og middelalderens mystik.

Organismetanken
Med inspiration fra den tyske naturfilosof Schelling ses alle fænomener som udsprunget af Den Universelle Ånd. Derfor forsøger de samme kræfter gennem en form for åndelig evolution at hæve sig tilbage mod deres guddommelige ophav:

Den universelle ånd, der slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret,
bliver sig bevidst i mennesket og når sin højeste udfoldelse i kunstneren.
(F. Schelling)

Den tankegang at den guddommelige universelle bevidsthed styrer udviklingen fra sten til engel/kunstner/visionær, er en grundsten i Organismetanken. Ofte finder vi i de romantiske digte hentydninger til at alt hænger sammen i en bagvedliggende enhed, en organisme. Den religiøsitet vi finder i organismetanken er endvidere dynamisk i modsætning til den officielle statskirkes statiske syn.

Jvf. Guldhornene, hvor en sagte torden dundrer i samme øjeblik guldhornene opdages.

Jvf. digtet Simon Peder : Alt eet Sprog kun maler, taler (str. 7)

Organismetankegangen har i vore dage en interessant parallel i forskningsarbejdet i CERN, hvor videnskabsmænd fra hele verden netop i disse dage arbejder på at finde en "simpel" enhedsteori for alle kvantepartikler.
Forskerne på CERN opfandt i øvrigt WWW - world wide web - den digitale organisme der i dag forbinder hele verden.

NYPLATONISME & PLATONISME - http://www.da-net.dk/romantiknoter.html#Universalromantikken
Via den tyske romantiks digtere og filosoffer fik Platons lære en renæssance omkring 1800.
Især den universalromantiske digter Schack Staffeldt var påvirket af tyske nyplatonisme. Men også hos Oehlenschläger finder vi platonistisk tankegods.

Dualisme
Den græske filosof og elev af Sokrates, Platon, forstiller sig en dualistisk opdeling af tilværelsen i to poler.
Der er i virkeligheden to verdener:

ideernes verden - den højere åndelige verden
og
fænomenernes verden - den materielle verden

Alt eksisterer på forhånd i ideernes verden, men den er skjult for det blotte øjes erkendelse i den uperfekte materielle verden. Men mennesket - i nyplatonismens forståelsesramme især kunstneren - kan med sin sjæl kommunikere med ideernes verden. Kunst, men for den sags skyld også matematik, skabes ikke - den opdages af den beåndede person der kan indstille sin "radiomodtager" til at op-fange det i ideernes verden allerede eksisterende kunstværk eller den allerede eksisterende matematiske ligning.

Den materielle verden - fænomenernes verden - er en uperfekt afglans af ideernes verden.
Kun kunstneren kan i nyplatonismens regi overskride barrieren mellem de to verdener.

Du kan vel søge på nettet eller på et leksikon, som jeg har gjort:
Nyplatonisme: [Link]

Universalromantikken 1800-1807 - [Link]
Staffeldt er nok den eneste repræsentant for en rendyrket universalromantik i Danmark. Hans bånd til Tyskland og manglende perfekte mundtlige beherskelse af det danske sprog kom imidlertid på tværs af tidens begyndende nationale orientering. Oehlenschläger løb med laurbærrene og Staffeldt fik aldrig den anerkendelse han længtes efter. Ikke desto mindre var Staffeldt en fremragende digter.
Det der gør Staffeldts digtning interessant er at hans filosofiske forståelse mødes og smelter sammen med hans egne oplevelser og erfaringer.
I digtet Indvielsen fortæller han om sin egen oplevelse af en solnedgang ved havet. Staffeldt får pludselig og uventet en mystikerpræget oplevelse af enhed med alt(et). Denne for ham voldsomme og spontane oplevelse sættets i digtet ind i en platonistisk begrebsramme.

Kunstnerens digteriske udtryk er "universelt" : en universel - ofte mystikerpræget- religiøsitet i parløb med den græske platonisme har erstattet kristendommen. Jvf. Staffeldts Indvielsen - hvor den unge digter taler med "Ånder" í modsætning til Oehlenschlägers mere kristeligt orienterede Simon Peder
Der er heller ikke elementer af vor nationale fortid i lyrikken.

NYPLATONISME & PLATONISME - [Link]
Via den tyske romantiks digtere og filosoffer fik Platons lære en renæssance omkring 1800.
Især den universalromantiske digter Schack Staffeldt var påvirket af tyske nyplatonisme. Men også hos Oehlenschläger finder vi platonistisk tankegods.

Dualisme
Den græske filosof og elev af Sokrates, Platon, forstiller sig en dualistisk opdeling af tilværelsen i to poler.
Der er i virkeligheden to verdener:

ideernes verden - den højere åndelige verden
og
fænomenernes verden - den materielle verden

Alt eksisterer på forhånd i ideernes verden, men den er skjult for det blotte øjes erkendelse i den uperfekte materielle verden. Men mennesket - i nyplatonismens forståelsesramme især kunstneren - kan med sin sjæl kommunikere med ideernes verden. Kunst, men for den sags skyld også matematik, skabes ikke - den opdages af den beåndede person der kan indstille sin "radiomodtager" til at op-fange det i ideernes verden allerede eksisterende kunstværk eller den allerede eksisterende matematiske ligning.

Den materielle verden - fænomenernes verden - er en uperfekt afglans af ideernes verden.
Kun kunstneren kan i nyplatonismens regi overskride barrieren mellem de to verdener.

Tja.. det kunne jeg jo..
Jeg tænkte bare der var én der kort kunne ridse forskellene op.. men jeg går i gang med læsningen så.. tak..

#1 skal du ikke tænke på ...
#2 er bedre.
Desuden er der en oversigt over alle de der årstal i dansk mht. litteratur herinde:
http://www.da-net.dk/index.html

Ja okay.. det der har jeg også læst.. Men jeg syns godt nok ikke det er ret konkret. Derudover siger det lidt at det er det samme syns jeg.. Er det det?
Er der ikke én der sårn rigtig ved noget om det her, som vil forklare mig det?

 der står alt hvad du bør vide. dovenskab er en ond ond ting.