Venstre og Liberalismen

 F.eks. at de går ind for velfærdsstaten, det stemmer ikke overens med liberalismen "motto" om at man er sin egen lykkesmed

Generelt kan man jo sige, at Venstre fører socialdemokratisk politik. Derfor har man flyttet sig markant fra udgangspunktet.

# 1 vrøvl - alle går ind for velfærdssamfundet

# 2 nemlig !

#2

Det er jeg meget uenig i.

Venstre indfører forsøger at ændre velfærdsstaten. Privatiseringer ad bagvejen, ved hjælp af skattelettelser,  gør at vi må spare på de offentlige institutioner, som hospitaler og skoler, mens der oprettes flere private, således at de rigeste i samfundet ved hjælp af deres nyligt indførte private syge og arnejdsløshedsforsikringer, kan betale sig til hurtig behandling.

Dette siges sjældent højt, fordi Venstre og de andre borgerlige partier er afhængige af arbejdernes og de på overførselsindkomsters stemmer, men i praksis er det det der sker.

Er delvis enig i Eksamenshajens betragtninger. Men vi kommer ikke uden om, at Danmark har den dyreste offentlige sektor. Og at danskernes liv dermed, er blevet statsligjort. Anders Fogh lavede netop skattestoppet i den anledning, at skattelettelser ikke ville skaffe nok vælgere.

Endvidere kan det siges, at der i dansk politik hersker en centralisering, hvor partierne rykker imod midtem - det nemlig disse vælgere, der bestemmer konsensus i dansk politik. Vil anbefale, at du får læst Foghs bog "fra socialstat til minimalstat" Den giver prøver på, hvor liberal Anders Fogh var engang. Selvom han ganske givet stadig, er liberal i hjertet. Men han bevæger sig efter vælgerne, og med tanke på at hans vælgere ikke har andet alternativ. Altså at en liberal vælgerr alligvel ofte vil stemme Venstre, da man aldrig kunne finde på, at stemme på oppositionen. I det mindste bliver stemme hos VK-grupperingen.

Håber du kan bruge mine tanker til noget.

Som #2 Er inde op så handler det om at Venstre har placeret i midten på den fordelingspolitiske akse.

#4 Hvordan gør de det i praksis - ville venstrelfløjen ikke have råbt op hvis det var sandt?

#6

Problemet er, at de store partier fra venstrefløjen er nervøse over at gå imod vægerstrømmen, og derfor værgrer sig ved at komme med alt for skarpe holdninger, med mindre de virkelig kan profilere sig på dem. Men der høres pip hist og her, da det er noget de fleste er klar over. Skattelettelser indfører ad bagvejen skjulte brugebetalinger, så i sidste ende er det folk med lave indkomster, der betaler for de velbjergedes gilde.

Jeg vil med glæde betale topskat, hvis det kan give en udslidt pensionist ordentlig mad på bordet, eller give bedre skoler og hospitaler. Mens de brogerlige har haft regeringsmagten i Danmark, er skellet mellem rig og fattig vokset enormt i landet, og kriminaliteten er selvfølgelig vokset tilsvarende. Både fordi folk skal have mad på bordet, men også fordi psykiatrien er nedskåret så kraftigt, at vi har galninge rendende rundt i gaderne.

Så jeg kan slet ikke forstå, at venstrefløjen ikke tør udfordre de borgerlige mere end de gør.

#7 Der er da mange partier på højrefløjen som profilerer sig med skattelettelser, så det er jo ikke ligefrem noget som der er nogen der forsøger at skjule - snarere tværtimod. Og det med at det er den laveste indkomst gruppe der betaler gildet - det er altså godt nok ude af proportioner. Den laveste indkomst gruppe får altså største delen af den økonomiske omfordeling. Faktisk har den laveste indkomst gruppe over 200% af deres indkomst til forbrug, mens den midterste gruppe (den som der flest vælgere i) får ca. 66% alle andre grupper, dvs. også dem mellem den laveste og den midterste samt de højeste indkomst grupper har 58% af deres indkomst til rådighed til forbrug. Kan du se pointen, når man er i den laveste indkomst gruppe får man faktisk en hel del fra det offentlige - f.eks. så betaler man mindre for institutionspladser. Der er rigtig rigtig mange ordninger der indkomstreguleret, så den historie må du altså længere ud på landet med.

Det med at venstrefløjen ikke tør udfordre højrefløjen hænger måske sammen med at inde på christiansborg er de enige om det meste. Fx ift. finanslovsforhandlingerne der handler diskussionen jo altid om 5 eller 10 millionerne til det ene eller andet formål. I virkeligheden så er det jo peanuts i det offentlige budget. Desuden så er det f.eks. en Nyrup regering der gjorde det sværere at få førtidspension - det skjulte man ved at ligge betalingen hos kommunen. Efterlønnen er et andet eksempel. Du finder ikke et parti som mener at ordningen er samfundsøkonomisk ansvarlig. Ideen med efterlønnen var at reducere ungdoms arbejdsløshed - det gjorde efterlønnen ikke - tværtimod gør ordningen at mange folk der kunne arbejde længere tid trækker sig tilbage. Men der er ingen som tør at fjerne den - fordi man netop frygter væglernes reaktion - du kan jo bare se hvordan det gik Nyrup - hvor Fogh framede efterlønsreformen således at det var Nyrup og Lykketofts "skyld" på trods af at Fogh faktisk selv havde deltaget i at lave reformen.

Og uanset hvilken regering der sidder på magten, så har den siddende regering altid ført ekspansiv finanslovspolitik uanset om det e samfundsmæssigt ansvarligt eller ej. Dog er der enkel undtagelse ved atomvalget, men ellers har alle regeringer gjort det.

#8

Jeg skrev, at de borgerlige partier ved hjælp af skattelettelser indfører brugerbetaling.

Hvor mener  du, at jeg skriver, at de forsøger at holde skattelettelserne hemmelige? Det gør de ikke, men de siger intet om konsekvensen! Det er nemlig kun de der har penge, der får skattelettelser, så alting bliver blot mere dyrt, for de fattige.

Dine tal er helt hen i vejret. At de fattigste indkomstgrupper har 200% af indkomsten til forbrug er jo idioti at tro, når de knap har råd til mad, selv efter regulering, som der i øvrigt findes få steder. Jeg vil gerne se nogle seriøse kilder på dine procenter. Det virker mest, som om de tal er nogle du selv har fundet på.

Forestil dig, at du skulle forsørge en familie udelukkende på din SU samt studielån.

At betale husleje, betale børnehaver (ja det koster knaster, selv efter en mindre indkomstregulering), at betale mad og transport, varme og internetforbindelse, el og telefonregning osv osv. Hvor ser du et forbrug hvormed du som fattig forsørger kan skaffe dine unger et ordentligt liv på SU? For man får ikke meget mere i førtidspension efter skat. Det er sjovt nok ikke de laveste indkomstgrupper, der opnår skattelettelser.

Et flertal af danskerne mener, at kontant- og starthjælpen er for lav, viser en ny undersøgelse. Det samme billede tegnes af flere eksperter, der beskriver, hvordan modtagere af kontant- og starthjælp har mere end almindeligt svært ved at få råd til ordentlig mad og de mest basale fornødenheder. Men regeringen afviser at hæve ydelserne af frygt for, at folk hellere vil have ­offentlig støtte end tage et job.

http://www.ugebreveta4.dk/2008/200824/Baggrundoganalyse/FattigeDanskereSkalHaveDelIVelstanden.aspx

Du nævner efterlønnen.

Ideen var ikke udelukkende, som du skriver, at undgå ungdomsarbejdsløshed, men at give nedslidte arbejdere en mulighed for at trække sig tilbage, efter et langt arbejdsliv der havde slidt dem op. Andre kunne bruge efterlønnen som en mulighed for at gå på nedsat tid, hvis de ikke kunne klare det andet. Desuden har folk selv betalt til ordningen med efterløn, ellers kan de ikke modtage den.

Der burde føres en stram finanspolitik af vores nuværende regering under de fede år, så vi ikke stod med et problem ved de magre år. Så simpelt er det. Vores regering har fejlet.

Du kan ikke påstå, at sådan har det altid været, fordi vi har haft ekspansive finanspolitikker i de seneste to regeringer, som du tilfældigvis husker.

Der burde føres en stram finanspolitik af vores nuværende regering under de fede år, så vi ikke stod med et problem ved de magre år. Så simpelt er det. Vores regering har fejlet. Schlüter var statsminister i 11 år, og han førte landet med en stram finanspolitik, da det var helt nødvendigt. 

Forestil dig, at Anders Fogh med sine lempelser havde siddet ved magten dengang.. Så havde vi nok fået en slem krise.. som nu.                                                                                                                                    Nåh nej, det var dengang i 1992 Anders Fogh fik en næse for kreativ bogføring, hvorpå han måtte trække sig ,for at undgå fyring som økonomi og skatteminister.

http://forbryderalbum.dk/mat.php?n=2 

Ekspansiv politik ifølge Keynes: At udvide de samlede offentlige kasser i forhold til status quo ved at sætte udgifterne i vejret og/eller spare på skatter og afgifter.
Bruges især ved lavkonjunktur og stor ledighed, sidst med held ved Lykketoft & Nyrop
1993 og af Fogh Rasmussen med skattelettelser for få år siden.

Kontraktiv politik: "At opsuge købekraft ved gennem skatter og afgifter at mindske de offentlige kasser i forhold til status quo. Brugt bl.a. af regeringen Schlüter i forbindelse med kartoffelkuren. Den kom lovlig sent, så derfor blev resultaterne så dramatiske.
 

http://www.senyt.dk/default.asp?Dok=588

@ Eksamenshaj - de tal jeg nævner er rent faktisk reelle nok, de stammer fra en forelæsning i makroøkonomi, men du misforstår tallene. For jeg taler om hvad man har til rådighed procentvis - ikke i kroner og øre. For der jo immervæk forskel på en års indkomst på under 150.000 og så en års indkomst på 600.000 fx.  Pointen var bare at illustrere at du tog fejl med din argument omkring - hvem "der betaler gildet" og at den laveste indkomstgruppe ikke bliver tilgodeset - for det passer ikke. Om de bliver tilgodeset nok er jo en anden sag.

Prøv at forestil dig to studerende forældre med småbørns tvillinger (lige her, jeg ved godt hvad det vil sige at skulle betale for 2 unger i daginstitutionerne + tøj + bleer + mad + legetøj etc.)

Ang. de skjulte skatter fejllæste jeg dit indlæg. Du mener at man indfører bruger betalingerne af bagvejen. Det behøver man faktisk ikke nødvendigvis fordi man indfører skattelettelser. Det kommer an på flere faktorer, fx hvor meget skattelettelser der er snak om. Men du har ret i at der er flere partier der ønsker mere bruger betaling. Det gør de radikale fx på læge besøg, fordi det mener at det skaber et incitament til at tænke sig om når man skal ned og bruge lægen. Andre vil jo mene at det rammer dem der den laveste indkomst, og det kan de godt have ret i.

Ang. efterlønnen så er argumentet om de nedslidtearbejder noget som stammer fra fagbevægelserne, på Christiansborg var efterlønnen et ønske om at få de unge ud på arbejdsmarkedet fordi der var en meget høj ungdomsarbejdsløshed.

Ang. finanspolitikken, så skulle der have stået at alle sidende regeringer i VALGÅR (min fejl) fører ekspansiv finanspolitik, alle valg pånær atomvalget.

Og ja regeringen har ført en mere lempelig finanspolitik, som givetvis har medført at bolig boblen voksede sig så stor som den gjorde.

Men det er nu altså svært at time finanspolitik generelt -  uanset om det er en højrefløjs, eller venstrefløjs regering, fordi finanspolitikken bliver jo fastsat i finansloven, så den skal ligesom se et år frem i tiden.

#10

Så, nu er vi meget mere enige, bortset lige fra følgende: Jeg mener ikke, at man kan tillade sig at tale om rådighedsprocenter som du gør, når vi alle ved, at der intet er til rådighed, efter faste udgifter er betalt. Jeg har selv børn, og taler af erfaring.

Det er misvisende måde at stille tingene op på, når man sammenligner sådan. Det ville svare til at sammenligne danmark og kinas,  uden først at oversætte tallene til procenter.  

Godt vi har begge to børn - men uanset hvad, så viser de tal netop hvordan indkomst udligningen i DK foregår - det er det de tal viser.