Fysik dispositioner?

hej xblondine:)

jeg har stillet det op på denne måde, var selv oppe i dag :)
 

hej xblondine:)

jeg har stillet det op på denne måde, var selv oppe i dag :) 
også gøre fortsæt sådan med de forskellige emner du kan trække
 

Det sure, det salte, det basiske

Syre:
- Et stof der kan afgive en H+- ion.
- H+- ionet kaldes en syrebrint.
- Består af en H+- ion og en syrerestion.
- Stærke syre afgiver let en H+- ion, hvor svage syre holder bedre på H+- ionerne.
- Jo flere mol, jo stærkere er en syre (1m saltsyre er 1 gram brint + 34 gram chlor. 1 mol = 6.023 • 10²³. Står der 1 mol på en saltsyre flaske er 1 liter af saltsyren opløst i mol HCl- molekyler).
- Syren er stærk hvis reaktionslinjen kører den ene vej. →
- Syren en svag hvis reaktionslinjen kører begge veje. ↔
- Syre kan lede strøm.
- Syre kan opløse metaller.
- Syre har en ph- værdi på under 7.

- Forsøg ark 1.13 Magnesium i syre.

Salt:
- Et salt består af en metalion og en syrerestion.
- En simpel ion er et atom med en positiv eller negativ ladning.
- De fleste salte indeholder OH ‾- ion.
- En sammensat ion består af mere end et atom.
- Alle salte er opbygget af ioner og ionerne sidder i et regelmæssigt mønster, som kaldes et iongitter, eller et krystalgitter. Alle med forskellige former alt efter hvilke salt der er tale om. Nogle har kubiske former, dvs. at der har en form som en terning.
- Ved bindinger dannes iongitter. Ved ionbindinger indgår ionerne i et gitter, hvor de holdes på plads af elektriske kræfter.
- I fast form kan saltet ikke lede strøm, fordi ionerne har faste pladser. Et salt der er smeltet eller opløst i vand, kan lede strøm, fordi ionerne kan bevæge sig.

- Forsøg ark 1.8 fiksersalt og elektrisk strøm.

Base:
- Et stof der kan optage H‾- ioner
- En base består af en metalion og en OH‾- ion.
- OH ‾- ionen, er en stærk base, som let optager H+- ionen
- Når en syre og en base reagere med hinanden afgiver syren en H+- ion til basen.
- Base har en ph- værdi på over 7.

- Forsøg ark 1.16 neutralisation A
 

Tak skal du have rbossen.

Det vil sige, at en disposition handler om:

F.eks. Hvad salt er, teori og forsøg?

altså er det 9. klasses afgangsprøve du skal op i?

ja altså først fortæller/beskriver du alt hvad f.eks. salt er og kan og alt det der. også nedenunder kan du have forsøg til at stå ligesom jeg har eller stille dem op så de kommer til at stå øverst

hvis du ikke forstår må du lige sige til xblondine:)

Okay (: Jeg forstå det meget bedre nu. Har du ikke flere dispositioner? Vi skal jo lave 9 i alt.

jov da:)

har 7 i alt

Kan du ikke lægge dem herud?

Ville være dejligt, på forhånd tak :)

Ja, vil du ikke lægge de syv dispositioner herud rbossen (:
Det ville bare være en kæmpe stor hjælp.

jov:) kunne jeg da godt lige finde ud af:)
2 sek.

Jordens salte
Gødning:
- planterne har brug for en række forskellige grundstoffer for at kunne udvikle sig.
- En størstedel af planten består af kulhydrater som er opbygget af kulstof, hydrogen og oxygen.
- I jorden forekommer næringsstofferne som ioner. Planterne optager vand og næringsstoffer gennem planterne.
- Planterne kan ikke undvære nogen af disse grundstoffer kulstof, C – Oxygen, O – Hydrogen, H – Nitrogen, N – Fosfor, P – Kalium, K – Magnesium, Mg – Calcium, Ca – Svovl, S – Natrium, Na – Chlor, Cl – Kobber, Cu – Jern, Fe – Mangan, Mn – Zink, Zn – Bor, B – Molybdæn, Mo.
- Planterne optager de forskellige næringsstoffer som ioner.
- Grundstoffer som ikke er på ion-form, men bundet i store molekyler, er først tilgængelig for planterne efter en nedbrydning af disse molekyler.
- Der er forskel på hvordan de positive og negative ioner opfører sig i jorden. I jordvand har de negative ladede ioner let tilgængelighed til planterne.
- Bakterier omdanner gyllen til gassen ammoniak NH3. Gassen har en stikkende og gennemtrængende lugt. Når gyllen spredes på markerne, vil ammoniakken opløses af vandet i jorden og danne ammonium- ioner NH4+, som planterne kan optage.

Nitrogens kredsløb – genbrug i naturen:
- I naturen sker der hele tiden stofomdannelse.
- I nitrogenkredsløbet indgår nitrogen atomerne i forskellige kemiske forbindelser. Nitrogen findes frit i luften som N2- molekyler.
- De fleste planter kan ikke direkte bruge luftens nitrogen, men må optage i form af nitrat.
- Bakterier spiller en væsentlig rolle for nitrogenkredsløbet. Bakterierne er med til at nedbryde det organiske stof i døde planter og dyr. Ved denne proces dannes NH4+- ioner og NO3‾-ioner.
- De grundstoffer, som planterne for det meste mangler, er Nitrogen, N, Fosfor, P og Kalium, K.
- Hvis planterne mangler Nitrogen, bliver de blege og gule og vokser langsomt. Hvis Fosformangel forsinker det frømodningen, mangel på Kalium, giver en svagere stængel og dermed risiko for skader efter blæst og regnvejr.
- Hvis man gøder med Nitrat, bliver de kraftige og mørkegrønne, en græsplæne, som har fået gødning er mørkegrøn og vokser hurtigt.

Kalkning af jorden:
- Jordens surhedsgrad afhænger af, hvor mange H+- ioner er er i jorden. Hvis jorden så for lov at passe sig selv, vaskes kalken ud, og jorden bliver sur. Det vil sige at ph-værdien bliver lavere.
- Hvis jorden er meget sur, sidder der mange H+- ioner på lerpartiklerne. Så er der ikke plads til de positive nærings- ioner. De bindes ikke og udvaskes til grundvandet.
- Kalkning af markerne er med til at give mikroorganismerne de rette levebetingelser i jorden. Surhedsgraden ændres når der tilsættes kalk.
- Calciumhydrogencarbonat, er opløseligt i vand og bliver derfor udvasket. På denne måde fjernes H+- ionerne, som gør jorden sur, og pH stiger.

Iltsvind i vandet:
- Nitrat-ioner, NO3‾, er vigtig plantenæring. Men hvis der gødes mere, end hvad planterne kan optage, bliver NO3‾ en forureningskilde.
- Nitrater føres med regnvandet ned til grundvandet eller gennem drænrør ud til vandløb. Hvis nitrater og fosfater ender i vore vandløb og søer, medfører det en stor algevækst. Vandet bliver uklart og sollyset kan kun nå algerne i det øverste vandlag. Derfor dør algerne længere nede og falder til bunds. Her nedbrydes de af bakterierne. Da der kommer mange alger bruger bakterierne al oxygenen og det skaber så iltmangel for fiskene som dør.

Rensning for salte:
- NPO- forureningen er en samlet betegnelse for nitrogen, fosfor og organisk stof, som udledes i vores vandløb.
- I et moderne rensningsanlæg omdannes spildevandets nitrogenforbindelser til frit nitrogen. Det foregår når det organiske stof nedbrydes af bakterier.

Jordens skatte

Elektrongas:
- I metaller kan nogle af elektronerne bevæge sig frit. Man siger de danner en elektrongas. Elektrongas findes ikke i salte, hvor elektronerne er bundet til de enkelte ioner.
- Det er elektrongassen, der giver metallerne deres særlige egenskaber: elektrisk ledningsevne, varmeledningsevne, lystreflekterende, formbare, seje, hårde.
- Sammenlign et metal og et salt. De ser ens ud, fordi ionerne sidder i et gitter. Men der findes ingen elektroner mellem ionerne i et salt. Derfor kan der ikke løbe strø igennem et saltgitter.
- Salte er sprøde. Metaller kan bøjes og smedes i alle mulige former.

Deformation af metaller:
- Et metal kan formes ved støbning. Man kan derefter valse, fræse eller banke på det. En valse bruges til fremstilling af metalplader, og en fræse bruges til at fjerne materiale, f.eks. når man fremstiller en skrue ud af en stang.
- Første gang du bøjer røret, opstår er række fejl eller defekter i gitteret. Fejlene danner zigzag- linier i gitteret. Det kaldes linie- defekter. De danner et stærkt net, der hærder metallet.
- På autoværnet kan du se en mærkelig struktur på overfladen. Den er spættet. Det er et lag zink, som har dannet en struktur, der kaldes korn. Et korn er en enkelt krystal. De findes i alle metaller, nogle er bare meget små så man skal bruge mikroskop for at kunne se dem.

Legering:
- Metalgenstande kan laves om i det uendelige ved at smelte og støbe det sammen igen og igen.
- Når to eller flere metaller blandes, fås der en legering.
- Jern er det mest anvendte metal.

Metal i opløsning:
- Vand er et godt opløsningsmiddel for ioner , f.eks. hvis du rører i en kop vand med en sølvske, går noget af sølvet i opløsning.
- Du kan smage de opløse metal ioner, hvis vandet har stået for længe i rørene, smager det af metal.
- Der er stor forskel på, hvor godt de forskellige metaller opløses. Jo lettere et metal går i opløsning, jo større er spændingsforskellen imellem metal og vand.
- Et metal i et glas vand eller saltopløsning kaldes en elektrode.
- Jo lavere elektrodespænding, jo større evne har metallet til at gå i opløsning.
- Alle metaller med lavere elektronspænding end hydrogen vil afgive elektroner til H+- ioner.
- Metaller med højere elektronspænding end hydrogen f.eks. guld, vil ikke opløses i syre. Derfor kaldes disse metaller ædle.
- Et batteri: to forskellige metaller i hver sin saltopløsning forbundet med en ledning.

Korrosion:
- korrosion, tæring, at løbe an, at ruste. Det er ord for, at de frie metaller ender tilbage til deres oprindelige tilstand.
- Rust er produktet af reaktion mellem jern og oxygen i vand.
- Jern kan legeres med chrom. Legeringer der indeholder 12 % eller mere chrom, kaldes rustfrit stål. Overfladen af rustfrit stål består af meget hårde chrom- oxider.
- For at gøre jernet immunt giver man det et negativ spænding med en jævnspændingskilde. Det kaldes spændingskontrol og bruges bl.a. til nedgravning af olietanke til huse.
- Der dannes batterier med jernskroget som den positive pol. Klodserne går i opløsning, og rustdannelsen på jernskroget stopper eller går baglæns

Partikler med fart på

Radioaktive atomkerner:
- En radioaktiv atomkerne er ustabil og kan udsende en partikel.
- Alle atomkerner med mere end 83 protoner er radioaktive.
- Når antallet af protoner er større end 83, bliver atomkernen ustabil, fordi kernekræfterne ikke længere kan opveje protonernes frastødning af hinanden.
- En atomkerne er også ustabil, hvis den har for mange eller for få neutroner i forhold til antallet af protoner.
- For at registrere de partikler som radioaktive stoffer udsender er det nødvendigt med et måleudstyr, f.eks. en geigertæller.
- Radioaktive stoffer udsender en partikel med fart på.
- En partikel med fart på kan gå tværs igennem atomer, som jo mest er tomrum. Af og til støder partiklen ind i en elektron og slår den løs. Atomet mangler nu en elektron og der er dannet en positiv ion. Den frie elektron bliver så fanget af et andet atom og der dannes så en negativ ion.
- Partiklerne kaldes ioniserede partikler, eller ioniserede stråler, fordi de producere ioner.

Baggrundsstråling:
- Størstedelen af baggrundsstrålingen har en naturlig oprindelse, kun en lille del er menneskeskabt.
- Den naturlige baggrundsstråling stammer fra jorden, rummet, og os selv. Hvor den menneskeskabte er fra hospitalsbehandlinger, som f.eks. kræftbehandlinger.
- Undergrunden indeholder altid en lille smule radioaktivt uran og thorium. Mængden af de radioaktive stoffer er meget forskellig rundt omkring på jorden, strålingen i undergrunden er derfor afhængig af hvor man befinder sig. ( I DK er strålingen størst på Bornholm, fordi der består undergrunden af granit, som indeholder forholdsvis meget uran og thorium.)
- Beton, gipsplader og andre byggematerialer bidrager også til baggrundsstrålingen, fordi de er fremstiller af mineraler, som indeholder uran og thorium.
- Strålingen ude fra rummet kaldes også komisk stråling. Jordens atmosfære og magnetfelt beskytter jorden mod den kosmiske stråling.
- Radon er en radioaktiv luftart, som dannes i undergrunden. Herfra bevæger den sig op gennem jorden og siver ud i atmosfæren. Hvis der siver radon op i et hus, kan det ophobe sig i indeluften. Koncentrationen af radon kan stige så meget, at det øger risikoen for at få lungekræft.
- I menneskekroppen er der naturligt to radioaktive nuklider: kulstof- 14 og kalium- 40.
- Sammen lagt stammer 20 % af baggrundsstrålingen fra menneskets egen krop.

Tre slags stråling:
- der findes tre slag ioniserede partikler: Alfa, beta og gamma.
- Alfa + beta = et stof.
- Gamma = elektroniskstrømbølge.
- På isotopskema: alfa 2 hen ← og 2 ned ↓ (grønne), beta: 1 skrå op (blå), gamma: y. Man skal altid gå til venstre.
- Alfastråle er tungere end beta stråle.
- Alfa- partikler består af to protoner og to neutroner. Det er helium- kerner.
- Alfa- partiklens masse er på 4u, og dens fart er på ca. 19.000 km/sek.
- Når en alfa- partikel er i bevægelse i luften, skaber den ca.40.000 ioner på 1 cm, dette er på grund af dens stor masse og relative lave fart bevirker til at alfa- partiklen er meget ioniserende.
- Hver gang en alfa partikler støder på en elektron mister den noget af sin energi, derfor kan den højst bevæge sig i ca. 10 cm i luften, før den har mistet al sin energi.
- Beta partikler er elektroner.
- Beta partikler stammer ikke fra de elektroner, der kredser rundt om atomkernen, men de kommer fra selve kernen. I kernen omdanner en neutron sig til en proton og en elektron, hvorefter den blider skudt ud fra kernen.
- Gamma- partikler er energirige fotoner.
- Gamma- stråler er i familie med røgten- stråler. De kan opfattes som elektromagnetiske bølger eller partikler, der kaldes fotoner. Gamma- fotoner har bare mere energi en røgten- fotoner og de er farlige.

Stop en halv:
- Alfa- partikler er lette at stoppe, et tyndt stykke papir er helt fint.
- Beta- partikler stoppes ved en fysikbog eller en tynd aluminiumplade.
- Gamma- partikler stoppes ved tykke blyplader.

Halveringstid:
- Et radioaktivt stof har en halveringstid, det er den tid, der går før halvdelen af stoffet er omdannet til et nyt stof.
- En ustabil atomkerne vil henfalde på et eller andet tidspunkt, men det er umuligt at forudsige, hvornår det vil ske. I et radioaktivt stof med kort halveringstid er sandsynligheden for, at en bestem atomkerne henfalder, stor, mens den er lille i et stof med lang halveringstid.

Celler påvirkes:
- Når levende væv bliver ramt af ioniserede stråler, dannes der ioner i cellerne.
- Ioner kan påvirke cellernes styring, så de f.eks. begynder at dele sig vildt og ukontrolleret. Cellerne bliver til kræftceller.

Anvendelse af stråling:
- Industrien og hospitalerne bruger ioniserede stråler til mange nyttige formål.
- Strålerne bruges til bl.a. konservere fødevarer, slå kræftceller ihjel, spore beskadigede knogler, fylde varer i emballage, og kontrollere papirs og ståls tykkelse.

Når feltet forandres

Magnetisme:
- Magnetjernsten kan tiltrække jern.
- Magnetjernsten består af jernoxid og har kemisk formel Fe3O4.
- Magnetjernstenen er en naturlig magnet.
- En magnet tiltrækker grundstofferne jern, nikkel og kobolt samt de sjældne lanthanider.
- En stangmagnet er stærkest i enderne, som kaldes polerne. En nordpol og en sydpol.
- To ens poler frastøder hinanden mens en nord- og sydpol tiltrækker hinanden.
- De magnetiske feltlinier går i buer mellem de to poler. Magnetfeltet er stærkest nær polerne og svagest omkring stangmagnetens midte. (hæld jernspåner ud på papir med en magnet under).
- En feltlinie er fra nord mod syd.
- En savklinge kan blive magnetisk hvis man stryger en magnet hen ad klingen en 20 til 30 gange. Bevægelsen skal være samme retning. Dette kan lade sig gøre da savklingen har en masse små magneter so ligger hulter til bulter og når magneten bliver strøget hen over bliver de ensrettede og den bliver magnetisk. Hvis magnetismen skal ophæves skal savklingen bankes ned i bordet eller opvarmes.

- Forsøg ark 5.5

Elektromagnetisme:
- der sendes en jævnstrøm igennem en ledning, under ledningen er der en magnetnål når der sendes strøm igennem ledningen giver magnetnålen et kraftigt udslag. Fordi der omkring ledningen er der et magnetfelt.
- Feltlinierne ligger i cirkler omkring en ledning.
- Inde i en bukket ledning har feltlinierne samme retning, hvor udenpå køre de hver deres veje.
- Inde i en spole køre feltlinierne samme retning, hvor uden på køre de samme retning som en stangmagnet.
- En elektromagnet består af en isoleret ledning, som er viklet rundt om en jernkerne. Den er kun magnetisk så længe der gå strøm igennem.
- Poler kan findes ved hjælp af en magnetnål, eller gribereglen ( grib med højre hånd og fingerspidserne i strømmens retning).
- En elektromagnets styrke afhænger af den totale strøm rundt om jernkernen ( den totale strøm = spolens vindingstal • strømmens størrelse). I en stærk elektromagnet skal den totale strøm være stor.

Induktion:
- En spole er tilsluttet et voltmeter. Når en stangmagnet er på vej ned i spolen, giver voltmeteret et udslag. Der opstår en spændingsforskel over spolen. Hvis magneten kun drejer om sin længderetning, giver voltmeteret intet udslag. Et konstant magnetfelt skaber ingen spændingsforskel.
- Den inducerede strøm har forskellig retning, afhængig af om magneten er på vej op af spolen eller ned i spolen.
- Spolen skabes der et magnetfelt af den inducerede strøm. Magnetfeltet fra den inducerede strøm modvirker ændringer i det magnetfelt, som stangmagneten sender ned i spolen.
- Der skal energi til at fremstille en induktionsstrøm, fordi den inducerede strøm altid vil modvirke den bevægelse af magneten, der skaber strømmen.
- Størrelsen af den inducerede spændingsforskel afhænger af antal vindinger på spolen, magnetens styrke og magnetens hastighed.

Vekselspænding:
- Spændingen gennemløber en periode, i takt med at magneten drejer en omgang foran spolen denne periode består af en bølgetop og en bølgedal. Spændingen opnår maksimalværdi både i bølgetoppen og dalen.
- Jo hurtigere magneten rotere, jo større er maksimalværdien af spændingen.
- En vekselspænding varierer hele tiden mellem nul og +/- maksimalværdien.
- Et voltmeter viser den effektive værdi af en vekselspænding.
- En diode leder strøm, næsten som et stykke ledning, men strømmen kan kun løbe den ene vej gennem dioden.
- En diode fjerner halvdelen af strømmen, fordi den kun tillader at strømmen går den ene vej.
- Hvis dioden vendes, vil den igen bremse halvdelen af strømmen, men denne her gang er det den modsatte del af kurven, der forsvinder.
- Man kan få strømmen til at køre samme retning hele tiden, ved at sætte fir dioder sammen.

Transformation:
- En transformation består af en lukket jernkerne og to spoler. Spolen som bliver tilsluttet strømkilden hedder primærspolen og den anden hedder sekundærspolen.
- Når der går en vekselstrøm igennem primærspolen skifter magnetfeltet i jernkernen retning 100 gange i sekundet. I sekundærspolen ændre magnetfeltet sig hele tiden, og der induceres en vekselspænding over i spolen.
- Hvis primær- og sekundærspolen har forskellige vindingstal, bliver deres spænding også forskellige.
- Jo mere strøm der løber i en ledning, jo mindre energitab er der. Da ledningens modstand og tiden ikke ændres, er det kun strømmen der har betydning.
- For at formindske energitab transformere elværkerne spænding op og strømmen ned.

Der er noget i luften

Atmosfæren ændre sig:
- Atmosfæren ligger som et luftlag om jorden. Udover forskellige molekyler indeholder atmosfæren partikler at støv eller væskedråber.
- Undersøger man atmosfæren over en årrække, finder man variationer i sammensætningen. Disse ændringer kan have mange forskellige oversager.

Luftforurening:
- de væsentligste årsager til menneskeskabt luftforurening er anvendelsen af kul, olie og gas som brændsel i kraftværker, industri, huse og biler.
- Dette giver større mængder CO2. samt svovldioxid, SO2, og nitrogenoxider, NOx. Når disse gasser reagere med vand og oxygen, dannes der syre og igen skaber syreregn.
- I en benzinmotor forbrændes benzin og under dannelse af kuldioxid CO2, og vand. Der dannes også en lille smule nitrogenoxider, NOx’er. Ved en benzinmotor er forbrændingstemperaturen oppe på ca. 1.300 °C. Ved denne temperatur reagerer nitrogen med oxygen.
- Når udstødningsgassen med bl.a. nitrogenoxid kommer ud i atmosfæren, reagere den med luftens oxygen og vanddampe og danner derfor salpetersyre. Den er med til at give en sur nedbør.
- Katalysatoren er blevet monteret på bilernes udstødning for at nedsætte forureningen af NOx’er. Den har tynde kanaler, belagt med platin, palladium eller rhodium. På overfladen fremmes der så en proces hvor NOx’erne omdannes til N2.
- Kulmonooxid, CO er en giftgas også fra udstødningsgassen som omdannes til kuldioxid i katalysatoren.
- I kraftvarmeværker anvendes altid olie og kul til opvarmningen af vand ved elektricitet. I olie og kul er der altid svovl. Det stammer fra proteinerne i de døde organismer, som kullet og olien er dannet af. der kan ske to ting i atmosfæren, svovldioxid går i forbindelse med vanddamp og danner svovlsyrling. Eller svovldioxid reagerer med oxygen og danner svovltrioxid, som forbinder sig med vanddamp og danner svovlsyre.
- Ud over kuldioxid og vanddamp udsender kraftvarmeanlæg især gasserne SO2 og NOx. Sammen med luftens vanddamp og oxygen daner gasserne hhv. svovlsyre og salpetersyre.
- Både den stærke og middelstærke syre er med til at skabe sur nedbør.
- På kraftvarmeværkerne i DK renser man røgen, for at nedsætte forureningen. Røgen ledes igennem en opslemning af læsket kalk, Ca(OH)2. Affaldsgipsen bliver så brugt af virksomheder der fremstiller gipsplader.
- Man har også anlæg der fjerner både SO2 og NOx. Dette kaldes et SNOX-anlæg, det fjerner 95 % af røgens SO2 og NOx indhold.

- Forsøg ark 6.7 Røg og sur nedbør.

Luftforureningens virkninger:
- den svovlsyre og salpetersyre der kommer ud med SO2 og NOx , på virker især nåletræer. Grantræers nåle holder i ca. 10 år, hvor løvtræernes blade kun holder et halvt år. Derfor rammer luftforureningen mest nåletræer.
- Det sure nedbør gå ind i bladenes spalteåbninger og ødelægger fotosyntesen, spalteåbningerne skades også og kan ikke lukkes igen det skal de kunne for at vandet bliver der inde ellers fordamper det med det samme og træet dør af tørst.
- Når jorden bliver sur, fjernes først nærings-ionerne som f.eks. Ca++, K+, og Mg++. Hvis ph-værdien nærmer sig 4 frigøres skadelige ioner så som Al+++, Pb++ og Cd++. Dette gør at træets rødder ødelægges og det kan ikke optage vand og næring.
- I DK er der de fleste steder store mængder kalk CaCO3 i undergrunden. D.v.s at søerne har store mængder kalk som neutralisere syren. Derfor lider søerne ikke så meget af forsuring.
- Norge og Sverige rammes hårdere da jorden mangler kalk. Sverige forsøger dog at rede dette ved at sprede kalk ud fra båd eller helikopter. Næsten 90 % af forureningen stammer fra udledning af SO2 og NOx fra England, Tyskland, Polen og Danmark. Vinden bringer den forurenede luft op til Sverige.
- Når surhedsgraden forøges vil flere og flere dyrearter dø.
- Bygningsværker og monumenter, der er lavet af marmor eller kalksten, CaCO3, ned brydes af syre.
- Calciumsulfat, gips er lidt opløselig i vand, og skylles derfor væk.
- Syre påvirker også uædle metaller. En zinktagrende vil langsomt blive tæret bort af sur nedbør.
- Jorden modtager energi fra solen. Atmosfærens indhold af drivgasserne kuldioxid, vandamp, ozon, methan, CFC-gasser og lattergas, N2O holder på varmestrålingen fra jorden.
- Den naturlige drivhuseffekt er derfor en væsentlig forudsætning for at der er liv på jorden.

- Forsøg 6.8 afbrænding af svovl.

Slægten alkohol

Slægten –ol:
- Hvis man erstatter et eller flere af H- atomerne i en kulbrinte med hydroxy- gruppen OH, får man nogle stoffer hvis navn ender på ol.
- De simpleste alkoholer kan afledes af alkaner (enkeltbinding)
- Jo flere c- atomer der er i et alkohol, jo fastere er stoffet.
- En divalent alkohol, en -diol, har to OH grupper i molekylet, og en trivalent, en –triol, har 3.
- Hvis stoffet er knyttet til en aromatisk ring, kaldes stoffet en fenol.
- Fenoler er alle faste former, ofte med en tjæreagtig lugt. Disse er giftige. Fenoler findes ikke frit i naturen.

- Forsøg ark 7.2-3 sammenlign alkoholer A + B.

Ethanol:
- ligner en hel del vand, men fryser ved -117°C og koger ved 78°C. Ethanol er lidt lettere end vand, idet dens massefylde er på 0,79g/cm³.
- Den ene ende af ethanol ligner vand. H-atomet i ethanols OH-gruppe kan også binde sig til oxygen i andre OH-gruppe eller i vandmolekyler. Der er hydrogen-bindinger mellem ethanol-molekyler. De giver ethanol et højt kogepunkt, og de bevirker også til at ethanol og vand kan blandes.
- Man kan angive mængden af ethanol i en blanding med vand ved at fortælle, hvos stor en del af rumfanget der er ren ethanol. Det kaldes volumenprocenten, vol. % eller % vol.
- De fleste ethanol bruges til tekniske formål ( husholdning, på hospitaler bruges sprit til rengøring)
- Når man opvarmer en blanding af vand med lidt ethanol, fordamper både vand og ethanol, men dampene indeholder en større andel ethanol end væsken. Når dampene så fortættes fås derfor en ny blanding med en større koncentration af ethanol.

Det gærer:
- I naturen skaffer visse bakterier og gærceller sig energi ved at omdanne kulhydrater til ethanol og kuldioxid. Denne omdannelse sker uden brug af oxygen.
- Der findes forskellige slags gær, de kan danne meget andet end ethanol ved omdannelsen af kulhydrater. Det kan være lette alkoholer som methanol og propanol, det kan også være tungere alkoholer, og en lang række organiske stoffer, disse uønskede biprodukter kaldes fusel eller fuselolie.
- Gærceller kan ikke tåle for store koncentrationer af sukker, de dør, hvis alkoholprocenten bliver for stor. Ved gæringen kan ethanol højst blive 10-15 vol. % i koncentrationen afhængig af gærtypen.
- Ethanol kan også fremstilles ud fra ethen og vand. Dobbelt-bindingen i ethen ”åbner sig”, og et vand-molekyle slutter sig til ethen-molekylet.
- På verdensplan fremstilles ca. halvdelen af al ethanol på denne måde. Det anvendes udelukkende til tekniske formål, ikke til drikkevarer.

Døtre af ethanol:
- ved den fuldstændige forbrænding af ethanol dannes vand og kuldioxid.
- I kroppen sker forbrændingen i flere trin og der bliver dannet to ”døtre” af ethanol. Først dannes ethanol, acet-aldehyd, et giftigt stof, som har en stinkende lugt. Derefter omdannes ethanol til eddikesyre.
- Alkohol, ethanol virker berusende. Det påvirker hjernen med det samme og for store mængder kan være dødeligt.
- Virkningen afhænger af koncentrationen af alkohol i blodet. Denne koncentration angives i promille, der her betyder gram pr. liter. Ved en promille på 0.5 er der 0.5 gram ren alkohol i 1 liter blod. Er promillen på dette må man ikke bevæge sig ud i trafikken i noget som helst køretøj. Er promillen på 3 kan det medføre døden.
- En større indtagelse af alkohol kan udover øjeblikkelige bivirkninger også medfører hovedpine, og kvalme. Man kan også få tømmermænd, det skyldes de giftige stoffer, der dannes, når alkohol og andre stoffer i drikkene for brændes i kroppen.
 

Tak skal du have Rbossen. (:
Det er bare super godt!

så lidt:)
du kan bare spørge en anden gang, du er under mine favotitter xblondine:)  

Hehe. Det har jeg set. Du er også under mine favoritter (:
Jeg skal nok spørger, hvis der bliver noget igen.

Jeg vi også lige takke for at du lagde dem ind, det var sødt af dig! :)

rbossen der redet du mig lige ;) 

godt at hører:) 
var så lidt ;)

rbossen, I love you~~~~~~~~~!!!!!!

 I love you I love you!!

Du har reddet mit liv.. VIRKELIG reddet mit liv.

Hej rbossen.
Jeg brugte dine dispositioner, men jeg må desværre indrømme, der er nogle
steder, hvor der er fejl :/ Jeg har selv rettet dem. Tak, fordi du sendte dem (:
k.h xblondine

Ej tusinde det tak !! Du redede lige min røv.
-Havde dog skrevet noter slev meeeen, de var vist ikke helt så ordenligt lavet til når det virkelig skulle gå..

-Men mange 1000tak!! :D