Fysik

Effekt og energi.

12. juni 2009 af duong (Slettet)

Hej. håber i kan hjælpe, er gåååået i stå.

opgaven lyder:

Prøvens første del skal være en mundtl. præsentation af emnet:

Varmeenergi

Den faglige samtale vil tage udgangspunkt dels i prøven første del og dels i følgende emner:

Effekt og energi, varmeenergi. varmefylde, faser og faseændringer.

ved godt at det er meget bredt, men håber i kan forklare kort af disse ting.


Brugbart svar (2)

Svar #1
12. juni 2009 af Booklover (Slettet)

Effekt er energi pr. tid. Effekt er en energi som skabes eller forbruges pr. tidsenhed og som måles i Watt. Energiproduktion pr. sekund eller energiforbrug pr. sekund. Måles i J/s = W

Energibegrebet er et af de mest grundlæggende begreber i fysik. Det spiller en væsentlig rolle til beskrivelse af fænomener inden for alle fysikkens discipliner. Dog er det svært at definerer selve energibegrebet, da der findes mange former for energi i forbindelse med fysik.

Mekanisk potentiel energi
Mekanisk potentiel energi kaldes også beliggenhedsenergi. Der tales om den potentielle energi af et system, der består af flere genstand, og den potentielle energi afhænger af disse genstandes beliggenhed i forhold til hinanden. Den potentielle energi af en genstand i Jordens tyngefelt er den potentielle energi af systemet bestående af genstand og Jorden. Den potentielle energi af en genstand i Jordens tyngdefelt kaldes også den mekaniske potentielle energi. Al potentiel energi udregnes via formelen Epot = m • g • h, hvor m = massen, g = tyngdeaccelerationen(9,82 m/s²) og h = højden.

Kinetisk energi
Kaldes også bevægelsesenergi. Afhænger af genstandens hastighed. Den kinetiske energi øges, når hastigheden bliver større. Kinetisk energi udregnes via formelen Ekin = ½ • m • v², hvor m = massen og v = en genstands fart.

Mekanisk energi
Dette er betegnelsen for summen af mekanisk potentiel energi go kinetisk energi.

Elektrisk energi
Dette er energi der er knyttet til en genstand eller et systems elektriske ladning. Energien ændres hvis fordelingen af elektrisk ladning ændres i systemet. Eks. et batteri, hvor positiv og negativ elektrisk ladning er fordelt mellem batteriet s to poler. Elektrisk energi er en form for potentiale energi idet den afhænger af beliggenheden af de elektriske ladninger i forhold til hinanden. Den kaldes også for elektrisk potentiel energi.

Termisk energi
Kaldes også indre energi. Denne energiform er knyttet til den samlede energi af en stofmængdes atomer og molekyler. Den er summen en af den kinetiske energi af stofmængdens molekyler, og af molekylernes indbyrdes potentielle energi. Den potentielle energi er her den energi hvormed molekylerne er bundet til hinanden. Da molekylerne er bundet til hinanden via elektriske kræfter, er der tale om elektrisk potentiel energi. Den samlede potentielle energi ændres kun væsentligt, når stoffet overgår fra en tilstandsform til en anden, fx når det overgår fra fast til flydende form. Den kinetiske energi af molekylerne hænger nøje sammen med stofmængdens temperatur. Hvis molekylernes gennemsnitshastighed øges, stiger temperaturen, hvis gennemsnitshastigheden, bliver mindre, falder temperaturen.

Kemisk energi
Energi, der er knyttet til de kemiske bindinger i et stof. Da atomerne i et kemisk stof bindes sammen af elektriske kræfter, er kemisk energi en form for elektrisk potentiel energi af de atomer, der indgår i det kemiske stof.

Elektromagnetisk strålingsenergi
Elektromagnetisk stråling er fx lys, radiobølger og røntgenstråling. Beskrivelsen af denne energiform er vanskelig, da elektromagnetisk stråling kan beskrives både som bølgeudbredelse og som udbredelse af fotoner (lyspartikler). Hvis vi beskriver strålingen som en udbredelse af fotoner, er strålingsenergien den samlede energi af fotonerne.

Kerneenergi
Dette er energi, som er knyttet til bindingerne mellem neutroner og protoner i atomkerner. Hvis to atomkerner smelter sammen, eller hvis en atomkerne spaltes i to eller flere atomkerner, ændres den samlede bindingsenergi mellem neutroner og protoner. Fx benyttes dette i atomkræftværker, hvor fx en 238U-kerne spaltes og den samlede bindingsenergi bliver større mellem neutroner og protoner, således at der frigøres kerneenergi.
En såkaldt energikæde er et sted hvor der sker en række energiomdannelser.
Energiomdannelse er når man går fra en energiform til en anden energiform f.eks. når man holder en blypose op i luften (potentiel energi) når man så slipper posen bliver den potentielle energi omdannet til kinetisk energi.
I enhver fysisk proces er den samlede energi bevaret. Det betyder, at et tab i en energiform bliver fulgt af en lige så stor tilvækst i en eller flere andre energiformer.
 

Varmefylde: Når man tilfører energi til et eller andet legeme (fx luften eller et kalorimeter) stiger temperaturen. Eksperimenter som fx et kalorimetriforsøg, viser at den energi der skal tilføres for at få temperaturen til at stige, afhænger både af legemets masse og det materiale, legemet er lavet af. Den energi E der skal tilføres er givet ved formlen:

E = c * m * t

t = legemets temperaturstigning
m = legemets masse
c = afhænger af det stof legemet er lavet af. Kaldes stoffets varmefylde eller specifikke varmekapacitet. Enheden er J/kg*grad
 

Tilstandsformer
Stof kan befinde sig i en af tre forskellige tilstandsformer eller faser: fast form, flydende form (væske) eller gasform (luftart).
I fast stof sidder atomerne bundet sammen på faste pladser i forhold til hinanden, men hvert atom sidder uroligt og vibrerer frem og tilbage. Faste stoffer har et bestemt rumfang og en bestemt form. I et fast stof er atomerne eller molekylerne i faste positioner i forhold til hinanden. De vibrerer men holder den relative afstand til hinanden. Når det faste stof opvarmes vil atomerne eller molekylerne vibrere hurtigere.
Flydende form: I væske bevæger partiklerne sig næsten frit rundt mellem hinanden. Kræfter holder dog partiklerne sammen og kun meget få af dem har fart nok til at forlade overfladen hvilket kaldes fordampning. Væsker har et bestemt rumfang men tager form efter beholderen. I en væske bevæger atomerne eller molekylerne sig i forhold til hinanden men er stadig tæt forbundne.
Gas form: I en gas (luftart) er der større afstand mellem partiklerne, som kan bevæger sig næsten frit. Begrebet "gas" bruges i fysik som en fællesbetegnelse for alle luftarter. Gasser har ikke fast rumfang eller form. En gas vil fylde hele det tilgængelige rumfang. Atomerne eller molekylerne i en gas bevæger sig uafhængigt af hinanden.

Jo større temperatur et stof er, jo hurtigere bevæger partiklerne sig, jo mere bevægelsesenergi har de – dvs. jo større termisk energi (varmeenergi).
Et stofs termiske energi kan forøges uden temperaturstigning, hvorved der sker en faseovergang, fra en tilstandsform til en anden. Sublimation (sublimering) er en faseovergang direkte fra fast form til gas uden en mellemliggende væskefase. F.eks. fordampning af sne uden at sneen smelter først.
Overgangen fra fast til flydende = smeltning.
Overgangen fra væske til gas = fordampning.
Rykkes atomkerner og elektroner fra hinanden er der tale om plasmaform.
Smeltning: Et fast stof har et smeltepunkt (kaldes TS), dvs. den temperatur hvor et stof går fra fast form til flydende form. Atomer er ofte stærkt bundet til hinanden i krystalgitre. Energien bruges til at nedbryde bindingerne i gitterstrukturen. Vands smeltepunkt/frysepunkt ligger f.eks. på 0 grader celsius.
Fordampning: Energi bruges til at løsrive vandmolekyler fra hinanden. ”Faseovergang” fra væske til gas. Vands kogepunkt afhænger af atmosfæretrykket. Ved 1 atmosfæretryk er det 100 C.
Kogepunktet er den temperatur hvor et stof overgår fra flydende form til gasform. F.eks. ligger vands kogepunkt på 100 grader celsius ved 1 atmosfæres tryk. Kogepunkt kan forkortes TK.

Alt kommer fra google og herfra.

Smil M.


Svar #2
12. juni 2009 af duong (Slettet)

 Mange tak .. 

Varmeenergi: er det bare de forskellige energi former, kinetisk, potentiel osv?


Svar #3
12. juni 2009 af duong (Slettet)

 er ikke lige hel med endnu. :b


Brugbart svar (1)

Svar #4
13. juni 2009 af mathon

Evarme = Eindre = Ekinindre + Epotindre


Skriv et svar til: Effekt og energi.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.