Kemi

Triglycerider?

17. juni 2009 af Fnulle00 (Slettet)

Hvordan er triglycerider opbygget, kemisk set? Indgår der nogle bestmte grupper der er kendetegnende for disse triglycerider?


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. juni 2009 af sHastrup (Slettet)

mener de indeholder tre estere


Svar #2
17. juni 2009 af Fnulle00 (Slettet)

Altså de indeholder en aminogruppe og en carboxylsyregruppe, men er der andet? :-S


Brugbart svar (0)

Svar #3
17. juni 2009 af Darwin (Slettet)

#0.

Triglycerider består i simpleste forstand af et glycerolmolekyle, hvortil der er bundet tre fedtsyrekæder via esterbindinger. De tre fedtsyrekæder er kendetegnede ved, at de er hydrofobe.

#2.

Triglycerider indeholder hverken amino- eller carboxylsyregrupper.


Brugbart svar (0)

Svar #4
17. juni 2009 af mathon

triglycerider er estere af alkoholen glycerol og en eller flere fedtsyre(r) - carboxylsyre(r) - indeholdende en lang, uforgrenet carbonkæde og et lige antal C-atomer, fortrinsvis C16 og C18.


Fedtsyrer inddeles i mættede og umættede fedtsyrer, hvor der hos de mættede kun er enkeltbindinger mellem C-atomerne i alkyldelen (R), mens der er én eller flere dobbeltbindinger i alkyldelen hos de umættede.


Transfedt:
Flydende dvs. i hovedsagen umættede fedtstoffer, kan ved katalytisk hydrogenering gøres faste ('mættede'), hvilket betegnes fedthærdning.
Der er tale om en addition af hydrogen til dobbeltbindingerne i umættede fedtstoffer, hvorved deres *smeltepunkter stiger.
Eksempelvis kan den flydende sildeolie hærdes til fast fedtstof, som kan anvendes i fx. sæbe- eller margarinefabrikation.
Under hærdningen mættes ikke alle dobbeltbindinger, så de tilbageværende betyder en trans-form-opbygning af molekylet, som ernæringsmæssigt stort set kan sammenlignes med et mættet fedtstof.


Sundhed:
Ernæringseksperter anbefaler generelt, at man nedsætter kostens indhold af fedtstoffer, og at det fedt, man **SKAL have tilført, i hovedsagelig indeholder polyumættede fedtsyrer. Herved skulle hyppigheden af hjerte-karsygdomme blive lavere i befolkningen.


Et fedtstof kan karakteriseres ved en række fysiske og kemiske kendingstal.

massefylde
smeltepunkt - (jo lavere desto flere dobbeltbindinger i alkyldelen)
brydningstal
forsæbningstal - (gennemsnitlig kædelængde af fedtsyrerne)
iodtal - (graden af umættethed)

hertil kommer en række kvalitetskriterier som fx.
syretal - (indhold af frie fedtsyrer)
peroxidtal - (graden af harskning = dannelse af ildesmagende nedbrydningsprodukter
                    bl.a. butansyre)


*smeltepunkt:
Palmitinsyre, hexadecansyre, C15H31COOH, 63°C
Stearinsyre, octadecansyre, C17H35COOH, 70°C
Oliesyre, 9-octadecensyre, C17H33COOH, 16°C
Linolsyre, 9,12-octadecadiensyre, C17H31COOH, -5°C
Linolensyre, 9,12,15-octadecatriensyre,C17H29COOH,-11°C

**De naturligt forekommende umættede fedtsyrer, dvs. oliesyre, linolsyre og linolensyre er alle cis-former, og som systematisk navn for fx. oliesyre skrives ofte cis-9-octadecensyre for at understrege dette.

Pattedyr - herunder mennesket - kan ikke indføre en dobbeltbinding efter 9. carbon-atom i en fedtsyre. De kan altså ikke syntetisere linolsyre og linolensyre. Disse syrer, som bl.a. er vigtige for cellevækst, kaldes defor essentielle fedtsyrer, da de i lighed med de essentielle aminosyrer og vitaminer skal tilføres med kosten.


Svar #5
17. juni 2009 af Fnulle00 (Slettet)

#3

WTF!? er min biologibog helt galt på den så? Jeg kan da ikek fyre det lort af til eksamen såfremt det ikke er fagligt korrekt?? o.O


Svar #6
17. juni 2009 af Fnulle00 (Slettet)

Øhhm ved ikek lige hvad fanden jeg har tænkte men jeg Aminosyrer og IKKE triglycerider, de må altså virkelig undskylde :-(


Svar #7
17. juni 2009 af Fnulle00 (Slettet)

Hmm jeg skriver og staver som en brækket arm? :-S


Brugbart svar (0)

Svar #8
17. juni 2009 af badooo (Slettet)

Aminosyrer indeholder korrekt nok både en amino-gruppe og en syre-gruppe.


Skriv et svar til: Triglycerider?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.