Studievejledning

Klage over skriftlig karakter

18. juni 2009 af sofie123 (Slettet)

Hvordan klager man over sin skriftilige eksamens karakter og er der overhovedet mulighed for at få lavet denne om?


Brugbart svar (1)

Svar #1
18. juni 2009 af Jekoa (Slettet)

Generelt er det svært at få medhold i klager.

Hvis du skriver lidt mere om, hvad det drejer sig om (fag, karakter, omstændighed, hvorfor vil du klage osv.) så skal jeg nok hjælpe dig...

Hvis du bare vil have proceduren, så skal jeg nok finde den til dig?


Brugbart svar (1)

Svar #2
18. juni 2009 af juliekindberg (Slettet)

jeg sidder lige nu og er ved at skrive en klage over min eksamenskarakter i samfundsfag A. Jeg har fået 02, hvor jeg i årskarakter har fået 10. Og jeg er ikke den eneste, 6 ud af 8 på mit hold har fået 02 :S

Men hvad skal man skrive i sådan en klage?


Brugbart svar (2)

Svar #3
18. juni 2009 af Jekoa (Slettet)

Her kan du læse om prceduren ved klager... Du skal kort og godt forklare, hvorfor din præstation er sat for lavt i henhold til de faglige mål, som fremgår af uvm

Proceduren for behandling af klager
 

1. Klagen indgives
Eksaminanden kan indgive en klage til institutionen senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

2. Institutionen afgør om klagen afvises eller fremmes
Klagen indbringes for institutionens leder, der afgør om klagen fremmes eller afvises.

3. Klagen forelægges bedømmerne
Skal klagen fremmes, forelægger institutionens leder straks klagen for bedømmerne, der afgiver en udtalelse.

4. Udtalelsen forelægges klageren
Herefter forelægger institutionens leder udtalelserne for klageren, der får mulighed for at komme med kommentarer.

5. Institutionens leder træffer en skriftlig og begrundet afgørelse
Afgørelsen kan gå ud på følgende:

ny bedømmelse (ombedømmelse)
tilbud om ny prøve (omprøve)
at klageren ikke får medhold
Ombedømmelse
Ombedømmerne udpeges af Undervisningsministeriet.

Ombedømmelsen af både skriftlige prøver, studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave foretages alene på grundlag af opgavebesvarelsen.

Skriftlige prøver
Opgavebesvarelsen sendes ved skriftlige prøver til to ombedømmere i det relevante fag. Den nye bedømmelse fastsættes efter forhandling mellem de to ombedømmere.

Studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave
Ved ombedømmelse af studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave sendes opgavebesvarelsen til en eller to ombedømmere i det relevante fag.

Den nye bedømmelse fastsættes efter forhandling mellem de to ombedømmere i de tilfælde, hvor opgaven dækker mere end et fag. Når opgaven er enkeltfaglig, fastsættes den nye bedømmelse af én ombedømmer.

Ombedømmelsen af både skriftlige prøver, studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave returneres til institutionens leder, der meddeler resultatet af ombedømmelsen til klageren og orienterer censor og eksaminator.

Klage til Undervisningsministeriet

Klager over institutionens afgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet.
 

Kilde: uvm.dk


Brugbart svar (1)

Svar #4
19. juni 2009 af Danzel (Slettet)

 Hvis 6 ud af 8 har fået 02 og deres årskarakter er den sammen, så har i enten lavet noget virkelig lort til eksamen, eller også er der her en potentiel sag, mit råd er at du snakker med dem du gik op med, og hører om de også har lyst til at stå bag en klagesag, 6 står stærkere end en :).

Hvis du kan få de andre med er det bare om at få smidt den klage afsted, men husk, selvom i føler at i er blevet uretfærdigt bedømt, så er det langt fra sikkert at klagen kommer igennem. Jeg klagede selv over min mundtlige karakter i fysik, men jeg fik desværre ikke medhold - i dag skal det virkelig være ekstreme tilfælde før man giver en elev medhold, da censorene er blevet mere dygtige og at de generelt har en større forklaring til en given karakter, husk på at skolen/gymnasiet også skal acceptere den givne karakter, dermed ikke sagt at de kan trække den højere, men mon ikke de har en god fornemmelse af om der er nogen her der bliver dårligt behandlet. Tja man kan jo håber på at det er tilfældet..

Anyway, held og lykke med klagen!


Brugbart svar (1)

Svar #5
19. juni 2009 af jordbaerbarn (Slettet)

Du kan evt. starte med at spørge din lærer om han ikke vil læse din opgave i gennem og se om den virkelig er til 02 og så tage den derfra:)


Skriv et svar til: Klage over skriftlig karakter

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.