Tysk

Nem tysk grammatik.

25. april 2008 af .:Tarzan:. (slettet)
 

Nem tysk grammatik.

Forord

Den tyske grammatik er på mange måder anderledes end den danske, for eksempel er forholdsordene et helt kapitel for sig, de styrer nemlig kasus (fald), dels efter hvilket forholdsord det er, og dels efter om noget bevæger sig eller ligger stille. Eksempelvis er styrer forholdsordet ”für” akkusativ (genstandsled) mens forholdsorden ”in” styrer både akkusativ og dativ, for eksempel ”Ich gehe in die Schule” (en bevægelse fra et sted til et andet sted, eller ”ich gehe in der Schule” (en forbliven på stedet, jeg går rundt inde på skolen.)

En dansker siger for eksempel ”stolen”, mens tyskeren siger ”der Stuhl”, han har altså sat vores endelse ”en” bag på ordet populært sagt. Så er der ting som at der er forskel på om man siger ”den lille mand” eller ”en lille mand”, ”der kleine Mann” oder ”ein kleiner Mann”. Så er der kasserollebøjningen n- bøjningen, hvor tillægsordene få ”n” på for eksempel ”mit einem kleinen Brief” ”mit” styrer dativ og tillægsordet ”klein” får ”en” på. Så alt i alt er den tyske grammatik meget forskellig fra den danske, selvom mange ord ligner hinanden hus-Haus, gå-gehen. må-müssen (et hjælpeverbum.)



Analyseeksempler


Analysetegn:

 Verbal/Udsagnsled

Dette led udtrykker en handling, tilstand eller ændring:

a) Mia spiser. (handling)

b) Mia er glad. (tilstand)

c) Mia bliver mæt. (ændring)

verbalet kan findes ved at sætte ”jeg” foran sætningsens led (jeg er, jeg spiser, jeg bliver).


Subjekt/Grundled

Subjektet er den eller det, der handler, er i en bestemt tilstand, ændrer sig eller påvirkes:

a) Mia spiser. (handling)

b) Mia er glad. (tilstand)

c) Mia bliver mæt. (ændring)

d) Mia får smæk. (påvirkning)

Subjektet kan findes ved at spørge med hvem eller hvad + verbal (Hvem er (glad), spiser, bliver (mæt), får smæk = Mia)


Subjektsprædikat/Omsagnsled til grundled

Subjektsprædikatet siger noget om subjektet (egenskab, tilstand, benævelse) og findes ved verber, der nærmer sig betydning lig med, f.eks. være, hedde, blive og kaldes:

a) Mia er rødhåret. (egenskab)

b) Mia bliver mæt. (tilstand)

c) Pigen hedder Mia. (benævelse)


Direkte objekt/Genstandsled

Det direkte objekt er genstand fr eller resultat af en handling:

a) Mia spiser havregrøden. (genstand for handlingen)

b) Mia tegner et hus. (resultat)

Det direkte objekt findes ved at spørge med hvem eller hvad + verbal + subjekt (Hvad spiser/tegner Mia? = havregrøden/et hus)


Objektsprædikat/Omsagnsled til genstandsled

Objektsprædikatet siger noget om det direkte objekt:

a) Forældrene kalder Mia deres skat.

b) Pelle fandt filmen god.


Indirekte objekt/Hensynsled

Indirekte objekt er den eller det, subjektet gør noget ved eller for:

a) Pelle rækker Mia rosen.

Det indirekte objekt findes ved at spørge med hvem eller hvad + verbal + subjekt + direkte objekt (Hvem rækker pelle rosen? = Mia). På dansk forudsættes normalt et direkte objekt.


Adverbial/Biled

Adverbialer angiver f.eks. tid, sted, måde, årsag eller grad:

a) Hun møder klokken 8. (tid)

b) Pelle bor i Randers. (sted)

c) Pelle skriver sjusket. (måde)

d) Pelle løb, fordi det regnede. (årsag)

e) Han drikker enormt meget mælk. (grad)

Adverbialer kan findes ved at spørge med hv-ord, hvor ofte, hvornår, hvor, hvordan, hvorfor, hvormed.


Konjunktional/Bindeord

Konjunktionaler er forbindende led. De opdeles i de sideordnende konjunktioner (og, men, eller, for) og deunderordnende konjunktioner, f.eks, fordi, skønt, og da:

a) Det regner, og det er ved at blive mørkt.

b) Pelle bliver hjemme, fordi det regner.


Flere eksempler:

Grundleddet er det led, der styrer sætningen: Der Mann geht auf der Strasse, manden er grundleddet, öder Strasse er genstandsleddet (den genstand han går på). Udsagnsleddet er geht, kommer af gehen at gå.

Et andet eksempel:

Ich gebe ihm einen Brief, her er ihm hensynsleddet og einen brief genstandsleddet, der står i akkusativ.

Han er en mand, er ist ein Mann, ein Mann er omsagnsled til grundleddet Er, det foreløbige grundled, kan man også kalde det.

Forholdsordene som for eksempel durch, für, gegen, ohne wieder og um styrer alle akkusativ:

Sie geht um mich herum, mich er akkusativ. Hun går rundt omkring mig.

Ejefald: Mandens penge: Das Geld des Mannes, ödes Mannes er ejefald

forholdsordsled: Auf ihr werde ich Acht nehmen, ihr er forholdsordsleddet.


Artiklernes bøjning

Kendeordenes bøjning


Den bestemte artikel


Mask.

Femi.

Neut.

Plur.

Nom.

der

die

das

die

Akk.

den

die

das

die

Gen.

des

der

des

der

Dat.

dem

der

dem

den


Den ubestemte artikel


Mask.

Femi.

Neut.

Nom

ein

eine

ein

Akk.

einen

eine

ein

Gen.

eines

einer

eines

Dat.

einem

einer

einem


Den ubestemte artikel findes naturligvis ikke i Plural (flertal)!



Hvilken KASUS


Du finder ved analyse:

Og har kasus:

grundled/subjekt

nominativ

omsagnsled til grundled/prædikatsled

nominativ

genstandsled/akkusativobjekt

akkusativ

hensynsled/dativobjekt

dativ

Ejefald

Ejefald er det samme som genitiv, det har, som ordet siger, noget at gøre med om man giver udtryk for, om en ejer noget, for eksempel:

Mandens hat:

Der Hut des Mannes,

ordes "des" her kaldes genitivs-s

Her er et andet eksempel:
Pigens mor kommmer ikke hjem i aften:

Die Mutter des Mädschens kommt heute Abend nicht nach Hause.
Udtrykket "des Mädschens" er genitivformen.

Alle formerne hedder:
Nominativ (navnemåde)
akkusativ (genstandsled)
genitiv og
dativ (hensynsled)

I hankøn er formerne h.h.v.
der, den, des, dem

genitiv



Hvilken kasus

Præpositionsled = forholdsordsled

Her er forholdsordene og hvad de styrer, det er dem jeg kender mest.

Efter:

Har du Kasus

Durch, für, gegen, ohne, um

akkusativ

an, auf, (ausser) hinter, in neben, über, unter, vor zwischen styrer (Akkusativ), en bevægelse mod noget.


Eksempel: Er ging durch DIE Tür
Er ging ohne MICH

Læg mærke til forskellen mellem "mir" og "mich" (mig), "dir" og "dich" (dig), det hedder altså noget forskelligt afhængigt af hvilket forholdsord, man sætter foran.




Akkusativ ved bevægelse hen mod noget. Dativ ved stilstand

Huskeremse

"Kennst du nicht den akkusativ, dann bist du wirklich dumm".

Ja og det styrer dativ ved forbliven på stedet, for eksempel:

Ich gehe auf die Strasse (når man går ud på gaden for eksempel fra sin opgang)
Ich gehe auf der Strasse (når man går rundt ude på gaden, det er en forbliven på stedet, nemlig gaden.

Her er et andet eksempel:
Ich gehe in die Schule (jeg går i skole, når man går fra sit hjem til skolen), men
Ich gehe in der Schule, når man går rundt inde på skolen, og endelig
Ich gehe zur Schule, når man bliver spurgt om, hvad man laver.

Dativ



Remserne:
an, aus ausser, hinter, in, neben o.s.v.
durch, für, gegen, ohne, um, wieder
aus, bei, binnen, entgegen, gegenüber osv.

De hedder aus, bei, binnen, entgegen, gegenüber gemäss, mit, nach, nächst, nebst, samt zeit, von zu, zunächst og zuwiedero, og de styrer allesammen dativ:


For eksempel: (jeg har fremhævet det vigtige ord, der styres at forholdsordet:

- Tanz mit MIR (dans med mig)

- Ich gehe mit DIR (jeg går med dig)

Dativ


*Obs (Det er godt nok en lidt længere forklaring, nemlig at "dativ flertal er min ven, ender altid på et n". Det er godt at kunne den slags remser!


Sein = at være

sein” kan naturligvis optræde uden andre verber i sætninger.

Eks: Er ist krank./Das Auto ist neu.

Men: Meget ofte optræder ”sein” som hjælpeverbum.

Eks. Er ist gefahren./Das Buch ist verkauft worden.

Her er ”gefahren” og ”verkauft” de egentlige verber (hovedverberne), mens ”ist” (nutid af ”sein”) er hjælpeverbum.



Sein = at være

Bøjning


Nutid

Datid

Førnutid

Ental

ich bin

du bist

er ist

sie ist

es ist

ich war

du warst

er war

sie war

es war

ich bin gewesen

du bist gewesen

er ist gewesen

sie ist gewesen

es ist gewesen

Flertal

wir sind

ihr seid

sie sind

Sie sind

wir waren

ihr wart

sie waren

Sie waren

wir gewesen

ihr gewesen

sie gewesen

Sie gewesen

Ved bevægelseverber forstås laufen, gehen, fahren, fliegen, schwimmen osv. Altså verber, der fortæller, at man flytter sig. Her bruges altid ”sein” - aldrig ”haben”.


Haben = at have

”haben” er, ligesom ”sein (=være)”, et berbum, der meget ofte optræder som hjælpeverbum.

Eksempel: Er hat ein Auto gekauft...

”gekauft” er det egentlige verbum, men ”hat” er hjælpeverbum.


HUSK: Ved ”bevægelseverber” kan du aldrig bruge haben.


Eksempel: Jeg har gået langt. Her skal du anvende ”sein”.

- Altså: Ich bin weit gegangen

Andre eksempler: Er ist den ganzen Tag geflogen.

Wir sind sehr scknell gefahren.


Haben = at have

Bøjning


Nutid

Datid

Førnutid

Ental

ich habe

du hast

er hat

sie hat

es hat

ich hatte

du hattest

er hatte

sie hatte

es hatte

ich habe gehabt

du hast gehabt

er hat gehabt

sie hat gehabt

es hat gehabt

Flertal

wir haben

ihr habt

sie haben

Sie haben

wir hatten

ihr hattet

sie hatten

Sie hatten

wir haben gehabt

ihr habt gehabt

sie haben gehabt

Sie haben gehabt



Svage verber = svagt bøjede verber

Et svagt verbum (udsagnsord), altså det man kan sætte ”at” foran, er for eksempel: at spise, at komme, at løbe, at vide, at skynde sig o.s.v. De svage verber bøjes lige ud ad landevejen, for eksempel:

Ich lobe

Ich lobte

Ich habe gelobt altså her ændres ikke noget ved verbet bortset fra tiden, men her for eksempel

Ich gehe,

Ich ging,

Ich bin gegangen,

Her ser verberne markant anderledes ud afhængig af den tid, de står i. De stærke verber er altså dem der ændrer sig ”stærkt”, når de bøjes. Du kan finde dem bag i din ordbog (Gyldendal).

Stærke verber = stærkt bøjede verber

Her ser verberne markant anderledes ud afhængig af den tid, de står i. De stærke verber er altså dem der ændrer sig ”stærkt”, når de bøjes. Du kan finde dem bag i din ordbog (Gyldendal).

Eksempel:


nutid

datid

førnutid

Ental

ich komm

du kommst

er kommt

sie kommt

es kommt

ich kam

du kamst

er kam

sie kam

es kam

ich bin gekommen

du bist gekommen

er ist gekommen

sie ist gekommen

es ist gekommen

Flertal

wir kommen

ihr kommt

sie kommen

Sie kommen

wir kamen

ihr kamt

sie kamen

Sie kamen

wir sind gekommen

ihr seid gekommen

sie sind gekommen

Sie sind gekommen

Det stærke verbum har altid vokalforandring fra nutid til datid. (Er du i tvivl om, hvorvidt et verbum er stærkt eller svagt bøjet, er det altid en god ide at slå op bag i ordbogen!)



Bleiben – werden

Bleiben betyder at forblive, for eksempel:
Kommst Du mit?
"Nein, bleibe hier (jeg bliver her, i betydningen forbliver)

werden betegner noget fremtidigt
Ich werde das tun was man von mir verlangt.

Jeg vil gøre, hvad man forlanger af mig.



Henførende stedord

De henførende stedord kan du se her:
http://www.sprogportal.dk/filer/sprogtips_index.htm

Et stedord er et ord, man sætter i stedet for en person eller en ting:

Her er to sætninger med stedord:

"Manden, som går der" Her er ordet "som" et henførende stedord, fordi det fører hen til manden.

"Pigen, der bor på 1. sal"

her er ordet "der" et stedord, fordi det fører hen til pigen.


Bisætninger:

Eksempel:
Eksempel

Han siger, at han kommer i aften

"han siger" er hovedsætningen og
"at han kommer i aften" er bisætningen.

Bare husk at bisætninger begynder med "at"


Du skal altid huske, at i bisætninger skal udsagnsordet (verbet) stå til sidst, for eksempel:

er sagte, dass er heute Abend kommen möchte

her står udsagnsordet "möchte" til sidst i sætningen

her er et andet eksempel:
ich möchte lieber, dass wir zusammen ins Kino gehen.

her står "gehen" til sidst i bisætningen, men det hedder selvfølglig

wir gehen heute ins Kino
og
er kommt heute Abend

det er jo hovedsætninger

en bisætning begynder tit med:
"at"

han siger, at han kommer i morgen

på tysk siger man:

er sagt, dass er morgen kommt

her er udsagnsordet "kommt" sat til sidst


Adjektiver/tillægsords

a) et proprium: Pelle er smuk

b) et substantiv: En flittig elev

c) en infinitiv: At lære grammatik er INTERESSANT!


Brugbart svar (2)

Svar #1
25. april 2008 af cherrytomato (slettet)

super god :)

Brugbart svar (1)

Svar #2
26. april 2008 af isabella12

Fantastisk :)

Brugbart svar (1)

Svar #3
28. april 2008 af Pierre

Det er så godt, at jeg synes, det bør mange få gavn af. Jeg har tilladt mig at overføre din nemme grammatik til fagside Tysk, så at det er nemt at finde. Vielen Dank und viele Grüsse Pierre

Brugbart svar (2)

Svar #4
01. februar 2009 af romilla

Er det sådan man siger det Jeg hænger billedet på væggen? Ich hange das Bild an die Wand. Billedet hænger på væggen? Das bild hangt an die Wand. Hun lægger bogen på bordet? Sie legt das Buch an den Tisch

Brugbart svar (0)

Svar #5
15. september 2010 af xLizette

 Dette er muligvis et dumt spørgsmål, men hvilken kasus skal adverbialer sættes i? F.eks. i en sætning som denne: "Den 3. lørdag i september starter oktoberfesten i München"


Brugbart svar (1)

Svar #6
25. september 2010 af Onkelhansi

Hvor tit, hvor længe, hvornår: Altid i akkusativ står.

Den dritten Samstag im September fängt das Oktoberfest in München an.

Tidsbestemmelser står som regel adverbielt som i ovenstående akkusativ; men hvis der er tale om et præpositionsled, følges de almindelige regler for præpositioner (forholdsord), så eksempelsætningen kunne også oversættes, så tidsadverbialet bliver et præpositionsled i dativ:

Am dritten Samstag im September fängt das Oktoberfest in München an.


 


Brugbart svar (0)

Svar #7
25. september 2010 af xLizette

 Okay, mange tak!


Brugbart svar (0)

Svar #8
25. september 2010 af Stygotius

 Skal man virkelig endnu en gang slå fast at det er  vrøvl at tale om "subjektsprædikat " når man mener

"subjektsprædikativ " ??

En sætnings prædikat er noget ganske andet !!


Brugbart svar (0)

Svar #9
25. september 2010 af Stygotius

DISSE BEMÆRKNINGER SKAL  TAGES MED ET VIST FORBEHOLD !!

1. At sige at "tillægsordene iflg.kasserollebøjningen får -n på ", er at både forenkle utilladeligt og at forvirre folk. 

2. At tale om "subjektsprædikat" når man mener "subjektsprædikativ, er vrøvl. En sætnings prædikat er noget ganske andet.

3. "Der Mann geht auf der Strasse, manden er grundleddet, öder Strasse er genstandsleddet (den genstand han går på)."

Den går ikke. "der Straße" er ikke noget genstandsled! Det er styrelse i forholdsordsleddet " auf der Straße".

4. Han er en mand, er ist ein Mann, ein Mann er omsagnsled til grundleddet Er, det foreløbige grundled, kan man også kalde det.

Nej, det kan man ikke. "Er" er ikke noget "foreløbigt grundled". Det er simpelthen det eneste grundled.

5. Auf ihr werde ich Acht (skal være "acht") nehmen, ihr er forholdsordsleddet. Nej, det er det ikke. Forholdsordsleddet er "Auf ihr". 

6. "Han drikker enormt meget mælk. (grad)"  Ordene "enormt meget mælk" er ikke adverbial, men dir.obj, Ordet "enormt" er et adverbium, .....underled til "meget mælk"

7. "ordes "des" her kaldes genitiv-s", Nej det gør det ikke !! 

8.  Akkusativ er ikke det samme som genstandsled, og dativ er ikke det samme som hensynsled.

9. "Bare husk at bisætninger begynder med "at"". Det er en farlig og misvisende udtalelse.


Brugbart svar (0)

Svar #10
25. september 2010 af Stygotius

 # 4, -romilla

De to sætninger "Ich hange das Bild an die Wand."  og   "Billedet hænger på væggen" er netop eksempler på brugen af henholdsvis akk. og dativ i to forskellige situationer. Dine eksempler er altså ikke rigtige. 


Brugbart svar (0)

Svar #11
25. september 2010 af Stygotius

 xLizette,

Der findes ikke dumme spørgsmål, -kun dumme svar !!!!


Brugbart svar (0)

Svar #12
29. februar 2012 af Monolog

Super noter!
mange tak!


Skriv et svar til: Nem tysk grammatik.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.