Tysk
Nem tysk grammatik.
Nem tysk grammatik.
Forord
Den tyske grammatik er på mange måder anderledes end den danske, for eksempel er forholdsordene et helt kapitel for sig, de styrer nemlig kasus (fald), dels efter hvilket forholdsord det er, og dels efter om noget bevæger sig eller ligger stille. Eksempelvis er styrer forholdsordet ”für” akkusativ (genstandsled) mens forholdsorden ”in” styrer både akkusativ og dativ, for eksempel ”Ich gehe in die Schule” (en bevægelse fra et sted til et andet sted, eller ”ich gehe in der Schule” (en forbliven på stedet, jeg går rundt inde på skolen.)
En dansker siger for eksempel ”stolen”, mens tyskeren siger ”der Stuhl”, han har altså sat vores endelse ”en” bag på ordet populært sagt. Så er der ting som at der er forskel på om man siger ”den lille mand” eller ”en lille mand”, ”der kleine Mann” oder ”ein kleiner Mann”. Så er der kasserollebøjningen n- bøjningen, hvor tillægsordene få ”n” på for eksempel ”mit einem kleinen Brief” ”mit” styrer dativ og tillægsordet ”klein” får ”en” på. Så alt i alt er den tyske grammatik meget forskellig fra den danske, selvom mange ord ligner hinanden hus-Haus, gå-gehen. må-müssen (et hjælpeverbum.)
Analyseeksempler
Analysetegn:
Verbal/Udsagnsled
Dette led udtrykker en handling, tilstand eller ændring:
a) Mia spiser. (handling)
b) Mia er glad. (tilstand)
c) Mia bliver mæt. (ændring)
verbalet kan findes ved at sætte ”jeg” foran sætningsens led (jeg er, jeg spiser, jeg bliver).
Subjekt/Grundled
Subjektet er den eller det, der handler, er i en bestemt tilstand, ændrer sig eller påvirkes:
a) Mia spiser. (handling)
b) Mia er glad. (tilstand)
c) Mia bliver mæt. (ændring)
d) Mia får smæk. (påvirkning)
Subjektet kan findes ved at spørge med hvem eller hvad + verbal (Hvem er (glad), spiser, bliver (mæt), får smæk = Mia)
Subjektsprædikat/Omsagnsled til grundled
Subjektsprædikatet siger noget om subjektet (egenskab, tilstand, benævelse) og findes ved verber, der nærmer sig betydning lig med, f.eks. være, hedde, blive og kaldes:
a) Mia er rødhåret. (egenskab)
b) Mia bliver mæt. (tilstand)
c) Pigen hedder Mia. (benævelse)
Direkte objekt/Genstandsled
Det direkte objekt er genstand fr eller resultat af en handling:
a) Mia spiser havregrøden. (genstand for handlingen)
b) Mia tegner et hus. (resultat)
Det direkte objekt findes ved at spørge med hvem eller hvad + verbal + subjekt (Hvad spiser/tegner Mia? = havregrøden/et hus)
Objektsprædikat/Omsagnsled til genstandsled
Objektsprædikatet siger noget om det direkte objekt:
a) Forældrene kalder Mia deres skat.
b) Pelle fandt filmen god.
Indirekte objekt/Hensynsled
Indirekte objekt er den eller det, subjektet gør noget ved eller for:
a) Pelle rækker Mia rosen.
Det indirekte objekt findes ved at spørge med hvem eller hvad + verbal + subjekt + direkte objekt (Hvem rækker pelle rosen? = Mia). På dansk forudsættes normalt et direkte objekt.
Adverbial/Biled
Adverbialer angiver f.eks. tid, sted, måde, årsag eller grad:
a) Hun møder klokken 8. (tid)
b) Pelle bor i Randers. (sted)
c) Pelle skriver sjusket. (måde)
d) Pelle løb, fordi det regnede. (årsag)
e) Han drikker enormt meget mælk. (grad)
Adverbialer kan findes ved at spørge med hv-ord, hvor ofte, hvornår, hvor, hvordan, hvorfor, hvormed.
Konjunktional/Bindeord
Konjunktionaler er forbindende led. De opdeles i de sideordnende konjunktioner (og, men, eller, for) og deunderordnende konjunktioner, f.eks, fordi, skønt, og da:
a) Det regner, og det er ved at blive mørkt.
b) Pelle bliver hjemme, fordi det regner.
Flere eksempler:
Grundleddet er det led, der styrer sætningen: Der Mann geht auf der Strasse, manden er grundleddet, öder Strasse er genstandsleddet (den genstand han går på). Udsagnsleddet er geht, kommer af gehen at gå.
Et andet eksempel:
Ich gebe ihm einen Brief, her er ihm hensynsleddet og einen brief genstandsleddet, der står i akkusativ.
Han er en mand, er ist ein Mann, ein Mann er omsagnsled til grundleddet Er, det foreløbige grundled, kan man også kalde det.
Forholdsordene som for eksempel durch, für, gegen, ohne wieder og um styrer alle akkusativ:
Sie geht um mich herum, mich er akkusativ. Hun går rundt omkring mig.
Ejefald: Mandens penge: Das Geld des Mannes, ödes Mannes er ejefald
forholdsordsled: Auf ihr werde ich Acht nehmen, ihr er forholdsordsleddet.
Artiklernes bøjning
Kendeordenes bøjning
Den bestemte artikel
Mask.
Femi.
Neut.
Plur.
Nom.
der
die
das
die
Akk.
den
die
das
die
Gen.
des
der
des
der
Dat.
dem
der
dem
den
Den ubestemte artikel
Mask.
Femi.
Neut.
Nom
ein
eine
ein
Akk.
einen
eine
ein
Gen.
eines
einer
eines
Dat.
einem
einer
einem
Den ubestemte artikel findes naturligvis ikke i Plural (flertal)!
Hvilken KASUS
Du finder ved analyse:
Og har kasus:
grundled/subjekt
nominativ
omsagnsled til grundled/prædikatsled
nominativ
genstandsled/akkusativobjekt
akkusativ
hensynsled/dativobjekt
dativ
Ejefald
Ejefald er det samme som genitiv, det har, som ordet siger, noget at gøre med om man giver udtryk for, om en ejer noget, for eksempel:
Mandens hat:
Der Hut des Mannes,
ordes "des" her kaldes genitivs-s
Her er et andet eksempel:
Pigens mor kommmer ikke hjem i aften:
Die Mutter des Mädschens kommt heute Abend nicht nach Hause.
Udtrykket "des Mädschens" er genitivformen.
Alle formerne hedder:
Nominativ (navnemåde)
akkusativ (genstandsled)
genitiv og
dativ (hensynsled)
I hankøn er formerne h.h.v.
der, den, des, dem
genitiv
Hvilken kasus
Præpositionsled = forholdsordsled
Her er forholdsordene og hvad de styrer, det er dem jeg kender mest.
Efter:
Har du Kasus
Durch, für, gegen, ohne, um
akkusativ
an, auf, (ausser) hinter, in neben, über, unter, vor zwischen styrer (Akkusativ), en bevægelse mod noget.
Eksempel: Er ging durch DIE Tür
Er ging ohne MICH
Læg mærke til forskellen mellem "mir" og "mich" (mig), "dir" og "dich" (dig), det hedder altså noget forskelligt afhængigt af hvilket forholdsord, man sætter foran.
Akkusativ ved bevægelse hen mod noget. Dativ ved stilstand
Huskeremse"Kennst du nicht den akkusativ, dann bist du wirklich dumm".
Ja og det styrer dativ ved forbliven på stedet, for eksempel:
Ich gehe auf die Strasse (når man går ud på gaden for eksempel fra sin opgang)
Ich gehe auf der Strasse (når man går rundt ude på gaden, det er en forbliven på stedet, nemlig gaden.
Her er et andet eksempel:
Ich gehe in die Schule (jeg går i skole, når man går fra sit hjem til skolen), men
Ich gehe in der Schule, når man går rundt inde på skolen, og endelig
Ich gehe zur Schule, når man bliver spurgt om, hvad man laver.
Dativ
Remserne:
an, aus ausser, hinter, in, neben o.s.v.
durch, für, gegen, ohne, um, wieder
aus, bei, binnen, entgegen, gegenüber osv.
De hedder aus, bei, binnen, entgegen, gegenüber gemäss, mit, nach, nächst, nebst, samt zeit, von zu, zunächst og zuwiedero, og de styrer allesammen dativ:
For eksempel: (jeg har fremhævet det vigtige ord, der styres at forholdsordet:
- Tanz mit MIR (dans med mig)
- Ich gehe mit DIR (jeg går med dig)
Dativ
*Obs (Det er godt nok en lidt længere forklaring, nemlig at "dativ flertal er min ven, ender altid på et n". Det er godt at kunne den slags remser!
Sein = at være
”sein” kan naturligvis optræde uden andre verber i sætninger.
Eks: Er ist krank./Das Auto ist neu.
Men: Meget ofte optræder ”sein” som hjælpeverbum.
Eks. Er ist gefahren./Das Buch ist verkauft worden.
Her er ”gefahren” og ”verkauft” de egentlige verber (hovedverberne), mens ”ist” (nutid af ”sein”) er hjælpeverbum.
Sein = at være
Bøjning
Nutid
Datid
Førnutid
Ental
ich bin
du bist
er ist
sie ist
es ist
ich war
du warst
er war
sie war
es war
ich bin gewesen
du bist gewesen
er ist gewesen
sie ist gewesen
es ist gewesen
Flertal
wir sind
ihr seid
sie sind
Sie sind
wir waren
ihr wart
sie waren
Sie waren
wir gewesen
ihr gewesen
sie gewesen
Sie gewesen
Ved bevægelseverber forstås laufen, gehen, fahren, fliegen, schwimmen osv. Altså verber, der fortæller, at man flytter sig. Her bruges altid ”sein” - aldrig ”haben”.
Haben = at have
”haben” er, ligesom ”sein (=være)”, et berbum, der meget ofte optræder som hjælpeverbum.
Eksempel: Er hat ein Auto gekauft...
”gekauft” er det egentlige verbum, men ”hat” er hjælpeverbum.
HUSK: Ved ”bevægelseverber” kan du aldrig bruge haben.
Eksempel: Jeg har gået langt. Her skal du anvende ”sein”.
- Altså: Ich bin weit gegangen
Andre eksempler: Er ist den ganzen Tag geflogen.
Wir sind sehr scknell gefahren.
Haben = at have
Bøjning
Nutid
Datid
Førnutid
Ental
ich habe
du hast
er hat
sie hat
es hat
ich hatte
du hattest
er hatte
sie hatte
es hatte
ich habe gehabt
du hast gehabt
er hat gehabt
sie hat gehabt
es hat gehabt
Flertal
wir haben
ihr habt
sie haben
Sie haben
wir hatten
ihr hattet
sie hatten
Sie hatten
wir haben gehabt
ihr habt gehabt
sie haben gehabt
Sie haben gehabt
Svage verber = svagt bøjede verber
Et svagt verbum (udsagnsord), altså det man kan sætte ”at” foran, er for eksempel: at spise, at komme, at løbe, at vide, at skynde sig o.s.v. De svage verber bøjes lige ud ad landevejen, for eksempel:
Ich lobe
Ich lobte
Ich habe gelobt altså her ændres ikke noget ved verbet bortset fra tiden, men her for eksempel
Ich gehe,
Ich ging,
Ich bin gegangen,
Her ser verberne markant anderledes ud afhængig af den tid, de står i. De stærke verber er altså dem der ændrer sig ”stærkt”, når de bøjes. Du kan finde dem bag i din ordbog (Gyldendal).
Stærke verber = stærkt bøjede verber
Her ser verberne markant anderledes ud afhængig af den tid, de står i. De stærke verber er altså dem der ændrer sig ”stærkt”, når de bøjes. Du kan finde dem bag i din ordbog (Gyldendal).
Eksempel:
nutid
datid
førnutid
Ental
ich komm
du kommst
er kommt
sie kommt
es kommt
ich kam
du kamst
er kam
sie kam
es kam
ich bin gekommen
du bist gekommen
er ist gekommen
sie ist gekommen
es ist gekommen
Flertal
wir kommen
ihr kommt
sie kommen
Sie kommen
wir kamen
ihr kamt
sie kamen
Sie kamen
wir sind gekommen
ihr seid gekommen
sie sind gekommen
Sie sind gekommen
Det stærke verbum har altid vokalforandring fra nutid til datid. (Er du i tvivl om, hvorvidt et verbum er stærkt eller svagt bøjet, er det altid en god ide at slå op bag i ordbogen!)
Bleiben – werden
Bleiben betyder at forblive, for eksempel:
Kommst Du mit?
"Nein, bleibe hier (jeg bliver her, i betydningen forbliver)
werden betegner noget fremtidigt
Ich werde das tun was man von mir verlangt.
Jeg vil gøre, hvad man forlanger af mig.
Henførende stedord
De henførende stedord kan du se her:
http://www.sprogportal.dk/filer/sprogtips_index.htm
Et stedord er et ord, man sætter i stedet for en person eller en ting:
Her er to sætninger med stedord:
"Manden, som går der" Her er ordet "som" et henførende stedord, fordi det fører hen til manden.
"Pigen, der bor på 1. sal"
her er ordet "der" et stedord, fordi det fører hen til pigen.
Bisætninger:
Eksempel:
Eksempel
Han siger, at han kommer i aften
"han siger" er hovedsætningen og
"at han kommer i aften" er bisætningen.
Bare husk at bisætninger begynder med "at"
Du skal altid huske, at i bisætninger skal udsagnsordet (verbet) stå til sidst, for eksempel:
er sagte, dass er heute Abend kommen möchte
her står udsagnsordet "möchte" til sidst i sætningen
her er et andet eksempel:
ich möchte lieber, dass wir zusammen ins Kino gehen.
her står "gehen" til sidst i bisætningen, men det hedder selvfølglig
wir gehen heute ins Kino
og
er kommt heute Abend
det er jo hovedsætninger
en bisætning begynder tit med:
"at"
han siger, at han kommer i morgen
på tysk siger man:
er sagt, dass er morgen kommt
her er udsagnsordet "kommt" sat til sidst
Adjektiver/tillægsords
a) et proprium: Pelle er smuk
b) et substantiv: En flittig elev
c) en infinitiv: At lære grammatik er INTERESSANT!
Svar #3
28. april 2008 af Pierre (Slettet)
Svar #4
01. februar 2009 af romilla (Slettet)
Svar #5
15. september 2010 af xLizette (Slettet)
Dette er muligvis et dumt spørgsmål, men hvilken kasus skal adverbialer sættes i? F.eks. i en sætning som denne: "Den 3. lørdag i september starter oktoberfesten i München"
Svar #6
25. september 2010 af Onkelhansi (Slettet)
Hvor tit, hvor længe, hvornår: Altid i akkusativ står.
Den dritten Samstag im September fängt das Oktoberfest in München an.
Tidsbestemmelser står som regel adverbielt som i ovenstående akkusativ; men hvis der er tale om et præpositionsled, følges de almindelige regler for præpositioner (forholdsord), så eksempelsætningen kunne også oversættes, så tidsadverbialet bliver et præpositionsled i dativ:
Am dritten Samstag im September fängt das Oktoberfest in München an.
Svar #8
25. september 2010 af Stygotius
Skal man virkelig endnu en gang slå fast at det er vrøvl at tale om "subjektsprædikat " når man mener
"subjektsprædikativ " ??
En sætnings prædikat er noget ganske andet !!
Svar #9
25. september 2010 af Stygotius
DISSE BEMÆRKNINGER SKAL TAGES MED ET VIST FORBEHOLD !!
1. At sige at "tillægsordene iflg.kasserollebøjningen får -n på ", er at både forenkle utilladeligt og at forvirre folk.
2. At tale om "subjektsprædikat" når man mener "subjektsprædikativ, er vrøvl. En sætnings prædikat er noget ganske andet.
3. "Der Mann geht auf der Strasse, manden er grundleddet, öder Strasse er genstandsleddet (den genstand han går på)."
Den går ikke. "der Straße" er ikke noget genstandsled! Det er styrelse i forholdsordsleddet " auf der Straße".
4. Han er en mand, er ist ein Mann, ein Mann er omsagnsled til grundleddet Er, det foreløbige grundled, kan man også kalde det.
Nej, det kan man ikke. "Er" er ikke noget "foreløbigt grundled". Det er simpelthen det eneste grundled.
5. Auf ihr werde ich Acht (skal være "acht") nehmen, ihr er forholdsordsleddet. Nej, det er det ikke. Forholdsordsleddet er "Auf ihr".
6. "Han drikker enormt meget mælk. (grad)" Ordene "enormt meget mælk" er ikke adverbial, men dir.obj, Ordet "enormt" er et adverbium, .....underled til "meget mælk"
7. "ordes "des" her kaldes genitiv-s", Nej det gør det ikke !!
8. Akkusativ er ikke det samme som genstandsled, og dativ er ikke det samme som hensynsled.
9. "Bare husk at bisætninger begynder med "at"". Det er en farlig og misvisende udtalelse.
Svar #10
25. september 2010 af Stygotius
# 4, -romilla
De to sætninger "Ich hange das Bild an die Wand." og "Billedet hænger på væggen" er netop eksempler på brugen af henholdsvis akk. og dativ i to forskellige situationer. Dine eksempler er altså ikke rigtige.
Skriv et svar til: Nem tysk grammatik.
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.