Kend kemien 1

 Jo større den fri kontaktflade mellem vand og sukker er, jo større et areal kan de opløste sukker diffundere fra krystallen og ud i væsken. Fick's "lov" beskriver fluxen af dit stof som produktet af en proportionalitetskonstant, diffusiviteten, og koncentrationsgradienten. Da begge vil være ens for hvad end der snakkes om fine krystaller eller store klodser af sukker, kommer det hele and på overfladeareal, da den totale mængde af transporteret masse findes som produktet af fluxen og arealet over hvilket diffusionen foregår.

Hvis der ligger sukker på bunden af din te, har du mættet væsken. Dvs. når du tilsætter mere sukker vil de ikke blive opløst, og blot lægge sig på bunden. Derfor smager teen ikke sødere.

I stillestående væske vil opløst sukker diffundere ud i væsken udelukkende drevet af koncentrationsgradienten mellem bulk fase og overfladen af sukkerkrystallet. Når du begynder at røre i vandet tilfører du et konvektivt bidrag. Dvs. du løbende tilfører ny væske over overfladen, mens den gamle mættede væske føres bort, dermed opretholdes en maksimal koncentrationsgradient over grænselaget mellem krystaloverflade og væske.

Temperaturen er et udtryk for energiniveauet i molekyler. Jo højere temperaturen er, jo mere energiske er molekylerne. Diffusiviteten der beskriver hastigheden af et specifikt stofs transport i et givet medie er kraftigt temperaturafhængigt. Og derfor stiger diffusionshastigheden som funktion af temperaturen.