Kommentarer til Studieportalen.dk

For få nuancer til karakterangivningen på uploadede opgave

16. februar 2005 af Tobias E J (Slettet)
Hej, jeg er ny bruger her på studieportalen og ville lige lægge en biologi og kemi rapport op. Men den viser jo kun den traditionelle skala.
Jeg går selv på det frie gymnasium hvor der ikke gives karakterer, kun udtalelser. Af disse udtalelser kan der uddrages ting så som: middel, over middel o. lign., Så der burde ifølge min mening være mulighed for at kunne angive et interval elle noget lignende.
Det er ikke fordi at det er diskriminerende for os på det fri, men jeg ville mene det var gavnligt for alle opgaver som ikke har en klokkeklar karakter.
Er jeg langt ude i hampen eller hvad er folks meninger?

Brugbart svar (2)

Svar #1
16. februar 2005 af frodo (Slettet)

evt kunne man jo bare skrive det i beskrivelsen!

Brugbart svar (2)

Svar #2
16. februar 2005 af Epsilon (Slettet)

Tobias:

Hvis du vil gøre opmærksom på lærerens bedømmelse af opgaven, så inddrag det som en del af beskrivelsen, når du uploader opgaven på Studieportalen. Så skal folk nok bemærke det.

//Singularity

Svar #3
17. februar 2005 af Tobias E J (Slettet)

Ja, det kan man selvfølgelig godt. Jeg ville personligt have ment det var mere overskueligt hvis karakteren kunne angives mere nuanceret, for eksempel ved at kunne markere flere karakterer. Men jeg må vist bukke mig for de guruer :)

Brugbart svar (2)

Svar #4
23. februar 2005 af mullerouge (Slettet)

Nu er 13-skalaen i forvejen en af de mest nuancerede karakterskalaer, så jeg kan virkelig ikke se nødvendigheden af flere valgmuligheder. Så er det da mere brugbart, at andre, der har downloadet opgaven, kommenterer den.

Brugbart svar (2)

Svar #5
11. marts 2005 af Duc_de_monde (Slettet)

Jeg mener ikke at de opgivne karakter på de uploade opgaver på studieportalen matcher lærerenes vurdering.

Jeg viste min lærer 2 dansk stile til 9 og 10, og ifølge læreren lå de til 7 og 8.

Brugbart svar (2)

Svar #6
11. marts 2005 af mullerouge (Slettet)

Karaktergivning er subjektiv - det er ikke nogen hemmelighed. Men folk får jo intet ud af, at lyve om deres karakterer her. Og alligevel, det gør enkelte åbenbart. Jeg fandt en stil der var bedømt til 10 og det var stort set en lang grammatisk forkert sætning og uden et strejf af analyse. Men som udgangspunkt må man vel stole på folk. Man må også selv kunne bedømme om det er en god eller dårlig opgave.

Brugbart svar (2)

Svar #7
11. marts 2005 af Spørgejørgen (Slettet)

Du jo bare give den karakter til opgaven du mener den fortjener og evt. kan du inddrage lærerens mening om det.

Brugbart svar (2)

Svar #8
11. marts 2005 af Epsilon (Slettet)

Som udgangspunkt bør man forholde sig kritisk til de anførte karakterer. Det er suverænt op til folk selv at vurdere den enkelte opgaves kvalitet. Såfremt man er uenig i karakteren, kan man lige så godt skrive en faglig begrundelse derfor. Jeg har efterhånden oplevet nogle uploadede opgaver i matematik og fysik, som efter min mening er overvurderet, hvorfor jeg betvivler, om de anførte karakterer er i overensstemmelse med de reelle bedømmelser. Det er tåbeligt at lyve om karakteren, hvis nogen gør sligt. Andet er der ikke at sige om den sag.

//Singularity

Brugbart svar (2)

Svar #9
11. marts 2005 af Franky (Slettet)

Ja det vil jeg give Singularity fuldstændig ret i.

Skriv et svar til: For få nuancer til karakterangivningen på uploadede opgave

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.