Andre fag

Gymnasiel arbejdsmetode?

09. juni 2003 af Carl-Johan (Slettet)
Idet jeg efter sommerferien skal begynde i gymnasiet som matematiker, ville jeg lige høre mig for her, om der skulle være nogle, som havde et par gode råd til, hvordan man mest hensigtsmæssigt omlægger sig fra folkeskolelivet til gymnasiet - fagligt som socialt. I relation til det sociale afhænger det nok meget af hvordan forholdene og klientellet er på det enkelte gymnasium, men hvis man mere kigger på det faglige, hvordan fungerer det fra day one? Lægges der bare hårdt ud med, at man lærer at bevise sinus og cosinus, og så hives der nogle elever op til tavlen, og man får bunker af lektier for, eller bliver man sådan mere i små bider introduceret for de nye arbejdsformer, der vel eksisterer i gymnasiet. I så fald, hvor ligger det store skel mellem folkeskolen og gymnasiet, eller er skellet virkelig så stort? Hvordan anbefaler i man kommer godt i gang sådan rent fagligt, uden man behøver at lægge det sociale helt til side? Hvad er god gymnasiel arbejdsmetode sådan mere grundlæggende, sådan så man undgår at sidde flere timer begravet over bøgerne dagligt i det første ½ år, uden det egentlig fører til noget... I må meget gerne fortælle om hvordan i selv oplevede at komme fra folkeskolen til gymnasiet...

vh, Carl-Johan

Brugbart svar (0)

Svar #1
09. juni 2003 af Kaare (Slettet)

Njah... for dit vedkommende tror jeg ikke det bliver det store spring men det er da klart at det kommer noget mere fart på undervisningen. I mit tilfælde blev den første måned eller to brugt på at hive alle eleverne op til et fællesudgangspunkt - altså noget i stil med den man kan forventes at have lært hvis man har haft grundige lærere og har gået i tiende. Det vil sige at det er en enormt hård start for nogle og en rimelig blød start for andre. Personligt krævede det en del arbejde for mig for jeg havde ikke rigtig gået i en folkeskole der gad at lære mig noget men efter det første stykke tid har man så også nogenlunde samme udgangspunkt hvis man putter noget arbejde i den første tid.

Brugbart svar (0)

Svar #2
09. juni 2003 af SP anonym (Slettet)

Hey you..
Personligt havde jeg også stillede nogle store forventninger op og var nærmest skrækslagen for at begynde på GYMNASIUM.. dette store farlige sted hvor alle var åhh så kloge..
Men sådan er det jo ikke. du ender i en klase med elever i aldersgruppe fra 14-19 år og også pga spredningen er det meget forskelligt hvor niveaut ligger - såvel fagligt som socialt.
Den første tid gik for mit vedkommende med navneleg i næsten alle de første timer, så sku vi på intro tur og ja.. pludselig var dne første måned gået. Men så tog lærerne fat. Så begyndte de mange afleveringer. Men på det tidspunkt synes jeg det var lekte mængdenfrem for sværhedsgraden der var et problem.
Hmm..
Ærlig talt: Glæd dig.
jeg begynder i 3.g her efter ferien og de sidste 2 år har bare været de bedste. Du møder nye mennesker og jeg lover dig for at der er mulighed for at du kan blive stimuleret intelligesn mæssigt, hvis du selv tager kampen op..
Stil ikke for store forhåbninger til den første tid men lad dig heller ikke afskrække af alle folkeskole lærernes prædikener om at 'gymnasiet er så hårdt og bla bla bla..'.
Det er bare anderledes og stille flere krav til dig som person, her er ik hele tiden nogen til at hjælpe dig, man er mere fritstillet - det er så individuelt hvordna man klare lige dét!
Held og lykke herfra - håber du ku bruge det her til noget.
Mvh Mil

Brugbart svar (0)

Svar #3
09. juni 2003 af SP anonym (Slettet)

Jeg gi'r Mil ret :)

Brugbart svar (0)

Svar #4
09. juni 2003 af Kaare (Slettet)

Udover at det vist ikke er HELT normalt at der starter folk på 14 år :~)

Brugbart svar (0)

Svar #5
09. juni 2003 af Jensus (Slettet)

Jeg går på HTX så det er nok lidt anderledes.

MEN, man kan ikke længere være med blandt de bedste hvis man ikke laver sine ting.

Jeg føler at i folkeskolen der fik man nærmest alt foræret, hvis bare man skrev det ned som læren sagde at man skulle skrive ned, så behøvedes man ikke at tænke så meget.I dag skal jeg anstrenge mig meget for at lære det hele.

I matematiken havde vi extremt få emner på et år, og de fleste timer gik med at lave noget. Nu præsenterer vores lærer os for noget nyt i næsten hver mat. time og vi lærer om det i størstedelen af timen, så laver vi en eller 2 opgaver, og snakker om dem, så laver vi måske et par til eller også får vi dem for som lektie.

Brugbart svar (0)

Svar #6
09. juni 2003 af SP anonym (Slettet)

Er lige blevet færdig med 1.g matematisk. Og jo, jeg synes det har været en brat opvågning fra folkeskolen. Specielt lektie mængden synes jeg er stor, men det kommer jo an på om lærerne kordinerer opgaverne.
Men jeg synes klart at du bør glæde dig, alene det nye arbejdsmiljø (alle er kommet med målet at lære noget) gør det langt mere spændende at gå i skole!

Glæd dig...

Brugbart svar (0)

Svar #7
09. juni 2003 af krelle (Slettet)

Jeg tror det er vigtigt ikke at tænke "hvor er det nemt", i starten. Når man f.eks. starter med brøkregning i 1.g mat. For så lige pludselig er man bagud fordi man ikke har læst, så er man pludselig inde i en ond cirkel.
Men jeg synes virkeligt det var lækkert at komme i gym. pludselig havde man nogle lærerer der virkeligt synes det var noget spændende de underviste i(i modsætning til nogle af dem i folkeskolen...). Og når tingene også på den måde bliver mere spændende, så bliver det også nemmere at skulle lave lektier. Men nu er der kun 2 uger tilbage af min tid deroppe.

Brugbart svar (0)

Svar #8
09. juni 2003 af Bahnsen (Slettet)

Du skal selvfølgeligt arbejde noget mere, men du lyder som en person der er bevist om at det er en forandring og når du blot prøver skulle der ikke være noget problem ved at hænge i.
Jeg bliver student om 7 dage 9 timer og 40 minetter (YES!!!) og når jeg tænker tilbage på 1.g så lærte vi faktisk ikk en skid det første ½ år. Her lærer man bare at gå på skolen (det kan være svært nok) men vær ikk nervøs du klarer den sikkert (der er MANGE der har gjort det før dig).

Brugbart svar (0)

Svar #9
10. juni 2003 af SP anonym (Slettet)

Jeg gik på HTX.
Mmmmmm...den største omvæltning rent fagligt husker jeg som matematik. Jeg kom ud af folkeskolen (9. klasse), som 15 årig, med mine to 11 taller og syntes jeg var matematik-professor. Der er, som nævnt, dog et helt andet tempo over undervisningen i gymnasiet, så der var en del arbejdei starten indtil man var "oppe i gear".
Ved at alle ikke deler min mening om folkeskolen, men jeg syntes det var ALT for nemt. Til de endelige eksamner fik jeg ikke mindre end 10 i noget fag (ja ok hvis vi regner ordens-karakterene fra :-) ), til trods for at jeg ikke mener jeg havde superstyr på alle områder.
Så rent fagligt kedede jeg mig i folkeren, hvilket nok også bevirkede at jeg, til tider, kunne være lidt af en ballademager.
Så på enkelte områder kan det godt være du skal "hanke" lidt op i dig selv og sørge for at følge med fra starten og ikke give op selvom du pludselig dykker fra et 11 (folkeren) til et 9-tal (Gym/HTX). Hænger du i, skal du nok avancerer hurtigt.

Jeg kan berolige dig med at sætninger som "på gymnasiet er der ansvar for egen indlæring, så der er ingen kære mor!" er IKKE sand. Du skal nok blive hjulpet frem af lærere der gerne vil tage aktiv del i netop dit velbefindende på studiet.
Der er årskarakterer og fraværslister til at hjælpe dig med at huske at komme i skole :-)
Det er først på en evt. videregående uddannelse (efter gym.) hvor du vil mærke at læreren ikke bekymrer sig vitterligt om lige præcis dig i et auditorie med 100 elever, men mere har som mål at det brede flertal forstår hvad han snakker om.

Citat Anonym:
"(alle er kommet med målet at lære noget)"
Citat Slut.

Undskyld, men dette er ikke helt sandt. Vi skal ikke glemme at folk der sidder i 1.g kan være helt ned til 15 års alderen. Så der vil stadig være personer der søger ekstra opmærksomhed og larmer lidt i timerne, og folk der umotiveret råber "Fisse!" (f.eks. :-) ), men det er rigtigt at det ikke er i samme grad som i folkeren.

Kan ikke tro at de unge mennesker er blevet så meget mere modne end da jeg selv var i den alder, så igen vil jeg påstå at det først er på en videregående uddannelse at du vil opleve denne "dybe koncentration" i hver eneste undervisningstime. Men det findes dog til tider i gymnasiet, hyppigere og hyppigere som du nærmer dig 3.g.

En af forklaringerne er naturligvis at klientellet er det ældre, men også at man på en videregående uddannelse er blevet temmeligt specialiseret, hvor det almene gymnasie stadig er, nå ja, alment dannende. Så det er ikke alle fag der er lige motiverende for den enkelte elev. Måske den nye gymnasiereform vil ændre på dette.....? Man kan da have lov at håbe.

Men glæd dig. Det er virkelig en dejlig, sjov og ikke mindst lærerig tid. Du får en masse nye gode kammerater og så bliver pigerne jo kun kønnere med alderen :-)

Brugbart svar (0)

Svar #10
10. juni 2003 af Rune G. (Slettet)

Det var mig der skrev ovenstående, hvis folk vil give mig på puklen :-)

Brugbart svar (0)

Svar #11
10. juni 2003 af Katrine (Slettet)

Hej,

vil bare lige komme med min ligegyldige mening hehe..

Jeg er enig med Rune G... Måske har du lift for hæje forventninger til gymnasiet, da du (i hvert fald hvad jeg har forstået) keder dig lidt i folkeskolen og savner stimulans. Fint fint, det får du også, men ja, sværere er det heller ikke, det er først på de videregående.

Jeg synes den største forskel var ved forholdet mellem lærer og studerende. I folkeskolen var jeg vant til, at man kunne snakke med sin lærer, også i frikvarteret. I Gymnasiet er lærerne nærmest ligeglade med de studerende uden for skolen (pånær min dejlige spansklærer som også var kostinspektor på min kostskole -og derfor også var tættere på os studerende).

Og lige til Rune; jeg går på en videregående uddannelse nu, og her er fyrene, på trods af, at de er mellem 22-36, stadigvæk lige så pjattede som de altid har været :-)

Brugbart svar (0)

Svar #12
11. juli 2003 af SP anonym (Slettet)

Som alle i andre også har sagt så er den rent faglige overgang fra folkeskolen til gymnasiet stærkt overvurderet.

Så hårdt er det virkelig ikke at gå i gymnasiet. Det er snarere et spørgsmål om at ens sociale liv ændrer sig, der er pludselig endnu flere venner, fester, cafeaftener, hyggemiddage osv end der hidtil har været. Problemet (hvor flere falder i! ) er som regel at proritere hvor høj vægt man vil lægge på det faglige frem for det sociale.
Og ja! Det kan lade sig at gøre både at score høje karakterer og være social, men det kan være hårdt i perioder....

Brugbart svar (0)

Svar #13
11. juli 2003 af SP anonym (Slettet)

Jeg gir *A* ret

Desuden er niveauet i gymnasiet heller ikke SÅ højt igen. der er masser der vælger gymnasiet,selvom de ikke er særlig egnet til det, fordi de ikke har andet at tage sig til.
Så vælger de som regel sproglig for at undgå matematik....
eller matematisk for at undgå fortsættersprog

Brugbart svar (0)

Svar #14
11. juli 2003 af SP anonym (Slettet)

Jeg gik fra 9. klasse og ind på gym.
Jeg vil lige sige at det ikke er et sted, hvor folk tager sig sammen og laver noget, er koncentrerede eller specielt engagerede i undervisningen, som man har fået indtryk af i folkeskolen. Mange kommer fordi de ikke har andet at lave. Selv troede jeg at jeg skulle komme til at gå på skole med nogle som virkelig gad at lave noget, men det er langt fra tilfældet altid.

I starten er det vigtigt at man sætter sig ind i, hvad de forskellige lærere forventer mht. lektiearbejde. Det er også vigtigt at have en, som tager notater for en i en time, hvis man er syg, for ikke at komme bagud og hjemme sige til sig selv, jeg bruger x antal minutter på det, x på det osv. ellers kan man druknes i lektier. Og lad være med at sætte for høje forventninger!

Brugbart svar (0)

Svar #15
16. juli 2003 af SP anonym (Slettet)

Jeg syntes ikke det var så svært... men min situation var også sær, da jeg kom fra efterskole (10.) i København, og startede første g på matematisk linie på... Færøerne! På et sprog jeg næsten ikke forstod, og ikke kunne tale... Se det var ret svært... men efter de første to måneder gik det som en leg.... Det lykkedes mig endda at få 7 i færøsk efter at have gået der i 3 måneder... Men bortset fra det syntes jeg ikke springet var så stort, udover at der er lektier HVER dag... I folkeskolen kunne der godt være en dag eller to hvor man slet intet havde for...

Brugbart svar (0)

Svar #16
24. juli 2003 af SP anonym (Slettet)

Ja plus at lektierne i folkeskolen jo slet ikke kan kaldes lektier, nærmere fritidsopgaver som man kunne lave hvis man havde lyst.... Men jer der stadig går i folkeren, NYD DET!!!!!!! (det vil i sætte pris på senere)

Brugbart svar (0)

Svar #17
28. juli 2003 af SP anonym (Slettet)

Hejsa.
Efter jeg startede på gym fandt jeg hurtigt ud af at det at være intelligent/begavet langt fra garanterer dig gode karakterer... I gymnasiet er det 30% intelligens 70% røv! :)

Men! Undervisningsniveauet i gymnasiet er slet ikke så højt at det gør noget. Det man skal gøre hvis man vil garantere sig selv høje karakterer og gode eksaminer er at læse, læse, læse og læse!

Hvor man i folkeskolen kunne skimme teksten i gennem og stadig formå at deltage i timen, skal man i fx matematik ikke bare læse teksten men også forstå den - og det tager tid!
Hvis man fx får 5 sider historie for, nytter det jo ikke at læse det hurtigt i gennem, nej, der skal læses, genlæses og gerne understreges - for hvordan skal man ellers kunne diskutere teksten i timen??

Jeg var selv en af de folkeskoleelever, som med et eksamenssnit på 10,4 , regnede med at "jeg da ikke var nød til at læse så meget, jeg var jo klog"... - Jeg blév klogere...

Kort sagt så er million kroner svaret: Sæt dig på din flade og læs!

Brugbart svar (0)

Svar #18
28. juli 2003 af SP anonym (Slettet)

Det er imidlertid vigtigt at pointere, at der ikke hersker nogen former for karakterdaling med hensyn til overgangen fra folkeskolen til gymnasiet.
I folkeskolen havde jeg et snit på 11,7 og til årsprøverne i første år af International Baccalaureate 4 gange 7 point, dvs. ca. 12 på 13-skalaen.

Svar #19
28. juli 2003 af Carl-Johan (Slettet)

Så det vil sige at et væsentligt nøgleord er forståelse? :~) At utallige notater, overdrevent engagement osv. ikke fører til noget, sammenlignet med forståelse af det man i pensum beskæftiger sig med? Okay... Er det så deri man kan sige det "hårde" ved gymnasiet ligger - at der kun er én vej, som er at møde op til timerne, lytte efter og læse grundigt hjemme?

Brugbart svar (0)

Svar #20
03. august 2003 af SP anonym (Slettet)

Hej alle sammen....!!!
Jeg har lige et spørgsmål:
Jeg har lige afsluttet 1 g sproglig linie uden nogle eksamener, så mit spørgsmål er: Hvor mange eksamener skal man minimum ha afsluttet efter 2 g....?????

Forrige 1 2 Næste

Der er 22 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.