- Fransk forfatter, filosof, skuespilforfatter, journalist og teatermand
- Født 7. januar 1913 i Algeriet
o Vokser op i stor fattigdom men får plads ved universitet
o 1940 flytter han til Frankrig
- Under 2.verdenskrig var han med i den franske modstandsbevægelse og blev journalist i undergrundsavisen Combat
o Her lærer han Sartre at kende
- Sammen med Sartre en hovedskikkelse i den franske eksistentialisme
- Camus hævdede at verden er absurd
- Camus kredser i sin litteratur (prosa, dramatik, essayistik) om spørgsmålet ”hvordan man som menneske forholder sig til livets grundlæggende meningsløshed eller absurditet”
- Menneskets eneste mulighed for at finde mening i livet består i at gøre oprør mod absurditet – selvom det er ligeså forgæves som Sisyfos’ arbejde med at slæbe stenen op mod bjergets top
- Hovedværker:
o Sisyfos-myten og Oprøreren (moralfilosofiske essays)
o De tre skønlitterære romaner Den Fremmede, Pesten og Faldet (1942-1956)
- Sisyfos-Myten beskriver i knappe paradokser den moralske konsekvens af tilværelsens meningsløshed. Svaret er en kvantitetens moral; det gælder om at leve mest muligt.
- En myte der handler om en mand der får den straf af guderne at trille en sten op af en bakke, og hver dag ryger den ned igen, og den følgende dag må han starte forfra. Denne fortælling er et billede på den meningsløshed
-
I Pesten er budskabet at midt i lidelsen gælder det om at vise sine medmennesker godhed. Om de gode gerninger ikke kan frelse os, er de til hjælp mod tilværelsens meningsløshed. Fællesskabsfølelsen tjener til at genrejse menneskets værdighed.
-
- Et andet vigtigt spørgsmål ifølge Camus var spørgsmålet, om livet er værd at leve eller ej. Dette spørgsmål behandles mere eller mindre i alle hans værker, men klarest fremgår det af den berømte indledning til Sisyfos-myten: ”Der findes kun ét virkelig alvorligt filosofisk problem: selvmordet. At afgøre om livet er værd at leve eller ej, er at besvare filosofiens grundspørgsmål.”
- (Han afviste selvmord som en falliterklæring, som en anerkendelse af livet som absurd).
- Den Fremmede betegner en revolution i fransk romankunst, bl.a. ved at vise fremmedgørelse gennem selve romanens fortælleform. Efter Pestens allegoriske tale om egoisme, straffedom og solidaritet kulminerede forfatterskabet med Faldet; i dybt original form skabte Camus en myte om den vestlige civilisations totale skyld: Det moderne menneske stiller sig retfærdigt og angergivent an, men søger i virkeligheden blot bekræftelse på egen selvgodhed.
- Fik Nobelprisen i litteratur i 1957.
- Omkom ved en bilulykke i januar 1960
Man kan enten vælge at tage livet af sig, da det er uden mening, eller man kan fortsætte livet i meningsløshed. Camus argumenterer for, at det er ganske meningsløst at begå selvmord for at undgå et meningsløst liv, da denne udvej ikke er undvigelse af denne meningsløshed. Det er ligeså meningsløst som at leve videre. Man undslipper ingenting.