Kemi

kemisk ligevægt

22. august 2010 af elissa92

Jeg kan ikke finde ud af at løse opgave 13 og 14 i Kemi 2000 a-1 bogen

Håber jeg kan få lidt hjælp


Brugbart svar (0)

Svar #1
23. august 2010 af gigas (Slettet)

Hej

13) Her skal du spørge dig selv, hvilken betydning hhv. den exoterme og den endoterme reaktionsretning har på temperaturen i reaktionsbeholderen. Forløber reaktionen i den exotermeretning, da vil der blive afgivet energi, som øger temperaturen i beholderen. Forløber reaktionen omvendt i den endotermeretning, så vil der blive absorberet energi, hvilket medfører et temperaturfald. Kigger vi på det første ligevægtssystem med SO2, vil denne ligevægt blive forskudt i mod venstre, når man øger temperaturen, fordi en forskydning i den endotermeretning medfører, at der forbruges energi ved reaktionens forløb, og herved falder temperaturen. Dette stemmer overens med Le Chateliers princip om, at et ydre indgreb i et ligevægtssystem fremkalder en forskydning, der modsvarer indgrebets virkning. Argumentationen for det andet ligevægtssystem er tilsvarende.

14) Her skal du opskrive ligevægtsloven for dit system:

Kc = [HI]2 / ([H2]*[I2] )

På s. 27 kan det konstateres, at værdien for Kc falder, når temperaturen øges. Det må nødvendigvis indebære, at reaktanternes koncentration øges, når T øges - jf. brøken. Altså forskydes reaktionen mod reaktantsiden (venstre), når T øges. I følge Le Chateliers princip, forskydes ligevægten således, at forskydningen modvirker temperaturforøgelsen, dvs. reaktionen mod venstre må være endoterm, hvorfor reaktionen mod højre er exoterm.


Skriv et svar til: kemisk ligevægt

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.