Kemi
Orbitaler
Jeg sidder her og kæmper med at forstå dette med orbitaler.
Håber i kan hjælpe lidt.
altså n er hovedkvantetallet; Skal det forstås sådan at vi n = 1 så er vi i det jeg kender som første skal og har derfor op til 2 elektroner og hvis n = 2 så er vi i anden skal og har 2 elektroner i første skal og op til 8 fra anden skal?
og så har vi l: l er et udtryk for hvilken form vi har? altså om det er et 8 tal, et 0 eller en blomst? Og hvis n=1 så er l=0 ? og hvis n=2 så er l= ??????
m er det magnetiske kvantetal og siger noget om en retning???
Jeg sidder her med en opgave hvor n=2 og jeg herfra skal liste de mulige l og ml den så kan have.
Nu har jeg godt nok svaret men forstår det bare ikke. Her står at hvis n=2 medfører det at l=0 og at ml = 0 ≈ 2s orbitalen og l=1 og ml = -1, 0 ,1 ≈ 2p orbitalerne (2px, 2py , 2pz )
Hvordan er det så lige at jeg kommer fra alle mine l, m til p og s
Svar #1
08. september 2010 af Jerslev (Slettet)
#0: Der er begrænsninger på kvantetallene.
n kan fra 1 til uendelig højt.
l kan gå fra 0 til n-1.
ml kan gå fra -l til l.
At forstå orbitaler er ikke nemt, når man først arbejder med det. Hæng i, og det skal nok komme!
n kvantetallet fortæller noget om energien i den enkelte orbital.
l kvantetallet fortæller om det angulære moment på orbitalen - du kan godt sige, at den fortæller noget om formen på elektronskyen.
det magnetiske kvantetal fortæller dig noget om størrelsen på det angulære moment og hvilken vej det peger.
Bogstaverne s, p osv. er af historiske årsager blevet givet til de enkelte l-kvantetal.
Eksempel: Du befinder dig i en tilstand, hvor n = 2 og l = 1. For at opskrive denne tilstand starter du med hovedkvantetallet, 2 - efterfølgende tager du bogstav nummer l+1 i rækken: s, p osv..
Så en tilstand med n=2 og l=1 hedder 2p.
Skriv et svar til: Orbitaler
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
