Dansk

portræt

17. september 2010 af Rania26 (Slettet) - Niveau: A-niveau

jeg har fået til opgave at skrive et portræt af en person, ved bare ikke hvordan jeg skal starte


Brugbart svar (8)

Svar #1
18. september 2010 af powerfull499

Man laver ofte et interview når man skriver et portræt. Derfor hedder det fx i aviser portrætinterview.

Så skriv nogle spørgsmål ned, og begynd så dit interview med personen. Optag eventuelt samtalen. Når du interviewer ham/hende så skal du lægge mækre til hvordan personen ser ud, påklædningen eller hvis han eller hun laver en sjov bevægelse - Det kan du bruge senere når du skal skrive.

Det er vigtigt når du laver interviewet at du har en rød tråd! Du skal altså rette interviewet ind på et bestemt emne, fx "fremtidsdrømme", eller "fritid".

Når du så er færdig, lytter du til svarene og så skulle du gerne have fået et indtryk af personen. Så når du til skrivefasen. Det er vigtigt at du gør det sjovt at læse, og har en god indledning og overskrift så det fanger læseren. Her er et eksempel som jeg selv har skrevet:

FREMTIDSDRØMME:

Dribler forbi hvert forsvar, og banker det ene mål efter det andet op i krydset af målet. ”Jeg går på banen for at vinde,” siger den 16 årige håndboldspiller Christine med en tydelig snert af viljestyrke i sin stemme. Med sit lange krøllede blonde hår, grønne øjne og moderigtige tøj kan man fra lang afstand se, at hun er en person, som er helt sig selv og udstråler meget selvtillid. Hun er ikke bange for at udtrykke sine holdninger, og i samfundsfagstimerne ser man hendes hånd skyde op som et lyn. Hun vil udtrykke sin mening om de forskellige emner.

Det følgende eksempel er en indledning fra en artikel. Jeg ved ikke om I skal skrive det, men ellers så er det stadig en god idé at få interviewet personen. Du får et indtryk af personen, og på den måde har du noget at skrive om!

Håber du kunne bruge mit svar.

Mvh. Peter


Svar #2
19. september 2010 af Rania26 (Slettet)

mange tak det var et stort hjælp


Brugbart svar (0)

Svar #3
21. marts 2017 af Abdi642

H


Skriv et svar til: portræt

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.