Erhvervsret

Hjælp ønskes

18. oktober 2010 af støberen (Slettet)

 Im- og eksportvirksomheden LYSU, København, har i sommeren 2008 købt et stort parti smukt dekorerede stearinlys af den amerikanske producents konkursbo.
Inden udgangen af oktober 2008 er det lykkedes LYSU at videresælge det meste af partiet. Videresalget sker dels til det danske stormagasin, Hyggebo, dels til adskillige udenlandske stormagasiner i bl.a. Sverige og Italien.
Stormagasinet Hyggebo indretter ved anvendelse af de starinlys, der er indkøbt hos LYSU, i efteråret 2008 som led i salgsbestræbelserne et særligt "hyggehjørne" med levende lys. I november 2008 opstår der med få dages mellemrum brand dels i Hyggebos "hyggehjørne" dels i det nævnte italienske stormagasin. Ved begge brande beskadiges en del af de to stormagasiners inventar m.v.


Brandtekniske undersøgelser viser, at begge brande er forårsaget af de nævnte stearinlys, der alle er konstrueret på en måde, som indebærer, at dekorationslaget i kanten af lyset, når dette er brændt halvt ned, i uheldigste fald antændes, hvorved der opstår nærliggende risiko for, at ilden breder sig, og at dette er årsagen til de to brande.
LYSU, der ikke har haft den fjerneste mistanke om, at der skulle være noget galt med lysene, sender herefter advarsler til samtlige nævnte stormagasiner, som straks indstiller salget af lysene og indrykker iøjnefaldende annoncer i de mest udbredte dagblade og lokalaviser med advarsler til kunderne mod anvendelse af stearinlysene.


En aften kort før jul 2008 forvolder et af de nævnte stearinlys købt i stormagasinet Hyggebo brand i en beboelseslejlighed tilhørende Johannes Juul. Og få dage efter opstår der en lignende brand i en beboelseslejlighed i Rom tilhørende italieneren Giovanni Natale, der har købt en pakke af de nævnte lys i det omtalte italienske stormagasin. Ved de to brande, der begge skyldes det ovenfor nævnte om lysenes konstruktion, sker der omfattende skade på Johannes Juuls og Giovanni Natales indbo.


Der ønskes en begrundet redegørelse for, i hvilket omfang LYSU i anledning af det passerede kan mødes med retligt krav fra (a) Hyggebo, (b) Johannes Juul, (c) det svenske stormagasin, (d) det italienske stormagasin og (e) Giovanni Natale?

jeg synes denne her er ret indviklet.

Lysu ifalder objektivt ansvar som producent, med (i mine øjne) , ingen culpa, årsagssammenhæng, målbart tab

og ansvarsfritagelse, fordi de simpelthen ikke vidste bedre.???????

retspraksiske regler?? 

sagsøger de 2 forbrugere (eller deres forsikringsselskaber) producent (lysu) eller mellemhandler??

forbrugernes ting, er jo forsikret - sandsynligvis?? erstatning??

lad mig få noget input

på forhånd tak

j1s


Brugbart svar (5)

Svar #1
20. oktober 2010 af Roman Garcia

Du må komme med et konkret forslag til svar, så skal jeg nok hjælpe.


Skriv et svar til: Hjælp ønskes

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.