Dansk

Pelle erobreren

15. juni 2003 af SP anonym (Slettet)
Jeg skal op i dansk på onsdag, og jeg har bvrug for jeres hjælp! Hvad handler Pelle erobreren om.

Svar #1
15. juni 2003 af SP anonym (Slettet)

Bare sig Social-realsime, så er den hjemme.
Nævn evt noget om at Martin A Nexø er kommunist

Hvad den handler om?? Ja hvad mon? har du ikke læst den?
Den er jo lang, er det et uddrag du har læst eller hele romanen? Hvis det sidste er tilfældet gider jeg ikke sktive det hele, det tager en krig.

Svar #2
16. juni 2003 af SP anonym (Slettet)

1900 – 1920 Det Folkelige gennembrud (Folkelig realisme):

De forfattere, der kom til at dominere denne periode, var hovedsageligt vokset op på landet i den gamle almuekultur, de skildrer land-, by- og husarbejderne og er forkæmpere for forbedringer af deres levevilkår. De kaldes også hjemstavnsforfattere. De er meget realistiske, jordnære og konkrete i deres beskrivelser.

Et typisk og meget kendt eksempel er Martin Andersen Nexøs "Pelle Erobreren" Den udkom i 4 dele og beskriver Pelle, fra han er dreng og vokser op på den gård, hvor hans far arbejder. Forholdene på gården er som i et feudalsamfund med et hierarki, hvor Pelles far Lasse er nederst. De må sove i stalden og bliver begge udsat for overgreb. Lasse har levet så mange år under disse forhold, at han er ude af stand til at sætte sig op imod godsejeren. Pelle derimod er stærk og gør til sidst op med forholdene og rejser fra gården. I bøgerne derefter følger man Pelle i København, under hans læretid, hvor han igen må erfare, at der er klasseforskelle i hans møde med borgerskabet, og senere hvor han er en af organisatorerne bag en storstrejke. Pelle udvikles og modnes gennem bøgerne til en politisk leder og samtidig bevæger man sig fra feudalisme til kapitalisme. Den socialistiske tanke er jo også at under den industrialiserede kapitalisme, kan arbejderne rejse sig i fællesskab og overtage produktionsmidlerne fra kapitalisterne. Bind 4 er en slags socialistisk utopi.

Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren (1906 – 1910)

Jeg har fundet oplysningerne fra denne side:

http://216.239.39.100/search?q=cache:l0H3xavh938J:anettevinther.subnet.dk/histor.htm+Pelle+erobreren%2Bsocialrealisme%2BMartin.Andersen+Nex%C3%B8&hl=en&ie=UTF-8

Skriv et svar til: Pelle erobreren

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.